Lisbeth arbejdede seks år over pensionen – og hun er langt fra alene

Lisbeth Nielsen var ikke klar til at gå på pension, da hun for 10 år siden fyldte 65.

I årevis havde hun sammen med en kollega drevet et anpartsselskab med speciale i naturpleje, og der lå fortsat opgaver for kommuner, landbrug og fonde på skrivebordet, som den erfarne biolog ikke bare kunne slippe fra den ene dag til den næste. 

Og der var efterspørgsel på hendes rådgivning.

"Jeg var på feltarbejde i den lyse tid og skrev rapporter i den mørke tid. Vores lille firma var med i flere superinteressante projekter, for eksempel forsøg med nye former for pleje af beskyttede naturarealer. Vi deltog også i forsøg med høst af biomasse til biogas, hvor vores rolle var at se på floraudvikling og påvirkning af arealernes næringsstofbalance,” fortæller Lisbeth Nielsen.

Først tænkte den biologuddannede konsulent, at hun bare skulle fortsætte sit arbejde uanfægtet, så længe helbredet tillod. Men noget ændrede sig gradvist.

”Efterhånden begyndte jeg at tænke over, at nogen skulle rydde op efter mig, den dag jeg stiller træskoene. Det kan godt være ret bøvlet med sådan et anpartsselskab,” forklarer Lisbeth Nielsen.

”Samtidig havde jeg børn og børnebørn i København, der trak mere og mere i mig.”

I en alder af 70 flyttede Lisbeth Nielsen med sin mand fra landejendommen nær Viborg til en lejlighed på Frederiksberg. Hun var 71, da hun sendte din sidste regning, og firmaet blev lukket.

Efterfølgende har der været småopgaver udført i ramme af en personligt ejet mindre virksomhed (PMV), hvor der med en begrænset indtægtsramme ikke skal arbejdes med moms.

Det skal være sjovt og givende

Lisbeths historie skriver sig ind i en større tendens.
 
En analyse fra foråret 2025, som Megafon har foretaget for Jobindex, viser, at hver tredje akademiker i alderen 60-65 år planlægger at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.

Det er markant flere end i aldersgruppen generelt, hvor det kun gælder hver tiende.

Det giver god mening, at personer med lang uddannelse overvejer at forlænge arbejdsliver, mener forskeren Mona Larsen, der leder Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet i VIVE.

”Det er sjældent økonomien, der er årsagen, for den gruppe har oftest gode pensionsordninger. Så når hver tredje har så klart et billede af, at de vil gerne vil forlænge arbejdslivet, så skyldes det en høj motivation og et job, der både er sjovt og givende,” siger Mona Larsen.

”Folk med lange uddannelser har også generelt en bedre helbredstilstand og et arbejde, der ikke er alt for fysisk krævende,” tilføjer hun.

Specialister er skattede medarbejdere

Anerkendelse fra arbejdsgiveren – både med ord, tillid og fleksible aftaler – er også helt afgørende, hvis akademikerne skal fastholdes på arbejdspladserne.

Mona Larsen kan ikke understrege nok, at arbejdsgiverne simpelthen skal huske at bede deres medarbejdere om at blive lidt længere.

”Arbejdsmarkedet er bedre til at fortælle specialisterne, at de er skattede medarbejdere og har en uvurderlig erfaring, der knytter sig til en bestemt arbejdsplads. Det kniber lidt mere med anerkendelsen af ansatte med kortere uddannelser,” forklarer VIVE-forskeren.

I analysen fra Jobindex svarer de 60-65 årige med akademiske uddannelser meget klart på, hvad der kan få dem til at udsætte pensionen:

1. Nedsat tid (53 pct)
2. Flere fridage og ferie (41 pct)
3. Mere løn og større fleksibilitet (31 pct)

Svarene dækker over vidt forskellige behov, hvilket blandt andet afspejler, at seniorer bliver mere og mere forskellige med alderen, siger Mona Larsen:

”Det kan være ret forskellige ændringer, der kan få arbejdslivet til at fungere endnu længere. For eksempel at man kan arbejde på skæve tidspunkter og tilrettelægge sin uge, så der bliver plads til at hente børnebørn nogle dage. Eller at man bliver tilbudt nogle mere udfordrende arbejdsopgaver. Der er ikke en one-size-fits-all model.”

Læs også: 5 grunde til at blive ved med at arbejde

Ifølge analysen planlægger markant flere mænd end kvinder – henholdsvis 38 og 24 procent - at arbejde længere end til folkepensionsalderen.

”Der har historisk set været en tendens til, at mænd i højere grad også bygger deres sociale relationer på arbejdspladsen,” forklarer Mona Larsen.

”De har haft en stærkere arbejdsidentitet og har i større omfang arbejdet på en type af arbejdsplads, hvor der er en stærkere tradition for at blive hængende. Måske gælder dette i nogle tilfælde stadig.”
Måske var det netop kulturen som selvstændig erhvervsdrivende, der gjorde, at biolog Lisbeth Nielsen ikke tænkte synderligt over, at det var usædvanligt at blive ved med at arbejde, til hun var 71.

”Jeg kunne tilrettelægge min hverdag, så den passede til mig,” mindes hun. ”Jeg skulle hverken bede en chef om lov eller tilpasse mig forholdene på en arbejdsplads, heller ikke da jeg gradvist trappede ned. Der er besværlig administration forbundet med at have eget firma, men der er også en dejligt stor frihed.” 

Hun er fortsat optaget af den faglige udvikling inden for naturpleje og -beskyttelse, selv om hun i dag er pensionist på fuld tid.

”Jeg arbejder som frivillig i Dansk Naturfredningsforening på Frederiksberg på projekter, der skal få mere natur ind i byen og flere børn ud i naturen. Vi holder også øje med, at kommunens nedskæringer ikke går for hårdt ud over det grønne,” fortæller biologen.

For nyligt tog Lisbeth Nielsen sammen med 20 andre frivillige ud og slog med le på Kineser-øen midt i Frederiksberg Have. Det er en metode, der fjerner næringsstoffer og dermed ændrer giver plads til en mere varieret vegetation på øen. 

”Opgaver med praktisk naturpleje passer godt til mig. Jeg har altid været glad for at komme ud i naturen frem for at sidde stille bag et skrivebord. Det ændrer sig åbenbart ikke, selv om jeg nu er 75.”