Dansk universitet lukker Dansk: ”Helt uhørt”

Fra 2028 vil der ikke længere blive undervist i Dansk på Roskilde Universitet (RUC). 

Det meldte ledelsen endeligt ud for en måneds tid siden i forlængelse af den kandidatreform, der tvinger universiteterne over hele landet til at skære i antallet af optagne studerende.

Det gælder også på RUC, hvor universitet på grund af reformen må optage cirka 200 færre kandidatstuderende årligt, og hvor en del af de optagne vil skulle gå på de kortere 1-årige kandidater eller erhvervskandidater.

Det får nu afgørende konsekvenser for kandidatuddannelsen i Dansk.

”Vi var målløse. At et dansk universitet ikke længere vil tilbyde undervisning og forskning i dansk litteratur og sprog er helt uhørt og udtryk for en dårlig analyse af, hvad der er brug i disse år," siger Charlotte Engberg, der er lektor i Dansk.

"At der skulle være mindre brug for den viden og uddannelse i de kommende år, er der intet som tyder på. Tværtimod."

Danskfagets svære kår er ikke en ny udvikling.

Da Charlotte Engberg blev ansat på RUC i slutningen af 90’erne var det et af de mellemstore fag med tre professorater tilknyttet. I dag er der ingen professorater og årgangene af studerende er blevet mindre de seneste år.

Lukningen virker på hende som kulminationen på den årelange udvikling og som et udtryk for, at økonomiske og strategiske argumenter om rentabilitet vinder over de små fag.

”Jeg er godt klar over, at der er noget, der hedder røde og sorte tal, men man må også have lov at forvente, at universitetet påtager sig en kulturel og samfundsmæssig forpligtelse til at bevare humaniora med dansk som et af grundfagene," siger Charlotte Engberg.

"Hvor står vi, hvis et dansk humanistisk fakultet ikke engang kan udbyde en Dansk-uddannelse længere. Kan man forestille sig et institut på et universitet i Tyskland uden tysk litteratur og sprog? Altså, jeg mener, det er jo grundstammen i humaniora."

En større udvikling

Lukningen er et symptom på noget større, mener Charlotte Engberg.

Hun ser en lige linje tilbage til den retorik, der bredte sig i forlængelse af universitetsreformen i 2003. 

Udover at den daværende forskningsminister, Helge Sander, indførte vendingen ”Fra forskning til faktura”, og den daværende VK-regering sammen med Socialdemokratiet omdannede universiteterne til selvejende institutioner med professionelle bestyrelser, indledte man et frontalangreb på humaniora, mener hun.

”Universitetsreformen medførte en humaniorabashing, hvor man begyndte at skelne mellem innovativ humaniora og klassisk humaniora. Når man bruger ordet 'klassisk', fremmanes der et billede af os som kustoder, der støver gammel kulturarv af. Og selvfølgelig forholder vi os til fortiden, men vi bringer det hele tiden ind i nutiden. At kende vores kultur er da om noget vigtig i dag,” siger Charlotte Engberg.

Vigtigere end før

Danskfaget er vigtigere end nogensinde, argumenter Charlotte Engberg.

”Alle politiske partier, fra det yderste højre til det yderste venstre, må være enige om, at den bedste måde at ruste os på i en verden, hvor tektoniske plader konstant bevæger sig, er at forstå, hvor vi kommer fra," siger hun.

Digitaliseringens indtog, udbredelsen af misinformation og en uforudsigelig verdenssituation øger behovet for at udforske og forstå, hvem vi var, hvem vi er, og hvem vi bliver. Og det er netop det, man beskæftiger sig med på danskfaget, forklarer hun.

”På Dansk uddanner vi unge mennesker til at forstå deres egen kultur ved at beskæftige sig med det danske sprog og den danske litteratur. Den tiltagende læsekrise peger på, hvor nødvendigt det er at styrke netop disse færdigheder," siger hun.

”Vi har både brug for kritiske tekstlæsere og nogen, der evner at skrive tekster på et andet niveau end de ofte generiske tekster, der kommer ud af de forskellige chatGPT’er.”