Hvis din mødeleder er lidt for glad for magt, kan du lave et overraskelsesangreb

Klokken er kvart i tre, mødet på arbejdet sejler, og din mødeleder styrer en talerliste, hvor alle snakker i øst og vest.

Hvis du ikke er tryg ved din mødeleder, tænker du måske, at det kan være svært at gøre andet end at overgive dig til det dårligt faciliterede møde. Men hvis du spørger netværks- og karrierekonsulent i DM Mads Løkke Rasmussen, kan selv de magtesløse medarbejdere tage ansvar og ændre på mødets gang.

Og det bør de også, mener han.

”Møder har det med at komme igen. Om det så er i form af et personalemøde, forældremøde eller beboermøde.”

Hvad gør du så, hvis du føler dig magtesløs over for din mødeleder? Hvis tanken om at sige noget som helst tilnærmelsesvist kritisk gør dig decideret nervøs?

Mads Løkke Rasmussen har tre råd til dig.

1. Udøv magt med et rent hjerte

Et sted, du kan starte, er i slutningen af det møde, der måske ikke spillede 100 procent. Her kan du prøve at påvirke det næste møde med forsigtig, konstruktiv evaluering.

”Det er jo en form for magtudøvelse, som ikke sker for at genere eller håne nogen. Det vigtigste er, at du gør det med et rent hjerte,” siger Mads Løkke Rasmussen.

”Den dygtige mødeleder har selvfølgelig planlagt tid til evaluering, men den mindre dygtige har ikke nødvendigvis.”

Du kan gøre det relativt blødt ved at fremhæve, hvad der var godt med et: Det her var megafedt eller – som Mads Løkke Rasmussen formulerer det – ”bruge gruppens klogskab” og spørge: Hvad, synes I, spillede?

”Selv i et dårligt faciliteret møde, er der noget, der var mindre elendigt. Det er bedre, man fokuserer på det, frem for at få sagt en ubehagelig sandhed, som man ikke kan komme tilbage fra,” siger karrierekonsulenten.

Hvis du har mod på det, kan du også opsøge mere refleksion ved at spørge: Har vi fem minutter til at evaluere?

Hvis du har en formodning om, at din mødeleder ikke umiddelbart vil have en positiv reaktion på det, kan du i første omgang prøve at understrege årsagen.

”Man kan minde sig selv og sin mødeleder om, at når man taler om hvad der gik godt og mindre godt på mødet, er det ikke for at hænge sig i fortiden, men for at gøre det næste møde bedre,” siger Mads Løkke Rasmussen.

2. Træk det ud af mødet

Der kan dog være flere grunde til, at du ikke vil forsøge at efterspørge evaluering eller overhovedet komme med input på selve mødet.

Hvis det er et stort personalemøde, kan det være svært at finde rummet.

Hvis din mødeleder er lidt usikker, kan du også risikere, at vedkommende bliver irriteret eller måske endda aggressiv, hvis du forsøger at blande dig i dagsordenen.

”Det er selvfølgelig skuffende, hvis din mødeleder lukker ned for din anmodning, men så kan du prøve at komme med dit input uden for mødet,” lyder opfordringen fra Mads Løkke Rasmussen.

Prøv i stedet at tænke ud af mødelokalet, og hiv ambitioner for fremtidens møder ind på mødelederens kontor.

Så er din mødeleder mindre eksponeret, fordi det ikke foregår i det åbne, og det kan være en god idé, hvis du har at gøre med en mødeleder, som er usikker, mener Mads Løkke Rasmussen.

”Du kan prøve at gå ind på kontoret og sige: Jeg tror, vi kan få mere ud af møderne, og jeg vil gerne bruge ressourcer på at undersøge hvordan. Det vil Petra også gerne,” siger han.

Måske bliver din mødeleder sur, men måske ser vedkommende det blot som et tilbud om ekstra ressourcer.

3. Prøv ’guerilla-facilitering’

Der er også mere aggressive midler, du kan tage i brug: guerilla-facilitering.

”Den svage part kan sikre sig overlevelse ved at gribe tingene smart an og føre et bagholds- eller overraskelsesangreb,” siger Mads Løkke Rasmussen.

I et mødelokale er den analogi ret så harmløs, og betyder blot, at du som magtesløs mødedeltager kan opnå en magt gennem en overraskende pointe eller et uventet spørgsmål.

”Og det er i virkeligheden de magtesløses magt: at markere. Det kan være med et spørgsmål som: Hov, hvad var det nu, vi skulle?” siger Mads Løkke Rasmussen.

Det kan godt være, at de mere direkte spørgsmål kan opfattes som passiv-aggressive. Der kan du med fordel spørge dig selv, om du stiller spørgsmålet for at genere eller for at hjælpe, anbefaler Mads Løkke Rasmussen.