Kunstig intelligens kan både skade og hjælpe klimaet. Resultatet afhænger af de valg, vi træffer nu

I disse år bliver vindmøller billigere, mere produktive og større. Hvert år åbner havmiljøparker med vindmøller, der langt ude på havet i al slags vejr skal sende bæredygtig energi til elnettet. 

Det siger sig selv, at havvind indebærer et betydeligt anlægs- og vedligeholdelsesarbejde, og producenterne kæmper konstant for at optimere de enkelte møllers produktivitet. Her kan AI spille en vigtig rolle. Ved at analysere og finde sammenhænge i store mængder data fra vindmølleparker kan AI-modeller bidrage med bud på alt fra, hvordan møllerne placeres optimalt i forhold til hinanden, til hvordan de bedst vedligeholdes og hvor meget, man skal belaste dem.

Ifølge forskere fra Aalborg Universitet har den nye teknologi potentiale til at gøre en gennemsnitlig vindmøllepark op til 15 procent mere produktiv.

Vindmølleindustrien er bare en enkelt sektor, hvor kunstig intelligens kan bidrage til den grønne omstilling. Så mens AI går sin globale sejrsgang på ryggen af ChatGPTs folkelige gennembrud, arbejder forskere over hele verden for at sætte den nye teknologi i den grønne omstillings tjeneste. En af dem af Priya Donti, der er adjunkt på M.I.T og medstifter af NGOén Climate Change AI (CCAI).

"Når det kommer til at håndtere klimaændringerne, er vi som samfund nødt til at handle super hurtigt. Det betyder, at vi er nødt til at bruge hvert eneste værktøj og tilgang, vi har. Vi har brug for politisk handling og for nye måder at gøre tingene på, og her har kunstig intelligens og maskinlæring stort potentiale,” siger Priay Donti over en zoomforbindelse fra USA's østkyst.

Til dagligt forsker hun i, hvordan maskinlæring kan bruges til at forbedre måden, som vedvarende energikilder integreres i elnettet. Målet er selvfølgelig at hjælpe den grønne omstilling mere effektivt på vej. På den måde arbejder hun nu professionelt med en sag, der for alvor greb hende om hjertet i hendes gymnasietid, ansporet af en dedikeret lærer.

"Jeg vidste dog ikke præcist, hvordan jeg skulle arbejde med klimaændringer. Men undervejs fandt jeg ud af, at min interesse var, hvordan jeg parallelt kunne studere computer science og miljø og finde ud af, hvordan de kunne kombineres."

Midt i den globale hype om AI´s potentiale advarer Priya Donti mod at se teknologien som et revolutionerende teknofix, der kan rette op på de skader, som vi som art er i fuld sving med at påføre vores smukke planet.

”Det er ikke sådan, at kunstig intelligens i sig selv vil redde os – det er ikke exceptionelt, og det er ingen silver bullet. Når det er sagt, så er der mange steder, hvor kunstig intelligens og maskinlæring kan spille en vigtig rolle, og ligesom med alle andre værktøjer, bør vi udnytte det, hvor det kan fremskynde klimaindsatsen,” siger Priya Donti.

Hvor ser du særligt et potentiale?

"Et vigtigt felt er, at AI kan udfylde informationshuller i situationer, hvor vi ikke har finkornede konkrete data, fordi vi ikke har de nødvendige sensorer på jorden til at skaffe den information. Det kan være omkring maskiners udslip af drivhusgasser, eller det kan være data for, hvor energieffektive bygninger er, eller hvordan klimaskabte oversvømmelser skifter time for time i et område. Her kan AI og maskinlæring bruge satellitfotos til at komme med estimater for den oversvømmelse, emission eller energieffektivitet, som man søger. Det kan i sidste ende klæde beslutningstagere på til at tage bedre beslutninger i situationen."

Et andet felt er muligheden for at komme med langt mere præcise vejrprognoser:

"AI og maskinlæring kan bruges til at forudsige ting som sol- og vindkraft for at hjælpe os med at integrere disse energikilder og balancere elnettet bedre. Teknologien kan også bruges til at hjælpe med at optimere systemer som varme- og kølesystemer i en bygning eller i et datacenter, hvor kan opsamle sensordata om temperaturen inde i en bygning og udenfor. Du kan kombinere disse data intelligent for at komme med en kontrolstrategi for dit varme- og kølesystem, der kan holde dit datacenter køligt på en måde, der reducerer energiforbruget dramatisk."

Samtidig rummer kunstig intelligens et stort potentiale for at accelerere forskningsprocesser:

"Hvis en videnskabsmand forsøger at udvikle et bedre batteri til sit elektriske køretøj eller til at være tilsluttet elnettet, kan AI analysere resultaterne af tidligere eksperimenter og at foreslå, hvilke eksperimenter du skal prøve næste gang. På den måde kan AI skære ned på antallet af batteriemodeller, du skal afprøve, og dermed reducere den samlede tid og energi, du skal bruge på at opfinde et bedre batteri," siger Priya Donti.

Intelligens kræver ressourcer

AI indebærer som oftest, at man bruger en stor mængde computerkraft på enorme datasæt. Ser du en risiko for, at AI på sigt vil blive så udbredt og energiforbrugende, at det faktisk vil gøre klimaforandringerne værre?

"Det er et super vigtigt spørgsmål. I forhold til problemets omfang så står informations- og kommunikationsteknologisektoren, som AI jo kun er en brøkdel af, for mellem 1% til 2% af de globale drivhusgasemissioner. Det tal har holdt sig stabilt i over et årti, for selvom vi bruger mere og mere computerkraft, er vores hardware blevet mere energieffektivt med cirka samme hastighed,” siger Priya Donti.

”Når vi ser på banen for AI fremadrettet, er vi nødt til at overveje, om vores brug af AI vil kræve mere computerkraft fremover, og hvordan energieffektiviteten af vores hardware vil udvikle sig. Her er tendensen faktisk lidt bekymrende i den forstand, at der ikke er nogen garanti for, at teknologien vil fortsætte med at blive mere energieffektiv fremover,” siger Priya Donti.

En stor udfordring ved at monitorere det økologiske aftryk fra kunstig intelligens er, at der ikke er lovkrav om, at techvirksomheder skal være åbne omkring energiforbruget ved arbejdet med deres AI-modeller, mener Priya Donti.

”Desuden er der endnu færre data om den mængde vand, som datacentre forbruger, til at afkøle deres udstyr. Det er særligt et problem, fordi datacentre ofte bliver bygget områder med knaphed på vand," tilføjer hun.

Ifølge ny forskning skaber en brugers almindelige samtale med ChatGPT på mellem 20 og 50 spørgsmål og svar behov for en halv liter ferskvand til afkøling. Hvis man tænker på, hvor mange samtaler, som sprogmodellen hver uge har med sine 100 millioner brugere, er der tale om enorme vandreserver.

Priya Donti ønsker langt større åbenhed over det økologiske aftryk, som AI og vores øvrige digitale færden sætter på klima og natur.

”Lige nu er det svært at finde de korrekte tal, hvilket gør det svært at forstå problemets fulde omfang. Derfor er det super vigtigt med offentlig gennemsigtighed og fælles rapporteringsstandarder for de virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens,” siger hun.  

Hun tilføjer, at spørgsmålet om AI's drivhusgaspåvirkninger oftest kommer op, når der tales om, hvordan teknologien kan hjælpe den grønne omstilling.

”Men spørgsmålet bør også dukke op, når man taler om brugen af AI generelt og ikke kun omkring klimaforandringer. Vi bør altid foretage en afvejning omkring, hvorvidt det, vi bruger AI til, er prisen værd. Retfærdiggør et ønske om at blive bedre til målrettet annoncering, at man bruger energi på en særlige AI-algoritme? Er det at bruge AI til at strømline færdigskrivningen af dit CV energiomkostningerne værd?” spørger hun.  

”Jeg ønsker, at vi som samfund foretager en slags cost-benefit-afvejning for at forstå, om fordelen ved AI er dens økologiske omkostninger værd. Og den samtale skal dybest set foregå for al brug af AI - ikke kun for den lille delmængde af AI, der handler om at styrke den grønne omstilling.”

Klimalighed

Skønt vores viden om klimakrisen stammer fra forskning, er det ikke muligt at regne sig frem til én eksakt videnskabelig løsning på problemet.

Hvordan vi tackler det, afhænger af en række svære politiske valg, samtaler og sammenstød. Nogle klimaaktivister er fortalere for en grøn kapitalisme, mens andre mener, at den grønne omstilling kræver et totalt opgør med den vækstfilosofi, der gennemsyrer vores økonomiske tænkning.

Nogle går ind for argumentets kraft, andre er tilhængere af civil ulydighed eller mere radikale handlinger.

Jeg spørger Priya Donti, hvordan CCAI placerer sig i de mange komplekse diskussioner, der følger i klimakrisens kølvand.

”Der er mange forskellige forandringsteorier, når det kommer til kampen mod klimaændringer, og vi prøver at byde dem allesammen velkommen. Derfor har vi ikke som organisation en særlig holdning til disse spørgsmål," svarer hun.

”Vi har dog som organisation en ret stærk holdning til klimaretfærdighed og klimalighed. Det betyder, at vi i den måde, hvorpå vi tilgår klimakrisen, grundlæggende bør være bevidst om, at de allerede påvirker de dårligst stillede uforholdsvis meget."

Lige nu er vores AI jo langt fra så avanceret, at den er blevet selvbevidst. Men forskere mener, at det kan ske inden for en kort årrække. Hvis man til den tid beder en selvbevidst AI om at løse klimakrisen, er der så ikke en risiko for, at den beslutter sig for at udrydde menneskeheden, som jo har skabt hele problemet?

"Det er et sjovt spørgsmål," svarer Priya Donti med et høfligt grin.

"Men når det kommer til risiko ved den nye teknologi, så er jeg mest bekymret for, at vi mennesker bruger den til at forstærke de forskelle og uligheder, der allerede findes. Der er ingen tvivl om, at de mest magtfulde aktører har bedre adgang til AI end andre. Eksempelvis har det industrielle landbrug bedre mulighed for at udnytte AI end småbønder har."

Intelligens har ingen moral, og det gælder også for den kunstige intelligens.

"Lige nu bliver kunstig intelligens brugt til at udnytte olie- og gasfelter og skabe milliarder i profit til olie- og gasindustrien. AI bliver brugt til at lave målrettet markedsføring af produkter, som ikke nødvendigvis gør os gladere, men som ofte har et stort klimaaftryk."

”På samme måde kan kunstig intelligens bruges til at udvikle selvkørende biler, som, afhængig af, hvordan de udvikles, kan bruges til at styrke privat fossilbilisme frem for offentlig eller grøn transport," siger Priya Donti.

Hvordan AI reelt vil blive brugt, er langt fra hugget i sten.

"Udviklingen er ikke uundgåelig. Vi kan træffe valg om, hvordan vi bruger AI, om hvordan vi bruger vores penge, og om hvilke værdier vi koder ind i AI. Og vi er nødt til at være sikre på, at den måde, vi lader AI præge vores samfund, er fundamentalt på linje med vores klimamål."