Wittgenstein døde i 1951. Alligevel er han nøglen til at forstå kunstig intelligens som ChatGPT

Da Erik David Johnson boede i Japan med sin kone, oplevede hun en dag en ældre dame få et ildebefindende i Tokyos metro.

Mens de øvrige passagerer trak så langt væk fra den syge som muligt, besluttede Erik David Johnsons kone at give førstehjælp. Den ældre dame overlevede, og det viste sig efterfølgende, at de andre passagerer undveg situationen, fordi de frygtede at gøre mere skade end gavn.

På samme måde risikerer frygten for at fejle at forhindre Danmark i at høste goderne ved AI, mener Erik David Johnson.

"Taget over en bred kam, så er vi i fare for ikke at være tilstrækkeligt positive over for teknologien. Vi tænker, at det er noget, vi skal forsvare os imod, snarere end at vi skal have det bedste ud af det," siger han. 

Erik David Johnson er Chief AI Officer i virksomheden Delegate, hvor han arbejder med at bygge IT-løsninger til både det private og det offentlige. Han er næstforperson i IT-branchens New Tech Policy Board og medlem af regeringens ekspertgruppe om dataetik. Derudover er han en aktiv foredragsholder om udviklingen inden for generativ AI, der i disse måneder buldrer afsted.

Men der er også meget på spil, mener Erik David Johnson, der er dybt imponeret over, hvad de nyeste AI-modeller er i stand til:

“Generativ AI har indtaget sin plads som den teknologi, som transformerer ikke bare vores arbejdsliv, men også vores måder at være mennesker i verden på.”

Ingen typisk uge

Egentlig kommer Erik David Johnson fra en blødere uddannelsesmæssig baggrund, hvor han læste kognitiv semantik, analytisk sprogfilosofi, moralfilosofi og metaetik. Derefter tog han en kandidatgrad i software engineering på ITU, hvor han specialiserede sig i avanceret kunstig intelligens-programmering. 

“Alle de her emneområder har jeg så kombineret i min forskning om den sprogteknologiske side af AI, og om hvordan vi kan bygge fremtidens sprogteknologi.” 

Og her spiller en afdød østrigsk-engelsk filosof en central rolle, hvis man spørger Erik David Johnson.

For mens det første møde med generativ AI, som for eksempel ChatGPT eller Bard, for mange kan virke som et teknologisk nybrud, så kan man langt hen af vejen forstå sprogmodellerne ved hjælp af tanker gjort af tænkeren Ludvig Wittgenstein, som døde i 1951.

“Wittgensteins tanker dannede blandt andet fundamentet for den moderne psykologi, og han er nok et af de mennesker i verden, der har haft den højeste intelligens,” siger Erik David Johnson, der ikke lægger skjul på, at han er fan.

“Wittgenstein havde grundlæggende to perioder med et forskelligt syn på sproget. I hans tidlige perioder så han sproget som sandhedsbetingelser, som han beskrev det i hovedværket 'Tractatus Logico-Philosophicus', som jeg ikke vil anbefale dig at læse,” siger Erik David Johnson.

“En ældre og mere moden Wittgenstein indså, at han tidligere havde taget fejl, men han var den eneste, der indså det. Jeg har meget stor respekt for ham. Han havde ofret så meget for at opnå sin indsigt, men i samme øjeblik han kunne se, at det var forkert, så smed han det bare væk. Det tror jeg, mange af os ville have svært ved. Så vil vi hellere sidde og simre i vores egne kognitive dissonans.”

“Det interessante er, at den måde, vi arbejder med sprogteknologi på i dag, svarer meget til den tidlige Wittgenstein, som gik meget logisk til værks. Han arbejdede med den her logiske atomisme, hvor man bryder sproget ned i sine mindste bestanddele for at se på, hvordan de forholder sig til hinanden. Og det er faktisk sådan, vi går til sprogteknologien i sprogmodeller som for eksempel Chat-GPT,” siger Erik David Johnson. Han gengiver sprogets opbygning, som begynder med forståelsen af det enkelte ord. 

“Man starter jo med morfologi, så kommer grammatik og syntaks. Så kommer semantik; hvad betyder sætningen? Så følger pragmatik; hvad betyder sætningen i dens kontekst? Allerøverst er så det, der kaldes for en ontologi eller 'viden om verden'.”

“Min forskning er inspireret af skiftet fra den tidlige Wittgenstein til den sene Wittgenstein og handler om, hvordan sprogteknologien svarer til den logiske atomisme, som er implicit i den tidlige Wittgensteins filosofi. Og om, hvordan den sene Wittgensteins arbejde handler om det, som den moderne sprogteknologi stadig mangler at gøre, nemlig at udvikle en ontologi, en 'viden om verden', til sprogmodellerne.”

“Jeg plejer at sige, at Chat GPT gennem logisk atomisme er begyndt at genkende mønstre i det menneskelige sprog. Men den har ikke 'viden om verden'. Min forskning handler om, hvordan vi kunne udstyre en kunstig intelligens med en ontologi, der gør, at man kan have en meningsfuld interaktion med den,” siger Erik David Johnson.

“Fremtidens sprogteknologi skal med andre ord gå et skridt videre, hvor man ikke bare laver mønstergenkendelse på, hvordan sproget udmønter sig, men hvor man faktisk også kigger på de øvre niveauer af en sproganalyse. Det er det, som jeg ser som en vej til, at vi kan lave noget dybere: Fremtidens AI skal have en ontologi – en viden om verden.”

“Også de store spillere som OpenAI og Google er engagerede i det felt, der hedder Ontology Engineering, hvor man prøver at løfte sprogmodellerne til et niveau, hvor de simulerer en forståelse og ikke bare en sprogforståelse. Men det er ikke noget, der er lykkedes endnu.”

Hvis man i fremtiden formår at lave en AI med en ontologi, betyder det så, at den har opnået reel bevidsthed?

 “Se, det er et filosofisk spørgsmål, hvis svar forudsætter, at der findes en klar definition af, hvad bevidsthed er, hvilket vi ikke har endnu. Så det er svært at svare på. Men en AI med en ontologi vil i hvert fald være meget tættere på at simulere en form for menneskelig bevidsthed, end de nuværende sprogmodeller gør.”

Danmark har gode muligheder

Så mens tech-mastodonterne knokler for at lave den næste generation af kunstig intelligens, forsøger individer og institutioner at forstå og mestre de sprogmodeller, der lige nu tager verden med storm. Og der er store potentialer, hvis vi tør at gribe dem, mener Erik David Johnson.

På den måde stiller han sig mindre skeptisk over for teknologiens negative perspektiver end mange andre. Også fordi EU er på vej med sin AI Act, der gerne skulle sætte hegnspæle op, der kan inddæmme de værste former for misbrug af den nye teknologi. Og faktisk har Danmark ret gode muligheder for at få meget godt ud af AI-udviklingen.

“Vi er meget digitale, og vi er ret omstillingsparate i forhold til ny teknologi. Altså, vi er ikke så gode som Finland. Men vi er et land, som lever af innovation,” vurderer Erik David Johnson.

“Jeg hæfter mig også ved, at vi i Danmark har en styrkeposition i, at der er utrolig høj tillid fra borgerne til regeringen og meget lidt korruption i forhold til andre lande. Det betyder også, at regeringen formentlig vil have opbakning til mange af de tiltag, som vi kunne nyde rigtig godt af, i sammenligning med andre lande i verden,” siger han. 

Brug for en datastrategi

Et af hans store ønsker er, at regeringen udformer en strategi for indsamling af data i offentlige institutioner som eksempelvis sundhedsvæsenet.

“Indtil generativ AI kom, så har hele vores innovationspotentiale været defineret af den data, vi har indsamlet. Der har jeg den holdning, at selvom vi er nummer et i offentlig digitalisering, så har vi ikke set os ordentligt for i forhold til, om den data, vi opsamler, kan bruges til at lave AI-drevet innovation. Det er der ikke nogen, der har kigget på. Og det, tror jeg, er en ret stor fejl,” siger Erik David Johnson.

Megen data, der i dag smides ud, vil kunne være værdifuldt brændstof for nye AI-modeller. Og jo bedre data vi har, jo bedre råmateriale har vi til brug for fremtidens løsninger, forklarer Erik David Johnson. Han understreger, at det selvfølgelig skal ske på en måde, der lever op til GDPR-regler og EU's kommende AI-forordning. 

Men gøres det rigtigt, vil der være store muligheder i den enorme mængde data, som potentielt er til rådighed i et så digitaliseret samfund som det danske.

Hvad er dit indtryk af den måde, politikerne tager imod din rådgivning?

“Det er svært at svare på. Jeg bliver jo inviteret af folk, som tænker, at det er interessant at tale med mig, så det farver mig måske. Men jeg synes faktisk, at de, der er villige til at gå ind i det, er ret gode til at forstå, hvad der foregår," svarer Erik David Johnson.

"Spørgsmålet er, om vi ser AI som en mulighed eller som noget, vi skal forsvare os mod? Og om vi overhovedet forstår, hvad AI er? Det kan jeg godt være bekymret for, at vi ikke gør. Nede i min badmintonklub er der masser, der ikke engang har hørt om ChatGPT endnu. Løsningen må være, at vi alle bliver uddannet i de her ting.”

"AI er stadig meget ukendt for mange. Frygten for det ukendte kan hurtigt blive afgørende, også på politisk niveau, hvor det måske er mere sikkert og nemmere at sige 'uh-oh, pas på', end det er at se på, hvordan vi kan sikre, at vi får det bedste ud af denne teknologi."

Det er måske ikke alle, der, ligesom Ludvig Wittgenstein, er villige til at erstatte et gammelt verdenssyn med et nyt, selvom det måske er mere retvisende. Men Erik David Johnson er moderat optimistisk. 

"Hvis vi skal være ærlige, er beslutningstagere nogle gange mere motiverede til at beskytte deres egne interesser end at sikre fremgang for alle. Jeg håber blot, at vi har ansvarlige politikere, der sørger for, at vi håndterer det ordentligt."