Aktindsigt: Statens AI-overvågning af 1,2 mio. fældede 36 pensionister

Algoritmer sover ikke, og om natten arbejder de på højtryk i Udbetaling Danmark i Hillerød.

Udbetaling Danmark står for at udbetale sociale ydelser til danskerne, men myndigheden er også på jagt efter sociale bedragere og fejl.

Det foregår hver nat, hvor den såkaldte Data Mining & Fraud Detection-afdeling gennemfører samkøring en lang række store dataregistre med borgernes personlige oplysninger og herefter lader algoritmer og kunstig intelligens rangere dem efter ”undringsværdighed.”

Landets folkepensionister er blandt de overvågede. De må frit tage pensionens grundbeløb med til udlandet, men ikke tillægget på op til 4.102 kroner, hvis de bor uden for et EU/EØS-land.

Ifølge Udbetaling Danmark kan myndigheden ikke oplyse, hvor mange der bliver overvåget, fordi oplysningerne ikke bliver gemt. Når datasamkøringen foregår overskrives den foregående nats data.

Nye tal, som Akademikerbladet har fået aktindsigt i, afslører imidlertid, at Udbetaling Danmark overvåger næsten samtlige pensionister i Danmark.

Det sker med brug af CPR-registret, BBR-registret, eIndkomst, R75 (årsopgørelsen) samt data fra Regionerne og data fra egne systemer. 

Overvågningen finder imidlertid et yderst begrænset antal snyd og fejl, og det rejser ifølge eksperter mistanke om, at overvågningen foregår i strid med EU-lovgivning. 

I aktindsigten oplyser Udbetaling Danmark, at et ”øjebliksbillede” fra 26. april 2024 viser, at 1.090.500 pensionsmodtagere på det tidspunkt blev samkørt i AI-kontrollen. 

I alt var ca. 1,2 millioner pensionister med bopæl i Danmark omfattet af en pensionsydelse i april 2024, herunder også førtidspensionister og modtagere af Arne-pension.

Men selvom altså stort set alle pensionister undersøges, endte overvågningen i 2023 blot i 36 tilfælde med, at en ydelsesmodtager fik stoppet eller nedsat sin ydelse, fremgår det af aktindsigten. I 2022 og 2021 var antallet henholdsvis 37 og 33.

For kontrollen med ”atypisk sygefravær” blandt 450.000 sygedagpengemodtagere var resultatet noget højere. Blandt disse fik 50 personer i 2023 ændret ydelsen som følge af AI-kontrollen og den efterfølgende gennemgang af 2.821 sager.  

Kan være ulovligt

Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet, betegner de nye tal som ”meget mere voldsomme, end jeg i min vildeste fantasi havde forstillet mig”.  

”Det er utroligt mange oplysninger, der bliver sammenkørt for at fange eller opdage meget få tilfælde af uberettigede ydelser,” siger hun.

Både tænketanken Justitia og Hanne Marie Motzfeldt har tidligere kritiseret Udbetaling Danmarks AI-overvågning for potentielt at være i strid med lovgivningen, hvilket i sidste ende skal afgøres af en domstol.

De nye oplysninger om konkrete kontroller er meget bekymrende, mener Hanne Marie Motzfeldt.

”Udbetaling Danmark må kun foretage det her indgreb i retten til beskyttelse af personoplysninger, som AI-kontrollen er, hvis ikke mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

Ifølge Udbetaling Danmark er det nødvendigt at sammenkøre data for alle ydelsesmodtagere, "da det er en forudsætning for at frasortere de ydelsesmodtagere, som ikke skal omfattes af kontrollerne".

Den forklaring overbeviser ikke professor Hanne Marie Motzfeldt.

”Om det er nødvendigt at indsamle personoplysninger om 1,1 millioner pensionister, skal jeg ikke kunne sige, men indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til målet, altså at fange de her 33-37 mennesker, og det er i hvert fald ikke tilfældet her. Jeg mangler også informationer om de få, der opdages,” siger hun.

Hanne Marie Motzfeldt peger på, at antallet af uretmæssige udbetalinger, der bliver opdaget i kontrollen, ikke bare er lavt, men også ”stationært.” Derfor burde Udbetaling Danmark ifølge professoren undersøge, hvem disse pensionister er.

”Er det udenlandsdanskere, der ikke er gode til dansk, eller måske demente under værgemål? Hvis det er tilfældet, kan der jo være mindre indgribende – og mere målrettede – måder at imødegå uretmæssige udbetalinger, for eksempel gennem oplysning på andre sprog eller direkte til værgerne. Det kunne også være, at det var billigere. AI-løsninger og omfattende databehandling kan være rigtig dyr. Både økonomisk og i forhold til klimaaftryk,” siger hun.

Udbetaling Danmark har ikke stillet op til et interview med Akademikerbladet, men i et skriftligt svar oplyser underdirektør Michel Weber, at myndigheden ikke har undersøgt, hvem de pågældende pensionister er.

”Formålet med kontrollerne er at sikre, at Udbetaling Danmark udbetaler berettigede ydelser. Det gælder uanset, om der er tale om snyd eller fejl. Derudover administrerer vi en opgave, som vi er blevet pålagt ved lov. Det er således ikke op til os at afgøre, om kontrollerne bør erstattes med oplysning. Det er en politisk beslutning,” skriver Michel Weber.

”Om det er det rigtige at gøre, er et politisk spørgsmål” 

Ifølge tænketanken Justitia viser Akademikerbladets aktindsigt, at ”Udbetaling Danmark skyder gråspurve med kanoner.”

”Vi taler åbenbart om fejl og snyd i en meget lille skala, og det bør efter min opfattelse være muligt at gøre det på en mere målrettet måde, end man gør i dag. Det er rigtig mange forskellige oplysninger om rigtig mange personer, som man samkører,” siger direktør Birgitte Arent Eiriksson. 

Hun stiller spørgsmål ved, om Udbetaling Danmark overholder Danmarks internationale forpligtelser i forhold til helt grundlæggende rettigheder om ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. 

”Man overvåger stort set alle på en social ydelse uden samtykke eller konkret anledning, og man finder ganske få tilfælde af fejl og snyd. Det er svært at se, at det opfylder kravet om proportionalitet,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

I et svar til Akademikerbladet skriver Michael Weber, at Udbetaling Danmark ikke kan forholde sig til kritikken fra Hanne Marie Motzfeldt og Birgitte Arent Eiriksson.

”I Udbetaling Danmark administrerer vi den opgave, vi er blevet pålagt ved lov med at samkøre myndigheders oplysninger om ydelsesmodtagere med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark udbetaler berettigede ydelser. Vi kan ikke forholde os til, om det er det rigtige at gøre – det er et politisk spørgsmål,” lyder svaret.