Flere studerende holder pause fra universitetet: Den nye generation af studerende er “modige”

På Aarhus Universitet er det ved at blive en trend: Næsten dobbelt så mange studerende vælger at tage en pause fra studiet, når de er færdige med deres bachelor, sammenlignet med for fem år siden. 

”De holder en pause imellem bachelor og kandidat, hvor de kan gøre nogle af de ting, som de ikke har kunnet få tid til som studerende,” forklarer funktionschef Anne Teglborg fra Aarhus Universitets studievejledning.  

Og selv om der ikke findes nogen samlet opgørelse over, hvor mange eller lange pauser, danske universitetsstuderende tager, så oplever alle de studievejledninger, som Akademikerbladet har talt med, at der er en generel interesse fra de studerende for muligheden for at holde en pause undervejs i studiet. 

Mange oplever ungdommen og studietiden som et afgrænset vindue, hvor alt skal nås, inden voksenlivet for alvor banker på, mener lektor Eva Lykkegaard, der forsker i unges veje gennem uddannelsessystemet. 

“Det, jeg møder igen og igen fra de studerende, er en stærk følelse af, at man kun har en begrænset periode til at være ung og fri i. Derfor har mange unge en følelse af at skulle presse alt ind: rejser, studieliv, oplevelser, højskole og selvrealisering. Når den forestilling fylder, kan en studiepause blive et vigtigt sted at trække vejret og sikre sig, at man ikke går glip af noget,” fortæller Eva Lykkegaard fra Syddansk Universitet. 

Mange unge oplever, at de skal konstruere deres identitet, samtidig med at de bevæger sig gennem studierne, og pausen bliver derfor et rum, hvor det er muligt at eksperimentere, før voksenlivet for alvor begynder.  

“Mange studerende ser afslutningen på studierne som en overgang til en lineær fase med fast job, familie og forpligtelser. Hvis man ikke føler sig helt klar til det, kan pausen blive et tiltrængt stop undervejs, hvor de studerende kan udsætte voksenlivet en smule,” forklarer hun.

Eva Lykkegaards studier peger på, at hver tiende studerende allerede inden for det første semester har planer om at holde pause eller orlov i løbet af deres studietid. Tankevækkende, men også positivt, mener Eva Lykkegaard. 

“Det siger noget om den generation af studerende, der er på vej nu. De er modige og tør faktisk at bevæge sig imod strømmen, selvom rammerne i vores uddannelsessystem ikke nødvendigvis lægger op til det. De lader sig ikke begrænse, og måske ser vi i virkeligheden en lille modreaktion på tidligere tiders fremdriftsreformer og hurtigstartsbonusser.”  

Det udvidede retskrav 

De studievejledere, som Akademikerbladet har talt med, støder på flere årsager til ønsket om en midlertidig pause fra studiet. Det handler ofte om højskoleophold, spændende jobmuligheder, rejser og udlandsophold eller blot et generelt ønske om at trække stikket midlertidigt fra et stressende studieliv.  

De årsager genkender Christoffer Rosenkvist, der er forperson i Danske Studerende Fællesråd. 

Uddannelsesforløb, hverdagsbekymringer, arbejdsmarked og fremtidsmuligheder fylder nemlig i tankerne allerede inden, man som studerende træffer sit valg om studie.  

“Det er hele tiden en afvejning af, om man kan få tingene til at hænge sammen. Om man har nok SU-klip tilbage, om det er det værd at droppe studiet for en stund, og om man overhovedet kan tillade sig at trække stikket,” fortæller Christoffer Rosenkvist.  

Problemet er, at pausen i højere grad bliver et strategisk valg end et lystbetonet valg, mener han.  

“Vi frygter, at der kommer flere studerende, som ikke tør at tage valget om at skifte uddannelse – men derimod vælger at fortsætte på et studie, de faktisk ikke har lyst til at gå på eller måske ender med helt at fravælge en uddannelse.” 

De studerendes pauser bliver ofte kaldt fjumreår eller måske ligefrem spild af tid. Ærgerligt, mener Christoffer Rosenkvist. 

“Når vi italesætter sabbatår og pauser som noget negativ spildtid, der ikke kommer noget nyttigt ud af, så underkender vi i virkeligheden den værdi, som pausen kan have for den enkelte studerende,” siger han. 

Hvordan giver vi mere pauseplads? 

Siden 2019 har studerende haft ret til at blive optaget på en relevant kandidatuddannelse i tre år efter, de er blevet færdige med deres bachelor. 

Det har været en tiltrængt mulighed for fleksibilitet og frihed, mener Rosenkvist. Men samlet set er systemet stadig for presset, mener han. 

Et af eksemplerne er den nye SU-reform, der trådte i kraft den 1. juli. Den betyder, at studerende nu kun har SU til præcis de antal måneder, studiet er planlagt til. Tidligere havde man 12 måneders SU, der kunne bruges, hvis man blev forsinket i sin uddannelse, skiftede studie eller tog flere uddannelser. 

“Det er særligt bekymrende, at begrænsningerne i stor stil gør det mere vanskeligt for studerende, der for eksempel overvejer at skifte studie, gerne vil studere på lavere blus eller har andre særlige behov til deres studieforløb,” siger Christoffer Rosenkvist. 

Eva Lykkegaard genkender pointen om, at politikernes fokus på, at de studerende skal være så hurtigt færdige som overhovedet muligt, stadig præger uddannelserne.  

“Diskursen om at komme hurtigt igennem systemet hænger i høj grad stadig ved. Det er blevet så indgroet hos de unge, fordi de har været vant til politiske incitamenter til at færdiggøre hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at tale om pausen som legitim og værdifuld,” siger hun.