Kriseramt læreruddannelse: Hæv grundbevillingerne!

30. september modtog 27 undervisere på Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse et opsigelsesbrev.

Umiddelbart inden havde yderligere fem taget imod en frivillig fratrædelse, og en enkelt underviser havde fået nyt job.

Afskeden med hver 10. underviser er begrundet i læreruddannelsens økonomi, som både er præget af faldende optag og et frafald på over 20 procent.

I regeringens reformudspil, som blev præsenteret i tirsdags, lægges der op til en ekstra økonomisk indsprøjtning til professionsuddannelserne på 2,1 milliarder.

Men selv om investeringen hilses mere end velkommen, bør de kommende forhandlinger ikke kun handle om rammerne, men også om finansieringen af uddannelserne.

Det er blandt andre institutchef på KP´s læreruddannelse Lis Madsen, der mener, at den grundlæggende økonomimodel gør langtidsplanlægning vanskelig og med fordel kunne revideres.

”De afskedigelser, vi netop har været igennem, bekræfter, hvor enormt sårbart det er at drive uddannelser, der er baseret på taxametertilskud for gennemførte fag. Det er svært at skille sig af med så mange dygtige folk på én gang, som var midt i at bygge en ny læreruddannelse op. Vi bliver også tvunget til at bremse eller neddrosle vigtige udviklingsprojekter, som er forudsætningen for at udvikle en tidssvarende uddannelse,” forklarer Lis Madsen. 

Dønninger i hele organisationen

Det har enorme konsekvenser, selvfølgelig for den enkelte men også for arbejdsmiljøet på læreruddannelsen, at KP hele tiden skal tilpasse driften til en fluktuerende økonomi. 

Det oplever Inge Regnarsson, der er lektor og en af fem DM-tillidsrepræsentanter på læreruddannelsen, dagligt.

”At vi står i en situation med vigende optag af studerende og mangel på meritstuderende og dermed opgaver er ulykkeligt. Det er ikke kun læreruddannelsen, men hele sektoren, der skal tilpasse alt til en fremtid med små ungdomsårgange og en fluktuerende økonomi.”, siger hun.

Når så mange erfarne undervisere må forlade arbejdspladsen, som det var tilfældet i september, giver det dønninger i hele organisationen, påpeger hun:

”Det er vanvittig uholdbart, at vi som samfund ikke i højere grad insisterer på, at skattekroner bruges smart – at vi ikke det ene øjeblik skal sætte udvikling i bero, nedbryde væsentlige udviklingsområder, for så senere at skulle bygge op, igen,” siger Inge Regnarsson.

Særtilskud på over en kvart milliard

Oveni bliver området reguleret igennem en lang række særtilskud, som gives til specifikke formål og uddannelsesinstitutioner. 

Senest gik statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol i maj i rette med VIA’s planer om at lukke læreruddannelsen i Skive og samle de vestjyske læreruddannelser i Holstebro.

Måneden efter fik VIA en særbevilling på seks millioner årligt til sikring af udbuddet i Skive. Tilskuddet løber til 2027.  

Eksemplet er langt fra enestående.

En aktindsigt hos uddannelses- og forskningsministeriet viser, at rækken af særbevillinger til professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet indtil videre er løbet op i mere end en kvart milliard i 2024.

I 2023 blev det til sammenlagt over 300 millioner, mens den samlede sum i 2022 lød på knap 160 millioner til særlige indsatser.

Pengene er for eksempel gået til at finansiere uddannelsesaktiviteter på Bornholm, til trivselsindsatser, til kvalitetsløft af pædagoguddannelsen og til småfagene.(se tabellerne)

Drømmescenariet er en fast pose penge

Ifølge økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh er det standard praksis, at politikerne regulerer et område gennem åremålsbelagte særbevillinger.

”Man tilfører ekstra penge til et område, hvis man har et politisk ønske om, at der skal ageres på en bestemt måde, for eksempel som det er tilfældet med Skive Læreruddannelse. Oprettelsen af en række uddannelsesstationer i 2018 skete også af landdistriktspolitiske hensyn snarere end af uddannelsespolitiske hensyn,” forklarer Per Nikolaj Bukh.

Set med samfundsøkonomiske briller giver de lave grundbevillinger til professionshøjskolerne god mening, fordi de skal ses i sammenhæng med hele taxametertilskudsordningen:

”For enhver leder er det et drømmescenarie at have en fast pose penge, så man kan tilrettelægge 10 år frem. Men uddannelsesopgaven ændrer sig løbende, og man skal ikke forvente, at tilskuddene bare fortsætter uændret, hvis man for eksempel uddanner 50 procent færre,” siger Per Nikolaj Bukh. 

Hvis grundtilskuddene øges, bliver man også nødt til at fjerne noget af den decentrale selvbestemmelse, påpeger økonomiprofessoren:

”Og den tror jeg bestemt ikke, at professionshøjskolerne har lyst til at give fra sig”, lyder det.

Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på RUC, er mere skeptisk overfor den omfattende brug af korte øremærkede bevillinger.

”De er uhensigtsmæssige, fordi de ofte skaber arbejdspladser, hvor der konstant er trusler i luften og hvor medarbejdere ryger ind på korte ansættelseskontrakter. Det duer heller ikke, at man kun finansierer løftet af et enkeltstående område i et par år eller tre. Det vil sjældent udmønte sig i gode, gennemtænkte løsninger af et problem,” siger Bent Greve.

Finder andet arbejdsmarked

Det er positivt, at løftet af læreruddannelsen sker uden slutdato, og at der også er afsat lidt flere penge til det samlede professionshøjskoleområde i regeringens reform-udspil, lyder det fra institutchef på KP Lis Madsen.

For hende at se er dagsordenen på professionshøjskolerne i alt for vid udstrækning blevet sat af de mange klatbevillinger, der bliver drysset ud over et lille hjørne af campus.

”Hos os blev for eksempel sprogområdet i nogle år tilgodeset, og det har resulteret i en virkelig vellykket indsats. Den bliver vi nødt til at stoppe nu, fordi bevillingen udløber i 2024," siger Lis Madsen.

Mange virksomme initiativer bliver bremset, før de nogensinde er løbet ordentligt i gang, tilføjer hun:
"Vi er også bekymrede over, at mange undervisere med specialistkompetencer ender med at forsvinde ud på et andet arbejdsmarked. Det giver et stort videnstab, for vi skal forhåbentlig ud og ansætte nye en dag, når det går fremad med optaget igen,” forklarer institutlederen.

For lektor og tillidsrepræsentant Inge Regnarsson er regnestykket enkelt:

”Hele uddannelsesområdet går en usikker fremtid i møde, ikke mindst i lyset af lave ungdomsårgange. Vi har brug for at kunne fastholde og rekruttere undervisere, hvis vi skal lykkes med at uddanne med kvalitet til folkeskolen”, siger hun.

”Hvis uddannelsesreformen, som regeringen fremlagde i tirsdags, med de gode medfølgende ressourcer vedtages og virkelig skal batte, bør den blive fulgt op af en finansieringsreform med en langt mere solid grundbevilling, som giver os bare lidt ro på,” siger Inge Regnarsson.