Farvel til det sjette SU-år: ”Det bliver en stor gæld, jeg kommer ud af studiet med”
Mindre frihed og færre studieskift. Nye studerende på universitet mærker nu konsekvenserne af nye SU-regler.
”Da jeg valgte at skifte studie, var det jo ikke med en intention om at være en belastning for samfundet.”
Sådan fortæller 24-årige Markus Bech Hansen, der på egen krop kommer til at mærke effekterne af den nye SU-reform.
Han er ved at færdiggøre en bachelor i samfundsfag på Københavns Universitet og skal starte på kandidaten til vinter.
Men inden da havde han brugt næsten tre år på en bachelor i statskundskab, da han fandt ud af, at han ville en anden retning med sin uddannelse.
”Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, mere end jeg ville sidde på et kontor. Med samfundsfag, kan jeg komme ud og undervise i gymnasiet, og det føltes helt rigtigt for mig,” siger han.
Til vinter skal Markus Bech Hansen læse videre på uddannelsen, men det er ikke med samme ro og overskud som tidligere.
Grundet SU-reformen kommer han til at mangle SU-klip nok til over et år af kandidaten. Økonomiske konsekvenser som han ikke var forbedret på, da han valgte at bytte statskundskab ud med samfundsfag.
”Hvis jeg havde vidst det, var der større sandsynlighed for, at jeg var blevet på statskundskab, selvom jeg egentligt ikke var glad for det.”
Den 1. juli trådte den nye SU-reform i kraft. Det betyder, at studerende nu kun har SU til præcis de antal måneder, studiet er planlagt til.
Tidligere havde man yderligere 12 måneders SU, der kunne bruges af studerende, der blev forsinkede i deres uddannelse, skifter studie eller tog flere uddannelser.
Studieskiftere betaler prisen
22 procent af de studerende, der dropper ud fra en videregående uddannelse, begynder umiddelbart efter en anden uddannelse, viser undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Og det er i høj de studieskiftere, der gør brug af det ekstra SU-år, som nu er fjernet.
Det kom da også som en stor overraskelse, da Markus Bech Hansen fandt ud af, at SU-reformen var med tilbagevirkende kraft.
”Jeg blev vred og ret frustreret. Jeg havde forsøgt at gøre alt det rigtige, men alligevel så blev jeg straffet for at have taget en forkert beslutning," siger han.
Med manglen på SU-klip kommer Markus til at gøre brug af muligheden for at tage slutlån til den sidste del af kandidatuddannelsen.
”Det bliver en stor gæld, jeg kommer ud af studiet med,” konkluderer han.
Og selvom han endnu ikke er begyndt sin kandidatuddannelse, fylder tankerne om manglen på SU-klip meget.
”Jeg prøver på ikke at lade det fylde i min hverdag, men jeg kan heller ikke løbe fra, at det er en ret stor bekymring. Det er det med at vide, at jeg nok skal betale en gæld af i 10-15 år efter, at jeg er færdig med min uddannelse," siger han.
”Når alle mine venner går ud og køber andelslejligheder eller huse, kan jeg så også få lov til at låne? Og hvis jeg finder et job med lav løn, har jeg så råd til at betale min gæld af?"
Jeg havde forsøgt at gøre alt det rigtige, men alligevel så blev jeg straffet for at have taget en forkert beslutningMarkus Bech Hansen
Markus er ikke alene med bekymringerne. På universiteternes SU-kontorer er telefonerne rødglødende.
”Vi har modtaget rigtig mange henvendelser fra studerende, der gerne vil forstå SU-reformen. De har været bekymrede over, om de mister deres SU fremover,” siger Jens Bundgaard, der er leder af SU-kontoret på Aarhus Universitet.
Det er især studerende, der har skiftet bachelor, som har svært ved at gennemskue konsekvenserne for SU på kandidatdelen. Det gælder også på Københavns Universitet.
"Deres henvendelser går på, hvordan det påvirker deres ret til SU på kandidaten, og hvor mange klip de har til rådighed. Især fordi en del af dem har forlænget eller udskudt deres bachelor med forventning om, at de havde klip til at forlænge deres uddannelse,” siger SU-vejleder Bettina Jul Gunnersen.
Hun anbefaler de studerende at bruge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen egen beregner og til at tage fat i deres lokale studievejleder, hvis der er brug for at lægge en god studieplan.
Den nye SU-reform
SU-rammen ændres fra 70 SU-klip til 58 SU-klip, hvilket svarer til at gennemføre en uddannelse på 5 år.
Studerende tildeles et antal SU-klip, der svarer til længden af den pågældende uddannelse.
Det bliver muligt at tage et slutlån i op til 24 måneder.
Studerende, der modtager handicaptillæg eller forsørgertillæg som enlig forsøger, tildeles 12 ekstra SU-klip.
Det gælder for studerende, der er begyndt en ny videregående uddannelse efter 1. juli 2025.
Det er regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har stemt aftalen igennem.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
"Et skridt i den forkerte retning"
Uddannelses- og forskningsministeren har meldt ud, at "hensigten med reformen er at skabe et fornuftigt og rimeligt SU-system". Men med afskaffelsen af det sjette SU-år følger også flere benspænd for kommende studerende.
I virkeligheden er reformen et skridt i den forkerte retning, mener Rikard Elefsen Frølund Jensen, der forperson for de studerende i DM.
”Afskaffelsen af det sjette SU-år rammer især studerende, som af forskellige grunde ikke følger et snorlige uddannelsesforløb. Det kan være dem, der skifter retning undervejs, har behov for at tage enkelte fag om, kæmper med sygdom, mistrivsel, eller bare ikke får truffet det helt rigtige valg i første hug,” siger han.
”Det er helt urimeligt, at de nu risikerer ikke at kunne færdiggøre deres uddannelse med samme økonomisk sikkerhed.”
Konsekvenserne vil blive tydelige allerede dette efterår, frygter Rikard Elefsen Frølund Jensen.
”Usikkerhed og stress blandt nye studerende, som allerede fra start skal bekymre sig om, hvad der sker, hvis de vælger forkert eller falder bagud. Det er ikke ligefrem den bedste opskrift på et trygt og motiverende studiemiljø.”
