De vil give virksomheder penge for at ansætte gravide 

I november 2024 blev Camilla Rosendal inviteret til en jobsamtale, men dagen inden samtalen, blev hun ringet op af lederen, der havde set et LinkedIn-opslag om, at Camilla var gravid og derfor ville høre, om hun ville aflyse samtalen.

Det ville Camilla Rosendal ikke, så hun tog til samtalen, men fik ikke jobbet. 

”Begrundelsen var, at de havde fundet en, der var mere kvalificeret til jobbet end mig,” fortæller hun.  

”Men bagefter fandt jeg ud af, at de ikke havde fundet en anden til jobbet. Så jeg følte jo, at det var på grund af, at jeg var gravid.”

Camilla Rosendals oplevelse er ikke enestående, og derfor har hun sammen med fire andre stillet et borgerforslag, der skal sikre, at gravide kvinder får samme muligheder som andre på arbejdsmarkedet.

De foreslår fem tiltag, der skal lette de økonomiske og praktiske ulemper, der er for virksomheder, når de ansætter en gravid medarbejder.

Med borgerforslaget ønsker Camilla Rosendal at starte en debat om kvinders karrieremuligheder som gravide. 

”Der er et tabu i vores samfund om, hvordan gravide skal håndteres på arbejdsmarkedet ,” siger hun og fortæller, at hun gennem det meste af sit arbejdsliv er blevet mødt med spørgsmål om, hvorvidt og hvornår hun skulle have børn. 

”Det bliver set som en ulempe, og lige nu er præmissen, at man ikke skal sige, at man er gravid til en jobsamtale.” 

Målet med borgerforslaget er også at gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte gravide kvinder. Det mener Camilla Rosendal blandt andet kan ske ved et økonomisk tilskud til arbejdsgivere, der ansætter gravide.

”Det ville være nemmere for virksomhederne at tage de gravide i betragtning til stillinger, hvis der var en form for tilskud. Og de her løsninger er et bud på, hvordan det kan gøres, og at give politikerne noget at arbejde ud fra,” siger hun. 

Et strukturelt problem?

Gravide bliver stadig mødt med diskrimination på arbejdsmarkedet, og det har store konsekvenser for både deres økonomiske tryghed og ligestilling generelt, mener Victoria Velásquez, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

”Alt for mange kvinder oplever stadig at blive fravalgt til jobs, skubbet ud af arbejdsmarkedet eller presset til at tage mindre attraktive løsninger, fordi de er gravide eller på barsel. Det er en skævhed, vi som samfund ikke bare kan acceptere,” siger hun.

Hun ser et økonomisk tilskud til arbejdsgivere som et muligt redskab til at mindske den diskrimination, som gravide oplever. 

”Men det må aldrig blive en afledningsmanøvre fra det egentlige problem: At ingen skal straffes for at få børn,” siger Victoria Velásquez.

Men så simpel er sagen ikke, mener Dina Raabjerg, der er beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti. Hun savner mere viden om problematikken. 

”Er det et reelt problem, eller er det nogle få mennesker, der har oplevet nogle uhensigtsmæssigheder? For så er det lidt meget at sætte flere tiltag i gang,” siger hun.

”Hvis der er strukturelle udfordringer i forhold til gravide, så skal vi selvfølgelig kigge på det. Jeg mangler bare at være sikker på, at det er tilfældet.”

50.000 underskrivere søges

Der findes ikke mange systematiske undersøgelser af, om gravide kvinder generelt bliver diskrimineret ved jobsøgning.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder viste dog i 2015, at hver sjette kvinde, der har været til jobsamtale, er blevet spurgt om, hvorvidt hun var gravid eller planlagde at få børn. Hver tiende er ”sikre på eller har mistanke om, at de er blevet fravalgt til en stilling på grund af graviditet eller planlagt barselsorlov”.

Dilemmaet er dog velkendt i DM’s karriereafdeling.

Karrierechef Cecilie Cohrt har rådgivet gravide om jobsøgning i årevis, og hendes budskab er helt klart: Tag en tyk trøje på, og nævn intet om, at du skal have et barn.

For selv om arbejdsgiverne faktisk gerne må spørge ind til graviditet, så er det ulovligt for dem at bruge oplysningen til at vælge til og fra. Og derfor kan man lige så godt lade være med at bringe det på banen. 

”Hvis du bliver spurgt om det så sig: ’Det vil jeg rigtig gerne svare på, men jeg skal bare lige vide, hvordan det er relevant i forhold til jobbet?”, anbefaler Cecilie Cohrt.

Det fortæller hun om i podcasten Ha' en god dag, skat.

Camilla Rosendal har mødt andre kvinder, der også har oplevet at blive valgt fra ved en ansættelsesproces, og derfor mener hun, at der bør gøres noget ved problemet.  

”Politikerne siger jo, at vi skal føde flere børn, men det her sætter en dæmper på det for kvinderne.”