Firedages arbejdsuge giver gladere medarbejdere, men økonom tvivler på produktiviteten

Medarbejdere bliver både gladere, sundere og mindre stressede, når de arbejder fire i stedet for fem dage om ugen uden at gå ned i løn. 

Det viser det hidtil største studie af den firedages arbejdsuge, som for nyligt blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’Nature Human Behaviour’.

Det kan lyde som et forventeligt resultat, men en af forskerne bag – Wen Fan, lektor ved Boston College – forklarer over en telefonforbindelse, at det sagtens kunne have gået en anden vej. For de fleste arbejdspladser ville næppe se positivt på en nedgang i produktiviteten.

”Virksomhederne havde som grundregel et mål om at fastholde produktiviteten. Og hvis man skal nå det samme på kortere tid, kunne det jo blive en kilde til stress. Men sådan er det ikke gået – de har tilsyneladende optimeret deres arbejdsprocesser,” fortæller hun.

Forskerne fulgte 2.896 ansatte på 141 arbejdspladser i 6 lande: Australien, New Zealand, USA, Canada, Irland og Storbritannien. Virksomhederne fik otte uger til at gentænke arbejdsrutiner, fjerne unødvendige møder og organisere arbejdet mere effektivt. Målet var at levere samme output på 80 procent af tiden.

Efter et halvt år med forsøgsordningen rapporterede medarbejderne markante forbedringer i både mental og fysisk trivsel. De var mindre stressede og trætte, de sov bedre og var mere tilfredse med både deres arbejde og fritid. Det samme var ikke tilfældet hos kontrolgruppen.

Forskerne blev især overraskede over, at effekterne var så ens på tværs af grupper, fortæller Fan. Mænd og kvinder, forældre og ikke-forældre, højt- og lavtuddannede – alle oplevede forbedringer i omtrent samme omfang.

”Resultaterne viser, at når man giver folk en dag mere til sig selv, så vinder både de, deres familier og i sidste ende også virksomhederne ved at have gladere medarbejdere. Det er værd at overveje.”

Uenige om produktivitet

Men billedet er ikke entydigt. Lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl har i Akademikerbladet før kritiseret den samme forskergruppes metode, da de i 2023 udgav en rapport om den firedages arbejdsuge baseret på dele af de samme data, og også denne gang ser han begrænsninger.

”Det er ikke overraskende, at folk bliver gladere, når de arbejder mindre for den samme løn. Selvfølgelig giver mere fritid bedre humør. Spørgsmålet er, hvad virksomhederne får ud af det,” siger han.

Wen Fan peger derimod på, at medarbejderne dels selv vurderer, at deres produktivitet er steget, og at over 90 procent af virksomhederne fortsætter med ordningen – enten permanent eller som en forlængelse.

For Fan understreger det, at de ikke oplevede væsentlige tab.

”Hvis de for eksempel havde tabt en masse omsætning, ville de nok have trukket stikket. De ser det tilsyneladende som værdifuldt og som et attraktivt personalegode. Høj udskiftning er dyrt, og det her kan hjælpe med at fastholde medarbejdere,” siger hun.

Jeppe Druedahl stiller sig også skeptisk over for, hvorvidt de deltagende virksomheder er repræsentative.

”Det er ikke alle, der vil melde sig til sådan et forsøg. Mange private virksomheder, der lever af at presse mest muligt ud af timerne, vil slet ikke overveje det. Det er ofte NGO’er, mindre konsulentvirksomheder eller arbejdspladser, hvor trivsel vægtes højere end en bundlinje, der kan måles fra kvartal til kvartal,” siger han.

Den pointe anerkender Wen Fan. De fleste af virksomhederne i forsøget er små eller mellemstore virksomheder, og der er en overrepræsentation af NGO’er, forklarer hun.

”Hvis man driver en restaurant, et byggefirma eller en fabrik, hvor kunderne forventer åbent fem eller syv dage om ugen, er det langt sværere at indføre en firedages uge. Det udelukker ikke, at det kan lade sig gøre, men det er en større udfordring,” siger Fan.

Hun peger dog på, at nogle restauranter og byggevirksomheder deltog, hvilket viser, at det ikke er umuligt. Men for de klassiske kontorjob er det typisk lettere at tilpasse arbejdsprocesserne.

Risiko for skæve svar

Både Druedahl og Fan er enige om, at den største udfordring er en større afklaring af spørgsmålet om produktivitet.

I forsøget indsamlede forskerne tal på omsætning, fravær og personaleudskiftning, men de er endnu ikke systematisk analyseret.

”Mange virksomheder har sæsonudsving, og et halvt års data er svært at bruge. Nogle brancher har højere omsætning om sommeren end om vinteren, så det skal vi også finde ud af, hvordan vi korrigerer for. Derfor valgte vi at fokusere på trivsel i første omgang,” siger Fan.

Jeppe Druedahl forholder sig skeptisk over for fraværet af den analyse, hvis forskningen skal have en effekt ude i samfundet.  

”For arbejdsgiverne er det jo netop det afgørende. Selvrapporteret trivsel er fint, men uden hårde data på output er det svært at se, hvordan man overbeviser en bredere kreds af virksomheder,” siger han.

En norm

Trods begrænsningerne mener Fan, at forsøget minder os om noget grundlæggende: At fem dages arbejdsuge ikke er en naturtilstand, men en norm.

”Når teknologien gør os mere produktive, bør vi også turde diskutere, hvordan gevinsterne skal fordeles. I stedet for bare at arbejde endnu mere kan vi vælge at arbejde smartere og give folk mere tid,” siger hun.

Jeppe Druedahl er mere forbeholden. Han mener, at vi snarere står med et klassisk dilemma: Alle vil gerne have mere fritid, men arbejdsgiverne kræver noget til gengæld.

”Det kunne være interessant at undersøge, hvor meget folk faktisk er villige til at gå ned i løn for kortere arbejdstid. Der er næppe mange virksomheder, som for alvor kan tilbyde færre timer for den samme løn uden at kræve noget igen. Spørgsmålet er derfor, om firedages uge kan blive andet end et nichefænomen,” siger han.

For Fan handler det i sidste ende om, hvordan vi som samfund vælger at organisere arbejdet.

”Arbejde er en kontrakt mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre den kontrakt så menneskelig og helsefremmende som muligt. Vores studie viser, at ingen taber noget ved forsøget. Medarbejderne får mere livskvalitet, og virksomhederne mister tilsyneladende ikke produktivitet. Derfor bør vi i det mindste tage diskussionen,” siger hun.