Det kom som et chok, at hun ikke fik del i sin mands pension

Da Hanne Kjærsgaards datter på halvandet år fik en hjernetumor i 2006, tog livet en brat drejning for hele familien.

Først måtte Hanne Kjærsgaard tage orlov for at være indlagt med datteren, der skulle igennem to operationer og en opslidende kemo-behandling over et par år.

Siden måtte den nu 56-årige havebrugskandidat - også kaldet hortonom - gå på stærkt nedsat tid, fordi datteren fik alvorlige senfølger, der både krævede genoptræning og flere operationer. 

På det tidspunkt var hun og hendes daværende mand fuldstændigt enige om opgavefordelingen i familien.

”Han fik plads og ro til at passe sit arbejde, jeg tog mig af alt omkring Rosa, vores to andre børn og det derhjemme´", siger hun.
 
Først 17 år senere gik det op for hende, at det valg fik personlige konsekvenser. For da hun og hendes mand blev skilt, var der meget mindre tilbage i pension til hende end til ham.   

”Det kom som et chok for mig, at min mands pensionsopsparing ikke blev ligeligt fordelt som det øvrige bo, da vi blev skilt for et års tid siden,” siger Hanne Kjærsgaard.

Pensionen stod stille

Reglerne i ægtefælleloven er nemlig sådan, at eksmandens pensionsformue ikke indgår i bodelingen efter skilsmissen.

”Det betyder, at han er kommet ud af ægteskabet med dobbelt så meget opsparing som jeg, fordi jeg ikke fik sat noget ind på min egen pension i en årrække,” siger Hanne Kjærsgaard. 

I alle årene er det hende, der har stået for skatteregnskabet og den øvrige administration af familiens økonomi, så egentlig var hun tidligt opmærksom på, at hendes mands pensionsopsparing steg støt, mens hendes egen stod temmelig stille.

”Først gik det lidt i glemmebogen, fordi der var så meget pres på med Rosas sygdom. Da vi lidt henne i forløbet fik talt om det, blev min eksmand og jeg enige om at betale ned på huset i stedet for at betale ind på min pension. Det hus, han nu har købt mig ud af,” forklarer Hanne Kjærsgaard.

Skævvridningen vokser

Hortonomen fra Ringsted er langt fra den første, der ender som økonomisk sorteper i forbindelse med en skilsmisse.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank, er det snarere reglen end undtagelsen, at reglerne, der vedrører pensionsopsparing, falder som en granat i forhandlingerne om en bodeling.

”Når du tager kørekort, skal du bestå teorien. Men du skal ikke op i ægtefælleloven, når du bliver gift. Det betyder, at mange først for sent finder ud af, at retfærdigheden sjældent sker fyldest, når ægtefolk går fra hinanden” siger forbrugerøkonomen.

Reglerne tilskriver, at pensionsformuen følger den person, der har optjent pensionen igennem sit arbejde. Den bliver betragtet som personlig ejendom og bliver derfor som udgangspunkt heller ikke delt mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse.

Det betyder, at rigtigt mange kommer ud af et ægteskab med en ulige fordelt økonomi, forklarer Ann Lehmann.

”Ofte ender den ene part – i de fleste tilfælde kvinderne - med at spare mindre op på pensionen og betale de indirekte omkostninger, hvis der kommer børn til. Barslerne koster ofte også indirekte på opsparingen, fordi kvinderne går glip af tillæg og forfremmelser,” siger Sydbanks forbrugerøkonom.

”Det kan også være, at den ene ægtefælle går på deltid og glemmer, at pensionsopsparingen i den periode også falder. Eller der kan være brug for, at den ene går på orlov.”

Ann Lehmann forventer, at skævvridningen bare vil vokse i de kommende år.

”For en del år siden kom der loft over, hvor meget vi må indbetale på ratepensionerne med skatterabat. Derfor vil endnu større beløb fremover i stedet blive sat ind de livsvarige ordninger, som følger personen, der indbetaler,” forklarer Ann Lehmann.

”Så medmindre to ægtefæller aktivt beslutter at kompensere for de ulige indbetalinger, så vil vi i fremtiden se stadigt flere, der står meget ulige, når boet gøres op efter en skilsmisse, selvom de har en ægtepagt om at dele pensionsformuen. Den skal nemlig skrives korrekt,” uddyber hun.

Et plaster på et brækket ben

Hanne Kjærsgaard ville ønske, at hun i fredstid havde insisteret på at få lavet en ægtepagt, så hun ikke var endt med at blive uvenner med sin tidligere ægtefælle på grund af penge.

”Det er jo også et svigt af børnene, at vi ikke lavede klare aftaler i tide, så jeg slap for at blive så vred på deres far. For selv om jeg er ved at lande på benene igen, må jeg jo bare konstatere, at vi efter 34 års ægteskab og samliv står i vidt forskellige livssituationer. Det er dødhamrende urimeligt, at min indsats for vores fælles familie i den grad bliver underkendt” siger Hanne Kjærsgaard. 

Selv hvis Hanne Kjærsgaard havde haft en ægtepagt, ville den imidlertid højst have sat et plaster på et brækket ben. Det forklarer Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank.

"De fleste bliver meget skuffede, hvis de tror, at alle uligheder bliver rettet op med en ægtepagt, hvor man aftaler at dele pensionen ved en eventuel skilsmisse. Pensioner, der består af livrenter, kan lovgivningsmæssigt ikke deles”, siger hun.

Lovgivningen giver dog mulighed for, at ’den fattige ægtefælle’ kan søge om at få et kompensationsbeløb oven i, hvis der er meget stor forskel på ægtefællernes opsparing.

”Men det er nærmest ikke værd at gå i retten for. Der er i tidligere domme givet mellem 25.000 og 100.000 kroner, og man ser kun på den del af pensionen, der er optjent i ægteskabet” forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Det kunne være meget nemmere, hvis det var politisk besluttet, at også pensioner skulle fordeles ligeligt. Det vil dog kræve lovændringer.

”Når vi kigger på, hvor lang tid vi som samfund har accepteret et uforklarligt løngab mellem mænd og kvinder, så forventer jeg ikke det sker foreløbig. Kvinder bærer i høj grad de indirekte omkostninger ved at få børn. Derfor er der ingen let vej, andet end at insistere på, at en familie er et projekt, vi er fælles om - både når Walther og Carlo skal hentes, og hvad pensionsopsparingen angår. Det skal især kvinder blive bedre til at insistere på”, siger forbrugerøkonomen.  

Ingen vej uden om

Faktisk kan forbrugerøkonomen kun pege på én løsning – og den er  ikke let, advarer hun.

“Der er ingen vej uden om den svære samtale. Ægtefolk bliver simpelthen nødt til at sætte sig ned sammen og tage et nøgternt kig på deres økonomi. Selv i fredstid er det et virkelig følsomt emne,” siger Anne Lehmann.

Allerbedst ville det være, hvis samtlige nygifte lagde vejen forbi en familieadvokat, mener hun.

“Der kan være børn fra tidligere forhold, eller en af parterne kan have en formue. Kun de færreste står lige, når de indgår i et ægteskab,” siger Ann Lehmann Erichsen.

En måde at løse uligheden på, kan være at få en ægtepagt, der bestemmer, at værdien i den fælles bolig skal skævdeles ved skilsmisse, eller droppe vinterferien til Gran Canaria i nogle år og i stedet toppe op, så pensionsindtalingerne bliver lige store for begge parter, påpeger hun:

”Uanset hvad skal man bruge en ekstra time på at tjekke sin pension, før det er for sent. Og vide, at selv i lykkelige ægteskaber er der kun én, der kan varetage dine økonomiske interesser. Det er dig selv.”