Mangler du balance mellem arbejde og fritid? Nye tal afslører stor udfordring på det akademiske arbejdsmarked

Hver anden akademiker føler sig dagligt eller ugentligt udmattet efter arbejdsdagen.

Det viser en undersøgelse, som 1.258 af DM’s medlemmer har svaret på.

For offentligt ansatte gælder det for 53 procent, mens det er 47 procent for privatansatte.

”Det er voldsomme tal, der afspejler et akademisk arbejdsmarked, hvor arbejdspresset nogle steder er alt for stort,” siger Janne Gleerup, forperson for DM.

Derudover svarer størstedelen af de adspurgte, 90 procent, der dagligt eller ugentlig føler sig udmattede, at de ikke kan finde balance mellem deres arbejds- og fritidsliv.

”Det er helt uholdbart, at arbejdslivet æder sig så meget ind i fritiden, at der ikke er mentalt eller fysisk overskud til livet udenfor arbejdet. Vi står som samfund i en situation, hvor stresskurven aldrig har været højere," siger Janne Gleerup.

Knapt otte ud af ti (77 procent) svarede, at de har følt sig stressede indenfor de seneste to uger, og ifølge spørgeundersøgelsen påvirker følelsen af at være udkørt også deres lyst til at gå på arbejde.  

Syv ud af ti af dem, som ugentligt eller dagligt føler sig udmattet efter arbejdsdagen, overvejer nemlig at søge nyt job.

Der er ikke nødvendigvis noget galt ved at føle sig stresset, men det burde ikke være i så høj en grad, hvor størstedelen ikke oplever, at der er balance mellem deres arbejdsliv og privatliv, påpeger Claus Elmholdt, som er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. 

”Mange akademikere arbejder med komplekse opgaver, hvor kravene til koncentration, koordinering og ansvar er høje. Det giver en mental belastning, der ikke altid er synlig, men som tapper energien,” siger han.

”Derudover kan det spille negativt ind på den oplevede ubalance mellem arbejdsliv og privatliv at akademikerens arbejde i stor udstrækning er vidensarbejde, som principielt er grænseløst. Det er svært at slukke computeren og holde fri.” 

”Altid-tilgængeligheden” har konsekvenser  

Tallene kan på flere måder være et tegn på ændringer i de strukturelle forhold i hverdagen, fortæller Claus Elmholdt.

Det skyldes både, at vi arbejder i et højere tempo, oplever mere underbemanding og møder flere afbrydelser. 

Men også digitaliseringen, gør det sværere for medarbejderne at holde fri, når de har fri.

”Altid-tilgængeligheden har udvisket grænsen mellem arbejde og fritid. Mange oplever, at arbejdet fortsætter i indbakken og på Teams, også efter fyraften,” siger Claus Elmholdt, der også fortæller, at det store fokus på målstyring og dokumentation, særligt i offentlige organisationer, kan forstærke oplevelsen af utilstrækkelighed.

”Forventningerne er ikke kun ydre, men også indre, fordi mange akademikere stiller selv meget høje krav om at levere kvalitet.”

Det øgede pres fra både arbejdspladsen og egne forventninger kan have store konsekvenser for medarbejderen, der får øget risiko for langvarig stress og sygemeldinger, men også for organisationerne og for samfundet. 

”Udmattelse og stress mindsker også produktiviteten, innovationen og arbejdsglæden, og som undersøgelsen viser, overvejer mange at skifte job, hvilket påvirker organisationen. For samfundet betyder det stigende udgifter til sygedagpenge og behandling samt tab af værdifuld arbejdskraft i en tid, hvor der er mangel på højtuddannede.”

Tallene kalder på handling, mener Janne Gleerup, der vil indrette arbejdsmarkedet mere bæredygtigt.

”Det kan for eksempel være ekstra fritid til børnefamilierne og mere fleksible ordninger til seniorerne. Et andet greb er, at medarbejdere får øget fleksibilitet på arbejdstidens placering og større indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver,” siger hun.