Slut med "overflødig administration": Sparekniven rammer en af landets største kommunale forvaltninger

Regeringens mål om store administrative besparelser i kommunerne bliver nu til virkelighed med omfattende nedskæringer på mere end 50 millioner kroner om året i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

I alt forsvinder 70 årsværk. Det svarer 12-13 procent af de samlede lønudgifter i administrationen.

Nedskæringerne, der efter et langvarigt ansættelsesstop forventes gennemført uden en stor fyringsrunde, skal rydde op økonomiske udfordringer og samtidig efterleve kommunens egen effektiviseringsstrategi. 

Faktisk er besparelsen så stor, at den overstiger forvaltningens andel af den reduktion i administrative udgifter på i alt 3 milliarder kroner, som regeringen vil pålægge kommuner og regioner fra 2024 og frem til 2030.

Det hele og lidt mere

Socialforvaltningen har valgt at følge samtlige forslag til effektiviseringer, som Implement Consulting Group har udpeget i en såkaldt koncernanalyse.

Og der bliver skruet og drejet på alle håndtag.

Alt fra fakturering og betalinger, ansættelsesprocesser, budgetbehandling, it og politisk betjening til vagtplanlægning og lokalaftaler skal optimeres, automatiseres og standardiseres.

Ifølge Sissel Bennedikte Agergaard Jensen, fællestillidsrepræsentant for akademikere i  Socialforvaltningen, er det imidlertid påfaldende, at den største reduktion på op imod 23 årsværk skal findes ved at skære i forvaltningens faglige udviklingsopgaver. 

Altså opgaver, som skal understøtte kvaliteten i den borgerrettede indsats.

”Forvaltningen har faglig udvikling for at sikre en god og borgernær socialindsats, for at gøre den bedre og klogere og derfor måske endda billigere. Når man skærer her og indsatsen svækkes, så går det ud over borgerne” siger Sissel Bennedikte Agergaard Jensen og tilføjer:

”Jeg forstår godt ønsket om mindre bureaukrati, og det er let at pege på administration som et sted, der kan spares, for det er ikke er helt så håndgribeligt, hvad det er der spares på.” 

”Men præmissen om, at administration er noget, der bare kan undværes, er simpelthen ikke rigtig,” siger hun.

Sissel Bennedikte Agergaard Jensen henviser til, at Implement har gennemgået Socialforvaltningen med en tættekam. 

"Sammen med den faglige udvikling er politisk og ledelsesmæssig understøttelse de områder, hvor der forventes den største besparelse, uden at den konkret peges på hvor," siger hun. 

Det indebærer blandt andet færre budgetbehandlinger og mindre information og understøttelse opad til forvaltningens ledelse og Socialudvalget.

”Det er nok her, at jeg er allermest skeptisk, for hvis det skal lykkes, kræver det en adfærdsændring fra borgmesteren og udvalgspolitikerne. De skal turde slippe kontrollen. Ellers ender vi bare med at løbe hurtigere,” siger Sissel Bennedikte Agergaard Jensen.

”Relevant” at kortlægge 200.000 fakturaer

Da finansminister Nikolaj Wammen i 2023 pålagte kommunerne at spare 700 millioner kroner på administration i 2024, kaldte han det et ”første skridt mod at få luget ud i meget af al den unødvendige administration.”

Nikolaj Wammen har på kommunernes anmodning afvist at anvise, hvor det overflødige fedt befinder sig, men han har ved en tidligere lejlighed fremført, at kommunernes udgifter til administration er vokset med 2,5 milliarder kroner fra 2003 til 2013.

Men samtidig viser en opgørelse fra Indenrigsministeriet, at de administrative udgifter i 10-årsperioden faktisk er faldet, når de opgøres per indbygger.

Ifølge Sissel Bennedikte Agergaard Jensen viser Implements analyse, at der ikke er nemme snuptag når det handler om administration. 

Et andet eksempel er de over 200.000 fakturaer, som forvaltningen hvert år bogfører på en lang række af forskellige konti. Da langt størstedelen behandles manuelt ser Implement et stort potentiale i automatisering, men uden at have en færdig løsning klar. ”Det er relevant at lave en kortlægning af, hvor komplekse de enkelte fakturaområder er,” står der i analysen.

Selvom der godt nok skal sættes penge af til at udvikle de nye effektive systemer, vil de reelt først blive rullet ud, efter at forvaltningen har nedlagt de 70 stillinger.

Det gælder også en stor organisationsændring, som forvaltningens ledelse har fundet nødvendig, for at få hele puslespillet til at falde på plads. Her skal den decentrale administration i borgercentrene flyttes ind til den centrale administration i fire nye enheder. 

”Det er omfattende forandringer, vi skal gennemføre med færre mennesker, der i forvejen ikke sidder stille, og som nu er usikre på, hvad deres opgave fremover bliver,” siger Sissel Bennedikte Agergaard Jensen.

Medarbejderne får besked om deres fremtidige opgaver efter nytår.