Socialrådgiver i fleksjob: Jeg blev mere syg af forløbet i jobcentret

”Jeg blev mere syg af det lange jobcenterforløb, end af det, jeg egentlig var blevet sygemeldt med. Hvis jeg ikke selv havde fundet en løsning, var jeg nok aldrig kommet så langt og tilbage i arbejde, om jeg er i dag.”

Marianne Stein er privatpraktiserende socialrådgiver og forfatter til bogen ’Sådan én er jeg jo ikke’, der handler om hjælp til afklaring omkring fleksjob og førtidspension.

Og Marianne Stein ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig siddet på begge sider af bordet i kommunen. Først som sagsbehandler og siden som patient.

”Jeg er i dag hende, som jeg selv har manglet under hele mit eget lange og indviklede forløb,” fortæller hun.

Tilbage i 2012 var Marianne Stein ansat som socialrådgiver i en børne- og familieafdeling i en kommune, men blev udsat for to påkørsler indenfor relativt få måneder og langtidssygemeldt med piskesmæld og siden afskediget.

I 2015 blev hun visiteret til fleksjob, men det var ikke nemt at finde arbejde.

”Det var en stor udfordring at skulle finde et fleksjob med så få timer, så jeg gik ledig i to år,” fortæller hun.

Marianne måtte derfor indse, at hun blev nødt til at skabe sit eget fleksjob som privat socialrådgiver. Det skete ved at blive ansat i sin mands enkeltmandsvirksomhed. Den beslutning blev hendes redning.

”Jeg forespurgte jobcentret, om det var en mulighed at blive privat socialrådgiver med ansættelse i min mands firma. Det kunne det, så længe der var ansættelsesforhold, og det opfyldte mine skånehensyn. Det er den bedste beslutning jeg har taget, for ellers var jeg aldrig kommet op på at arbejde 20 timer om ugen, som jeg gør nu.”

For lidt fokus på helbredet

Selvom Marianne Stein er visiteret i fleksjob, kunne hun aldrig finde på at præsentere sig som fleksjobber.

”Fleksjobordningen er et forsørgelsesgrundlag og en ydelse og siger intet om, hvem du er og om din faglighed, kompetencer og kvalifikationer. Omvendt er en fleksjobordning heller ikke noget, du skal skamme dig over.”

I dag hjælper Marianne Stein som privatpraktiserende socialrådgiver en masse mennesker, der står i en uafklaret situation efter en ulykke og andre helbredsmæssige udfordringer, som hun selv gjorde det.

Hvordan kommer man videre med sit liv? Og kan man overhovedet arbejde igen?

Marianne Stein mener, at fleksjobordningen er en god mulighed for at blive sluse ind på arbejdsmarkedet igen. Men ordningen fungerer slet ikke, som den bør.

Der er Ifølge hende alt for lidt fokus på helbredet i afklaringsforløbet, som desuden ofte er alt for langt.

Fokus er derimod på at komme i arbejde hurtigst muligt. Men når afklaringsforløbet ofte tager for lang tid, og det derefter bliver svært at finde et fleksjob, så løber man hurtigt ind i en blindgyde.

”Selv røg jeg ind i den situation, at mine sygedagpenge ikke kunne forlænges, og så raskmelder kommunen mig simpelthen, så jeg kom til at gå i 14 måneder helt uden forsørgelsesgrundlag, hvor det så var min mand, der skulle forsørge mig. Det har været noget af det mest stressende og ekstreme, jeg har oplevet.”

Set i bakspejlet, så burde der ifølge Marianne have været en samtale under hendes ansættelsesperiode, hvor man havde luftet muligheden for fastholdelsesfleksjob. Og det er ifølge hende en mulighed der alt for sjældent kommer i spil.

”Muligheden for et fastholdelsesfleksjob kommer i spil alt for sent, både dengang for mig og for andre i dag. Da jeg luftede muligheden at komme tilbage i fleksjob på mit gamle arbejde, blev det vredt afvist på kommunen med beskeden, at det var jeg ikke i målgruppen for.

I dag møder Marianne Stein stadigvæk masser af patienter, som kommer ud i nogle ”helt sindssyge lange forløb i jobcentrene.”

”Jeg ser desværre alt for mange eksempler i folks journaler, at der havde været en arbejdsevne, og de kunne have været indstillet til et fleksjob, hvis man havde grebet den mulighed tidligt. Men i stedet havner de i uafklarede forløb i månedsvis og ender på den baggrund ofte på kun at kunne arbejde få meget timer i et fleksjob eller på førtidspension.”

Førtidspension er mere fleksibel

Da Marianne Stein startede som privat socialrådgiver var hendes ambition, at hun primært skulle hjælpe folk i fleksjob. Men i dag ender de fleste af hendes sager med en førtidspension, som ifølge hende har fået et for dårligt rygte.

”Førtidspension er nærmest blevet en historie om, at så kan du ingenting, og du er helt ude af arbejdsmarkedet. Det er jo ikke rigtigt.”

Du kan godt få en førtidspension i dag og stadigvæk arbejde 5 timer om ugen eller mere. I det tilfælde er det imidlertid mere på helbredets præmisser, hvorimod der ved fleksjob er flere krav fra jobcentret om at stille sig til rådighed i forskellige tilbud og forløb, hvis ikke du har et arbejde, forklare Marianne Stein.

”På den måde kan pensionen virke mere fleksibel end en fleksjobordning, og det bliver mange overrasket over at få at vide.”

Fleksjobordningen er på den baggrund Ifølge Marianne Stein ikke så fleksibel, som det ligger i navnet. Hun ser store problemer for de mange tusinder, der er blevet visiteret på til fleksjob på meget få timer. Det er mere end hver fjerde.

”De har fået den opfattelse, at det er fuldstændig umuligt at få en førtidspension, så derfor er det måske nemmere at gå efter et fleksjob. Men den beslutning kan have store omkostninger i forhold til manges helbred, når de presser sig selv ind i et fleksjob og meget ressourceorienteret system, fordi de også har et stærkt ønske om at opnå en afklaring og en afslutning på deres forløb.”

Hun ser desuden, at mange bliver visiteret til fleksjob på et urealistisk timeantal, som viser sig heller ikke at holde på den lange bane.

Hvordan ændrer man på det med den nuværende ordning?

”Der skal være bedre samtaler, hvor der kigges hele vejen rundt på det enkelte menneske med et langt større fokus på funktionsevne.”

Funktionsbeskrivelsen er en beskrivelse af den enkelte persons helbredsproblemer, og hvordan det påvirker deres helt almindelig dagligdag – lige fra nattesøvn til dagens gang. 

”Det giver et godt indblik i, hvor mange ressourcer man kan lægge på arbejdsmarkedet, uden at det vælter balancen med familie- og privatliv. Man kunne komme langt ved at lytte mere til folk - og måske redde mere af deres livskvalitet og arbejdsevne.