Fleksjob er løbet løbsk, mener arbejdsgivere: De arbejder for lidt

Der er de seneste ti år kommet alt for mange ind i fleksjobordningen, som arbejder for lidt. Reglerne er blevet for komplicerede, og fleksjobberne har intet incitament til at arbejde mere på grund af indviklede modregningsregler.

Fleksjobordningen er simpelthen løbet løbsk.  

Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer 25.000 virksomheder. Det sker i et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor man blandt andet foreslår et opgør med den nuværende fleksjobordning.

Før fleksjobreformen i 2013 arbejdede personer i fleksjob i gennemsnit 18 timer om ugen og dermed dobbelt så meget som i dag, hvor den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere er 9,1 time om ugen, viser DA’s analyse.

Nu arbejder knap 50.000 fleksjobberne kun 1‐10 timer om ugen. Og der er store forskelle mellem arbejdstiden fra kommune til kommune. 

I DA’s øjne afslører det et stort uudnyttet potentiale i at øge arbejdstiden for personer i fleksjob. 

Akademikerbladet har derfor fanget Erik Simonsen, der er vicedirektør i DA, for at høre, hvad han ser for sig.

DA: Bare én time mere om ugen vil gøre en forskel 

Der er i dag rekordmange i fleksjob – 97.000 personer i marts måned. Hvor stort er potentialet for at flere fleksjobbere arbejder mere?  

”Betragteligt. Hvis de 97.000 personer i fleksjob kunne øge arbejdstiden med bare én time om ugen, ville det svare til 2.600 fuldtidsstillinger. Det ville virkelig gøre en forskel. Det bør være det langsigtede mål at komme tilbage på samme niveau som i 2012, hvor den gennemsnitlige arbejdstid for fleksjobbere var 18 timer om ugen – dobbelt så meget som i 2023. Det vil svare til ekstra 25.000 fuldtidspersoner, når knap 100.000 fleksjobbere i dag er i job.” 

Hvor skal det potentiale indfries. Skal flere personer i fleksjob i DA’s medlemsvirksomheder eller i det offentlige? 

”Det skal i høj grad ske i private virksomheder. Nogle jobcentre lykkes godt hermed, mens andre er meget dårligere til dette, og de forskelle skal vi jo undersøge og finde en løsning på.  Men den enkelte fleksjobber har også et stort ansvar i forhold til selv at opsøge jobmulighederne og spørge sig selv: Hvor er der mulighed for, at jeg kunne finde mig et fleksjob?”

Ved en hurtig søgning på Jobindex fandt vi 79 hits på fleksjob, men kun 29 konkrete fleksjob ud af 34.700 jobannoncer. I marts var knap 16.000 personer på ledighedsydelse, og de står altså klar til at tage et fleksjob. Hvordan har DA tænkt sig at skabe et bedre arbejdsmarked for fleksjobbere, så flere kommer i arbejde? 

”Det er sjældent, at en virksomhed vil opslå en stilling som et fleksjob. For en virksomhed kan der være tale om at søge en medarbejder på deltid. De 10.000-vis af personer, der i dag har et fleksjob, har nok ikke fundet det gennem et åbent opslag om fleksjob. Så det mener jeg ikke, man skal være så bekymret for.  

Det er en dialog med virksomheden, man må tage. Man kan uopfordret kontakte virksomheder, og man kan gøre det i samarbejde med kommunen, og så kan man overveje at søge på de mange deltidsjob, der slås op. Vi er i den heldige situation, at der er ledige jobs i hele landet lige nu.

Og det forklarer altså ikke, at nogen kommuner har 3-4-5 gange så mange ledige fleksjobbere end de bedste kommuner til at få folk i fleksjob.”

Hvad er dit bud, hvorfor vi siden fleksjobreformen i 2013 set det markante fald i ugentlige arbejdstimer blandt fleksjobbere? 

”Man har etableret en ordning, hvor tilskyndelsen til at arbejde mere end 8-9 timer for rigtig mange ikke er til stede. På grund af modregningsregler bliver den sammensatte marginalskat på 100 procent for hver ekstra arbejdstime. Så man får ikke mere ud af at arbejde mere, og det giver jo ikke mening.  

Derfor foreslår vi, at man laver en anden fleksjobmodel. Den indebær blandt andet, at man helt fjerner den offentlige modregning, så man får flere penge, når man arbejder mere. Det vil øge incitamentet til at arbejde mere.  

Rammerne i dag er for skæve. Og derfor skal politikerne finde på en ny model sådan så fleksjobbere højere grad kan se gevinsten ved at øge antallet af arbejdstimer.”

Fleksjobbere er jo visiteret til at arbejde et vist antal timer om ugen efter arbejdsprøvning. Vil du have, at de skal arbejde mere, end de lægefagligt er fastsat til at kunne af kommunen?   

”Det er nok problemet. Der er ikke nogen sikkerhed for, at når man arbejder i fleksjob 5 timer om ugen, at man ikke på sigt så kan arbejde måske 20 timer. Fleksjobberes arbejdstid udvikler sig ikke særlig meget, og det havde man en forestilling om ville ske.  

Den gode tanke om progression har ikke fungeret i virkeligheden. Hvis man får en lægeerklæring på, at man kan arbejde 8 timer om ugen, så bliver det nemt en bindende opfattelse, at man ikke kan arbejde mere, for det siger lægen.  

Så vi må have en snak om, hvorfor langt flere får tilkendt fleksjob i dag end for ti år siden, og hvorfor arbejdstiden for fleksjobbere er blevet markant lavere i dag.”

Antallet af personer i fleksjob er steget mærkbart de seneste år. Men hver fjerde er ansat under 5 timer om ugen. Synes du, at for mange kommet er i fleksjob?  

”Jeg er mere bekymret for, at vi ikke udnytter den enkeltes arbejdsevne ved at gøre tilbuddet til den enkelte mere attraktivt. Det er på sigt også noget, som får stor betydning for størrelsen på den enkeltes pension. Er det virkelig rigtigt, at så mange ikke kan arbejde mere end 5 timer om ugen? Det er jo mærkeligt, for sådan var det ikke før reformen i 2013. Samtidig er der markant flere, der får tilkendt førtidspension.”

For ti år siden var forholdene for fleksjobbere anderledes, og flere arbejdede mere. Så skal man vende tilbage til den gamle ordning?  

”Det var fornuftigt, at man med den nye ordning fjernede det meget høje offentlige tilskud, som for nogle højtlønnede dengang kunne få på op mod en halv million kroner om året. Det var nødvendigt at tage et opgør med.  

Derimod er tilskyndelsen til at arbejde mere for den enkelte blevet så svagt, at vi bliver nødt til at få det ændret. Der er et spild af ressourcer, som vi i fællesskab skal kunne finde vejen til at udnytte bedre. De nuværende ordninger for fleksjob fungerer ikke optimalt, fordi incitamenterne ikke er sunde, reglerne er for komplicerede og for tunge at administrere.”