AI vil ikke ændre din dagligdag. Alligevel bliver det en revolution af samfundet

Thomas Terney nævner tre møder med teknologi, der føltes som et pust fra fremtiden.

Det første møde skete, da han for første gang gik på nettet og instinktivt vidste, at det ville komme til at forandre verden. Det andet møde fandt sommeren 2007, da han på en rejse i USA prøvede Apples netop lancerede iPhone.

”Jeg var ikke særlig klog på det tidspunkt, for jeg skulle selvfølgelig straks have investeret i Apple-aktier, for da jeg stod med iPhonen i hånden, tænkte jeg bare, at 'det her bliver vildt',” siger Thomas Terney.

”Samme sug i maven fik jeg første gang, jeg prøvede ChatGPT,” tilføjer han om sit tredje møde med fremtiden i form af den nyligt lancerede AI-model.

Et emne, der i den grad interesserer Thomas Terney, der siden ungdommens internetdebut har skrevet ph.d. om kunstig intelligens, udgivet bogen 'Kampen om fremtiden' om emnet og startet en virksomhed, der tilbyder et AI-baseret analyseværktøj til professionelle svømmere.

Nu møder jeg ham på en café på en dårlig dansk sensommerdag for at få ham til at sætte ord på den globale hype om kunstig intelligens. For ChatGPT er blot den mest kendte af en række tjenester, som også kaldes generativ AI, der i det seneste år har taget verden med storm.

”Forskningen har nået et tipping point. Vi har opfundet en applikation, som alle kan forholde sig til, som er meget nem at bruge, og som giver et resultat, der i de fleste tilfælde ikke er perfekt, men godt nok til at det gør en kæmpe forskel,” siger Thomas Terney.

ChatGPT har på kort tid fået over 100 millioner brugere, der benytter den gratis tjeneste som sparringspartner, oversætter, opslagsværk, sjælesørger og meget mere. Den store popularitet er bare én af grundene til, at verdens største techvirksomheder kaster milliarder af dollars ind i kampen for at definere fremtidens kunstige intelligens.

”The game is on. Alle giganterne har intensiveret det våbenkapløb, der allerede var i gang,” siger Thomas Terney.

Hvad er der på spil for dem?

”Penge! Og ønsket om at forblive relevante. Om bare nogle få år vil internettet formentlig ikke ligne det, vi ser i dag, og det risikerer eksempelvis at vælte hele Googles annoncesystem. Så alt er på spil.”

Populær papegøje

Den nye teknologi er kulminationen på forskning i kunstig intelligens, der strækker sig tilbage til 1950'erne og som groft kan opdeles i to hovedstrømninger.

Den ene, kendt som symbolsk AI, forsøger at bygge intelligens ved at kode et system med al menneskelig viden samt matematiske regler for, hvordan denne viden skal bruges. Mest kendt var CYC-eksperimentet, som blev startet i USA tilbage i firserne. Her indtastede ansatte manuelt tusindvis af koder for forskellig viden, for eksempel at alle træer er planter, eller at Paris er hovedstaden i Frankrig. Ifølge kritikkere kunne CYC-projektet aldrig levere resultater, der retfærdiggjorde de ressourcer, det krævede at udvikle det.

I dag er der større medvind til den anden hovedstrømning, nemlig kunstig intelligens baseret på maskinlæring. Modsat symbolsk AI, hvor man manuelt forsøger at lære kunstig intelligens alt det væsentlige, beder man med maskinlæring et program om at analysere store mængder data. Det sker i neurale netværk, der er designet med inspiration fra den menneskelige hjernes udformning.

Et eksempel er en software, der ud fra billedgenkendelse skal identificere hudkræft. I modsætning til CYC-projektet bruger udviklerne ikke arbejdstimer på at indtaste en masse regler for, hvad der kendetegner hudkræft. I stedet bruger programmet maskinlæring til at identificere de fysiske tegn på hudkræft ved at træne med enorme mængder billeder af tidligere kræfttilfælde. Det har gjort softwaren bedre end lægerne til opdage hudkræft ud fra et foto.

Samme tankegang ligger bag de store sprogmodeller, hvor ChatGPT i øjeblikket er den mest kendte. ChatGPT har læst svimlende 500 milliarder ord fra internettet, hvilket giver den mulighed for at levere velformulerede svar på selv de mest komplekse spørgsmål. ChatGPT er ikke en database med fakta, men en sprogmodel, der bruger allerede skrevne sætninger til at gætte sig til det rigtige svar på et spørgsmål. Så skønt dens svar er velskrevne og overbevisende, er de ikke nødvendigvis korrekte.

I en masterclass om AI sammenlignede Oxford-professor Michael Wooldridge ChatGPT med en mere avanceret version af den funktion i din telefon, der foreslår, hvordan du kan fuldføre din sætning, når du skriver sms'er. Jeg spørger Thomas Terney, om det virkelig er så simpelt:

”Ja, det er det. ChatGPT er også blevet kaldt en 'probabilistisk papegøje', der blot gentager det, du gerne vil sige, baseret på dine tidligere ord,” siger han.

”På den ene side deler jeg fuldstændig opfattelsen af, at det i virkeligheden blot er en meget enkel modeller, der med vis sandsynlighed forudsiger det næste ord. På den anden side er udviklingen utroligt spændende, for vi har længe troet, at det at skabe et system, der virker intelligent, krævede noget lige så komplekst som den menneskelige hjerne. Nu viser det sig, at vi med en relativt simpel struktur i computeren kan nå meget langt med at generere menneskelignende tekster – og en bred vifte af andre ting – på et højt niveau,” siger han.

Netop programmets talegaver er en game changer.

”En væsentlig del af min ph.d. handlede netop om den enorme udfordring ved, at maskiner har ret svært ved at forstå menneskesprog. Nu er vi pludselig kommet virkelig, virkelig langt i vores bestræbelser på at få computeren til at forstå det menneskelige sprog. Og så ved jeg godt, at der er en betydelig debat om, hvor dybt den faktisk forstår det, vi siger.”

Intelligent eller ej

Siden feltets fødsel har man diskuteret, hvornår man med sikkerhed kan fastslå at menneskeskabt software faktisk er intelligent. Den berømte Turing-test fra 1950 går groft sagt ud på, at et program er intelligent, hvis det kan overbevise os om, at det er et menneske.

”Vi har ikke rigtigt bedre vurderingsmetoder end Turing-testen. Jeg synes ikke, at ChatGPT er i nærheden af at bestå den endnu, men der går nok ikke lang tid, inden det bliver muligt,” siger Thomas Terney.

Uanset hvor meget intelligens man tilskriver programmer som ChatGPT, er der ingen tvivl om, at den nye teknologi vil påvirke vores samfund. Det har fået konsulenthuse og forskere til at frygte, at den nye teknologi vil overflødiggøre en stor del af samfundets vidensarbejdere. Andre er mere skeptiske.

Uanset hvad sker udviklingen ikke fra den ene dag til den anden, vurderer Thomas Terney, der citerer Roy Amaras lov om, at vi har en tendens til ”at overvurdere den kortsigtede virkning af ny teknologi, mens vi undervurderer dens langsigtede virkning.”

Og selvom kunstig intelligens i øjeblikket trænger ind i mange dele af vores samfund, vil den sandsynligvis ikke føre til massearbejdsløshed på hverken kort eller langt sigt.

For det første er der en betydelig forskel mellem at opfinde en ny teknologi og at implementere den i økonomien. Det sidste tager ofte overraskende lang tid.

For det andet er ChatGPT – sin veltalenhed til trods- endnu alt for upålidelig til at kunne løse vigtige opgaver selvstændigt uden efterfølgende kontrol af en fagperson.

For det tredje har tidligere bølger af automatisering generelt været fulgt af skabelsen af nye jobs til erstatning for dem, der forsvandt. Hverken lommeregneren, regnearket eller computeren har skabt et samfund uden behov for økonomer, revisorer eller ingeniører. Til gengæld har opfindelserne gjort disse faggrupper langt mere produktive. Sandsynligvis vil kunstig intelligens blive endnu et redskab, der gør arbejdere i en lang række brancher mere effektive.

En undtagelse kan være specifikke fag som tolkning og oversættelse, som er direkte truet af AI, vurderer Thomas Terney.

”Jeg kan ikke forestille sig en nær fremtid, hvor alt, der har med oversættelse at gøre, ikke bliver nærmest fuldautomatiseret. På grund af de nye teknologiers evne til at mestre sprog, tror jeg, at alle, der eksempelvis arbejder med en form for kommunikation, vil opleve forandringer i deres arbejdsliv,” siger han.

”AI har stor mulighed for at forbedre den enkeltes produktivitet. Men hvis du ikke formår at følge med ved at forstå og indfange disse forandringer, men så at sige insisterer på at fortsætte med at skrive håndskrevne breve, vil dit job blive udfordret i fremtiden. Den enkelte må erkende, at verden ændrer sig, og at det måske er på tide at tage læringsbrillerne på igen og undersøge, hvordan disse teknologier vil påvirke ens felt.”

Hårdt sat op vil udskillelsen i første omgang ikke være mellem medarbejdere og kunstig intelligens, men mellem de medarbejdere, der formår at udnytte potentialet for produktivitetsforbedring, og de, der ikke lærer det.

Det minder lidt om den gamle og lidt kyniske joke, hvor to personer på savannen opdager en gepard, der nærmer sig. Den ene person hiver et par løbesko frem fra rygsækken, og mens han tager dem på, spørger den anden:

”Tror du virkelig, at du nu kan løbe hurtigere end en gepard?”

”Nej,” lyder svaret, ”men jeg skal bare løbe hurtigere end dig.”

Frygt og håb

Selv bruger Thomas Terney flittigt AI-programmer som ChatGPT til tekstbehandling, Midjourney til billedredigering og Copilot, når han koder.

”Jeg er fuldstændig overvældet over, hvad almindelige udviklere nu kan opnå på en enkelt eftermiddag med disse værktøjer. Den produktivitetsstigning, der er sket inden for dette område i det seneste år, er vildt imponerende.”

Mens han boltrer sig det store hav af nye muligheder, ser han også isbjerge i horisonten.

"Altså, alle nye teknologier har deres egne medfødte problemer, og jeg er ikke bare en jubeloptimist, der tror, at samfundet vil blive meget bedre, bare fordi vi får AI," siger han.

Det skorter da heller ikke på advarsler og underskriftsindsamlinger blandt forskere, der med store bogstaver forsøger at trykke pause på udviklingen. Kunstig intelligens kommer i forskellige styrker. Mange former for kunstig intelligens er lige så dygtige eller bedre end mennesker til at løse opgaver inden for snævert afgrænsede områder. For eksempel at diagnosticere hudkræft ud fra billeder, spille Go eller skrive store mængder tekst hurtigt.

De bekymrede forskeres skrækscenarie er, at vi udvikler en AGI (Artificial General Intelligence), der er lige så intelligent som det mest intelligente menneske på alle områder, eller endda en ASI (Artificial Super Intelligence), der er mennesket overlegen på alle områder – og som med tiden bliver så stærk, at den beslutter at udrydde os. Enten fordi den ser os som en konkurrerende art, eller simpelthen fordi vi står i vejen for dens planer.

Andre, som eksempelvis techguruen Ray Kurzweil, forventer, at udviklingen vil føre til en sammensmeltning af menneske og AI, indtil vi når det (ønske)stadie, Kurzweil kalder singularitet, hvor de nye maskiner bliver så intelligente, at kan udvikle sig eksponentielt i det uendelige.

Det lyder jo spaced out for en lægmand, og AI-diskussionen er om noget præget af vidtløftige sci-fi scenarier. Men det betyder jo ikke, at de ikke kan ske en dag. Og hvem kunne for 30 år siden forudsige internettets omkalfatring af vores tilværelse?

Uanset om man frygter eller bifalder udviklingen, er den umuligt at sætte på pause, mener Thomas Terney:

”For mig er den debat fuldstændig irrelevant, for det kommer ikke til at ske. Det kan godt være, at du ikke vil forske videre inden for dette område, men der er andre, der vil.”

Mennesket er problemet

Oxfordprofessoren Michael Wooldridge er ikke bekymret for, at AI vil ødelægge os. Han påpeger dog med sin britiske deadpan humor, at vi – modsat menneskeheden i Terminator-filmene – bør undlade at give kunstige intelligens nøglerne til vores atomvåben.

I det hele taget bør du "aldrig uddelegere dit juridiske, professionelle eller moralske ansvar til kunstig intelligens," formaner han.

Heller ikke Thomas Terney frygter vores snarlige undergang.

”Jeg er ikke så bange for, at kunstig intelligens begynder at udrydde menneskeheden i morgen. Jeg er derimod bekymret for, at folk med dårlige intentioner vil implementere teknologien i storskala. For eksempel til organiseret misinformation på sociale medier. Men det er jo ikke kunstig intelligens som sådan, der er problemet her, det er mennesket.”

Han ser samtidig en tendens til, at nye opfindelser bliver dømt hårdere end allerede kendt teknologi. For eksempel er der ramaskrig, når en selvkørende bil er skyld i en ulykke, samtidig med at samfundet hvert år accepterer tusindvis af menneskeskabte trafikdrab.

Men teknologi er aldrig fejlfri, og kunstig intelligens vil aldrig være bedre eller mere præcis end de data, vi fodrer den med. Frem for at tro, at vi kan fjerne enhver fejl eller forudindtagethed fra den kunstige intelligens, bør vi kræve åbenhed om, hvad der ligger til grund for dens beregninger.

”Det er derfor, der findes et område kaldet 'Explainable AI', hvor systemet ikke blot skal være en sort boks, der besvarer spørgsmål, men hvor det også forklarer, hvad der ligger bag svarene,” siger Thomas Terney.

Som al anden teknologi kan kunstig intelligens bruges til både undertrykkelse og frigørelse, og udviklingen er åben. På et strategisk plan kaster både Kina og USA store ressourcer ind i at komme forrest i feltet. Uanset hvem der definerer fremtidens kunstige intelligens, er der ingen tvivl om, at den nye teknologi – ligesom dampmaskinen, telegrafen eller internettet – vil ændre hierarkier og skabe nye tabere og vindere. Meget tyder på, at kunstig intelligens bliver centrum for konflikter om alt fra ophavsret og diskrimination af minoriteter til misinformation på sociale medier.

I vores del af verden står beslutningstagere over for en monumental opgave med at bygge hegnspæle og skrive regler, der sørger for, at AI-frugterne ikke kun plukkes af tech-oligarker i skattely.

Imens må almindelige mennesker forsøge at navigere gennem tågen af jubeloptimisme, bekymring, dommedagsprofetier og hardcore markedsføring. Det er med andre ord komplekst, afslutter Thomas Terney.

”Jeg kan næsten ikke føre en samtale om emnet, uden at vi ender med at sidde og sige, 'Wow, det her er virkelig stort',” siger han.

”Hvis vores perspektiv er menneskehedens historie, hvor 100 år blot er et øjeblik, tror jeg, at vi står på kanten af et enormt tektonisk skift, der vil ændre alle strukturer i vores samfund. På den helt store klinge tror jeg, at kunstig intelligens på sigt får større indflydelse på samfundet end den industrielle revolution.”