57 år gammel regel gav Rasmus en militæruddannelse med løn: ”Jeg vil hellere hjælpe som soldat end at se Netflix derhjemme”
”Jeg har to begrundelser for, at jeg har meldt mig som soldat i Hjemmeværnet. Den ene er Ukraine-krigen. Den anden er de usikre tider, vi lever i. Der er et behov for, at danskerne deltager og gør sig klar,” siger Rasmus Rasmussen.
Statsansatte har ret til en grunduddannelse i Hjemmeværnet med løn. Alligevel forsøgte Rasmus Rasmussens arbejdsgiver at stoppe ham i at trække i trøjen.
Sidste år meldte rekordmange danskere sig til Hjemmeværnet. Det har gjort Danmarks forsvarsminister ”meget glad”, som han sagde i midten af februar.
”Hjemmeværnet er en central del af Danmarks forsvar - og i den alvorlige sikkerhedspolitiske situation, som Danmark står i, er Hjemmeværnets betydning kun vokset,” sagde Troels Lund Poulsen (V).
Nu viser det sig imidlertid, at staten som arbejdsgiver har gjort det sværere for ansatte at blive aktive i netop Hjemmeværnet.
Det oplevede Rasmus Rasmussen, der er uddannet historiker og ansat som specialkonsulent i By-, Land og Kirkeministeriet. Han er klar til at forsvare landets grænser gennem Hjemmeværnet, forklarer han.
”Jeg har arbejdet på kontor i mange år og ønsker nu at kunne gøre mig klar til en mulig krig. Og jeg trækker hellere i trøjen, end at min søn eller end at mine nevøer skal gøre det,” siger Rasmus Rasmussen.
Han ønskede derfor at tage grunduddannelse, geværuddannelse og eksamen i bevogtning i Hjemmeværnet.
Det kræver blot tre ugers uddannelse alt i alt, men det skulle sig vise sig sværere end som så.
Først modstand, så accept
Rasmus Rasmussen henvendte sig både til sin arbejdsgiver By-, Land- og Kirkeministeriet og til Forsvarsministeriet for at få klarhed over mulighederne.
Et cirkulære fra helt tilbage fra 1968 fastslår nemlig, at der skal gives ”tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser” – og det er med løn.
Alligevel afviste By-, Land- og Kirkeministeriet, at Rasmus Rasmussen måtte benytte sig af den mulighed. Det skete efter rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som varetager statens arbejdsgiverfunktioner.
Rasmus valgte at udfordre den afgørelse ved at henvende sig til sin fagforening, DM.
Her startede man med at skrive til By-, Land- og Kirkeministeriet og bede om en forklaring på, hvilken hjemmel der lå til grund for afvisningen.
Dernæst dokumenterede man, at Forsvaret har en bestemmelse, som udlægger cirkulæret til også at betale løn under grunduddannelsen.
Alligevel tog det seks rykkere, før der kom svar.
Cirkulæret om tjenestefrihed
Den bagvedliggende hjemmel til "tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser" er Cirkulæreskrivelse CIS nr. 53 af 18/03/1968.
Her fremgår det, at tjenestefriheden ikke kan medføre "afkortning i løn", og at tjenestefriheden medregnes i pensionsancienniteten.
Denne bestemmelse fastsætter retningslinjer og muligheder for tjenestefrihed for frivillige i Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
I sidste ende fik Rasmus Rasmussen medhold og mulighed for at deltage i 10 dages skytteuddannelse med løn.
Det er helt naturligt, at give medarbejdere muligheden for at tage Hjemmeværnets grunduddannelse, mener DM’s forperson, Janne Gleerup.
”Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet medvirker til at løse væsentlige samfundsopgaver i tæt samarbejde med forskellige myndigheder. Det er for eksempel miljøopgaver i vores farvande og hjælp til lokalsamfund ved oversvømmelser. Jeg synes, at det er alt ære værd, at vi har frivillige i vores samfund, som træder til og løfter så vigtige samfundsopgaver,” siger hun.
”Vi oplevede en træg sagsgang i denne sag. Som bekendt fik vi medhold i, at statsansatte medlemmer kan få fri med løn, når de deltager i en af grunduddannelserne. Derfor forventer vi ikke, at det vil blive en udfordring igen. Sker det, tager vi naturligvis en omgang mere med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen,” siger Janne Glerup.
Det er alt ære værd, at vi har frivillige i vores samfund, som træder til og løfter så vigtige samfundsopgaverJanne Gleerup, forperson for DM
”By-, Land- og Kirkeministeriet kommenterer ikke på konkrete personalesager, men kan generelt oplyse, at ministeriet som arbejdsgiver kan give tjenestefrihed med løn efter en konkret vurdering,” skriver ministeriet i en mail til Akademikerbladet.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vil ikke kommentere sagen.
Hellere soldat end Netflix
Rasmus Rasmussen er glad for, at han har muligheden for at uddanne sig som soldat.
”Min sag viser, at der er regler, der giver hjemmel til, at en statslig myndighed betaler statsansatte noget løn, mens de tager disse grundlæggende kurser, så du kan få kundskaberne, som jo er en forudsætning for at lave de her opgaver, som er med til at beskytte vores land. Og det synes jeg er en fantastisk mulighed, som jeg og andre statsansatte kan benytte,” siger han.
Nu påbegynder Rasmus Rasmussen grundkurset hos Hjemmeværnet i slutningen af marts. Han regner med at være færdiguddannet i august.
Og det er med løn og pension.
”Hvis jeg gennemfører alle kurserne, så har jeg grunduddannelsen, og så er jeg soldat. Det er fuldstændig svarende til at have været inde og aftjene værnepligt,” siger Rasmus Rasmussen.
”Når det kommer til risikoen for krig, så er jeg kommet frem til, at jeg i så fald bedre kan hjælpe som soldat frem for bare at sidde derhjemme og glo Netflix.”
Private arbejdsgivere bakker op om dansk forsvar
Også i det private erhvervsliv er der opstået en stor interesse for at blive reservister eller frivillige i Forsvaret og beredskabet.
Over 3.000 danske virksomheder – lige fra de allerstørste til håndværkervirksomheden med få ansatte – er nu medlem af organisationen InterForce, der hører under Forsvarskommandoen.
Dermed forpligter de sig til at udvise fleksibilitet over for ansatte, der er reservister eller frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten, hvis de beder om at få fri til uddannelse, øvelser, indsættelser og evt. udsendelse til internationale missioner.
12 virksomheder - blandt andet Danfoss, DSB og Mærsk - har desuden skrevet under på at give medarbejdere fri med løn i minimum fem dage om året til at vedligeholde sin uddannelse, til øvelser eller indsats.