Hvorfor skal kommunaldirektører have millioner med, når de bliver fyret?

Det handler om store beløb, og derfor er medierne med, når 
der forhandles fratrædelsesaftaler for kommunaldirektør. 

Tag for eksempel Peter Loft. Han fik 4,5 millioner kroner i fratrædelse efter skandalen om Helle Thornings og Steven Kinnocks skattesag. Tre år senere fik han så endnu et beløb på 2,3 millioner kroner efter blot 20 måneder i jobbet som kommunaldirektør på Bornholm. ”Man tager jo, hvad man kan få,” sagde han til B.T., hvorefter han tog job som advokatfuldmægtig.

Medierne skrev også lystigt med, da Christian Bertelsen efter beskyldninger om chikanøs adfærd vekslede sin afskedigelse i Halsnæs med 3,6 millioner kroner i kompensation, eller da Greves Claus Thykjær blev bortvist for bedrageri og senere indgik en fratrædelsesaftale til 2,7 millioner kroner.      

Det er den slags sager, der jævnligt popper op i medierne, og som nok vil få mange til at spørge: Er det rimeligt at bruge skattekronerne sådan?

Det har vi forsøgt at undersøge ved at gennemgå alle afskedigelser af kommunaldirektører i årene 2018-2022.

Opsigelse og godtgørelse

Den umiddelbare forklaring på de store beløb er simpel: Arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening har selv indgået en chefaftale, der betyder, at kommunaldirektører typisk kan forlade kommunen med det, der svarer til to års løn.

Det vil sige løn i en opsigelsesperiode på 12 måneder, hvor de som regel er fritstillet, og derudover 12 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Lønnen i opsigelsesperioden kan dog modregnes i op til ni måneder, hvis direktøren får nyt job.

Eksempelvis fik Inger Marie Vynne 3,7 millioner kroner med, da hun blev fyret som kommunaldirektør i Lejre, og da hun syv måneder inde i sin fratrædelsesperiode blev kommunaldirektør i Kerteminde, skulle hun tilbagebetale 700.000 kroner. 

Tilsvarende tilbagebetalte Steiner Eggen Kristensen 61.250 kroner af de 4,2 millioner kroner han fik, da han blev fyret i Hedensted i 2022 efter 2 år og 8 måneder som kommunaldirektør.

Til sammenligning har en almindelig kommunal medarbejder med samme anciennitet som Steiner Eggen Kristensen ret til tre måneds varsel og ingen kompensation derudover. For de menige medarbejdere kan opsigelsesvarslet vokse til seks måneder, men først efter ni års ansættelse. Efter 12 års tjeneste venter en godtgørelse svarende til én månedsløn.

Det hører med til billedet, at hvor kommunaldirektører kan – og bliver – fyret uden varsel, er det for almindelige ansatte en længere proces med større beskyttelse mod afskedigelse. Det er simpelthen lettere at fyre en kommunaldirektør.

Det er da også større ansættelsesmæssig usikkerhed, som fagforeningerne bruger som forklaring på kommunaldirektørernes vilkår.

”Jobrisikoen i kommunerne er højere end vi ser i andre dele af den offentlige sektor, og man kan ikke - som det for eksempel ofte sker i staten - få tilbudt en anden stilling som alternativ til en opsigelse – blandt andet fordi de fleste kommuner har meget få direktørstillinger samlet set,” skriver Tomas Therkildsen, der er administrerende direktør i Djøf, som organiserer de fleste kommunaldirektører.

Han peger på, at direktørerne til enhver tid skal stå fast på deres faglighed overfor kommunalbestyrelserne.

”Direktørerne skal vide, at de kan holde til at miste jobbet, hvis den politiske ledelse vil i en anden retning. Og kommunen skal vide, at det koster, hvis man vil skille sig af med en direktør, der står fast på politisk upopulær, men nødvendig faglig, saglig og lovlig rådgivning,” tilføjer han.

”Det er helt normal praksis”

Spørgsmålet er så, om det er rigtigt, at topcheferne har højere ”jobrisiko”?

Akademikerbladet har gennemgået samtlige jobskifter for kommunaldirektører i fem år fra 2018 til 2022. I en række tilfælde har direktørerne forladt stillingen, fordi de har fået nyt job. I nogle tilfælde er de gået på pension, og i to tilfælde har direktørerne selv sagt deres stillinger op, fordi de stod til bortvisninger (det gælder de bedrageridømte Søren S. Kjær og Mads Gammelmark, der var kommunaldirektører i henholdsvis Sorø og Struer).

Tilbage er der blevet afskediget 20 kommunaldirektører i perioden 2018-2022. En enkelt er desuden blevet bortvist. Det svarer til, at 4,2 procent af alle landets 98 kommunaldirektører er blevet fyret hvert år. 
Akademikerbladets aktindsigter viser, at langt de fleste afskedigelser begrundes med, at der fra politisk hold ”ønskes en anden profil.” 

”Nu har vi fået en ny borgmester og en ny retning. Så tror jeg ikke det er så unormalt at udskifte kommunaldirektøren," lød det for eksempel fra Knud Vincents, da han straks efter sin tiltræden som borgmester i Slagelse fyrede Frank E. Andersen i 2022. Det kostede skatteborgerne fem millioner kroner. 

Den ledige kommunaldirektør

Argumentet om høj jobrisiko er altså rimeligt nok. Som kommunaldirektør har man en betydelig fyringsrisiko hængende over hovedet.
 
Men kan det retfærdiggøre de 24 måneders løn, som 19 af de 21 direktører fik med ud ad døren?

Og er det sandt, at jobmarkedet for kommunaldirektører er langt mindre, og at de har ”sværere ved at finde et tilsvarende job,” som blandt andre RUC-professor Bent Greve har forklaret vilkårene med?

Vores optælling viser, at 10 af de 21 opsagte direktører tiltrådte i en ny stilling i løbet af opsigelsesperioden, mens 3 startede i et nyt job præcis dagen efter ophøret af den 12 måneder lange opsigelsesperiode på fuld direktørløn. 8 af dem tiltrådte nye direktørstillinger, mens resten fik stillinger som chefkonsulenter eller partnere i konsulentvirksomheder.
Et groft skøn på de 21 fyrede direktørers gennemsnitlige ledighed er 60 dage – og her tæller vi de 866 dage med, som Annemarie Schou Zacho-Broe gik ledig efter sin bortvisning fra Fredericia kommune, men dog fraregnet to direktører, hvis skæbne Akademikerbladet ikke har kunnet redegøre for.

Til sammenligning var ledigheden blandt alle akademikere på mellem på 161 og 182 uger i årene 2018-2022, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Så selvom risikoen for at miste jobbet er større for kommunaldirektørerne end den gennemsnitlige akademiker, finder de altså hurtigere job igen.

Det gælder også Claus Thykjær, der blev smidt hjem efter DR’s afsløring af, at han som kommunaldirektør i Greve Kommune brugte kommunens kreditkort til private indkøb. Han modtog 2,7 millioner kroner med en fratrædelsesaftale, der også sikrede ham et gratis avisabonnement i seks måneder og køb af brugte Apple-produkter. To måneder før opsigelsesperiodens udløb fik han job som chefkonsulent i rekrutteringsbureauet Muusmann.

Andre har brugt fratrædelsesperioden til fordybelse. Da Frank E. Andersen blev fritstillet af Slagelse kommune i januar 2021 brugte han ifølge LinkedIn det følgende år til ’selvrefleksion’. Men straks som sidste lønudbetaling fra Slagelse gik ind på hans konto, blev han partner i den lille organisation Bloom Institute, der arbejder for at udfolde børn og voksnes skaberkraft gennem kunstneriske aktiviteter.

Retten er forhandlet frem

Mens Bent Greve peger på, at der følger betydelige usikkerheder med jobbet som kommunaldirektør, betegner han også store kompensationer som ”fordelagtige ordninger.” 

”Der kan være grund til at se på, om ikke det vil være mere logisk at få ændret reglerne, så de i højere grad matcher resten af arbejdsmarkedet, også taget i betragtning at lønningerne jo gennemgående er betydeligt højere end for andre offentligt ansatte,” siger han.

Op til dette års overenskomstforhandlinger stillede arbejdsgiverne i KL krav om at reducere kommunaldirektørernes godtgørelser, for siden at trække kravet tilbage igen under forhandlingerne. Og det er der en oplagt årsag til, mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

”Sagen er, at det var et dyrt krav, og det ved KL udmærket godt. For hvis man skal skære ned på fratrædelsens længde eller beløbets størrelse, så skal kommunaldirektørerne som kompensation have et løft i grundlønnen, der ville ende med at blive dyrere end de millioner, man slipper med i årlige godtgørelser,” siger Per Nikolaj Bukh.

For eksempel ville en halvering til seks måneders fratrædelse give en besparelse på 16 millioner kroner i den periode, Akademikerbladet har undersøgt. Skulle beløbet gives som grundløn, svarer det til en månedlig lønstigning på ca. 2.700 kroner til hver af landets 98 kommunaldirektører.

Og den byttehandel vil ingen kommunaldirektør gå med til, vurderer Per Nikolaj Bukh. De skal acceptere at flytte fra den ene ende af landet til den anden med en signifikant risiko for, at det ender galt.

Fratrædelsesgodtgørelsen er en forsikring i tilfælde af, at de havner blandt de fire procent, der hvert år bliver fyret. 

At der er betydelig forskel mellem direktørernes og de almindelige medarbejderes fratrædelsesvilkår handler ifølge Per Nikolaj Bukh dybest set om prioriteringer. 

”Fagforeningerne prioriterer ud fra deres medlemmers interesser, og her peger pilen mod en højere grundløn for almindelige lønmodtagere. De vil hellere have 1.000 kroner mere i løn om måneden end lidt bedre afskedigelsesvilkår.”

Og så bør man ikke glemme, at frygten for mediehistorier om store gyldne håndtryk har en opdragende effekt på politikerne, mener han.

”Samfundsmæssigt er det bedst, for det er med til at disciplinere borgmestrene, der skal tænke sig godt om, fordi pilen kommer til at pege på dem, når pressen skriver om det.”