Rasende forening kaster sig over kommunens biolog: ”Hun spiller dum”

Tange Sø snor sig rundt om skovklædte arealer og åbne landskaber i Midtjylland – et populært sted for fiskeri, sejlads og fuglekiggeri. Det kan lyde som idyl, men der er tale om konfliktfyldt farvand.

For søen er kunstig skabt og hvor dens kritikere vil genskabe Gudenåens oprindelige forløb, kæmper lokale for at bevare det, der for dem er noget helt særligt. Og midt i krydsilden bliver embedsmænd og forskere fanget og anklaget for at fremme skjulte dagsordener.

Mange af de hårdeste anklager kommer en villa tæt på søen. Her har Jarl Gorridsen udsigt over vandet, og herfra holder han vågent øje med alt, der bliver skrevet og sagt om søen. 

Han er ikke bange for at smide fløjlshandskerne, hvis det er nødvendigt.

”Hør engang. Jeg er ikke aktivist eller terrorist. Men vi kæmper for en sag, og det gør vi med de midler, vi synes demokratiet har inden for sin ramme”, lyder det fra Jarl Gorridsen.

Kampen er en skæbne, han har overtaget fra sin far, ’Søkrigeren fra Ans’, der i 22 år var formand for ’Foreningen til bevarelse af Tange Sø’, indtil han som 87-årig overlod kasketten til sønnen.

Konflikten skyldes, at vandmagasinet, som kritikere benævner den 100 år gamle sø med tilhørende, fredet vandkræftværk, har fjernet 13 kilometer af Gudenåen, hvor der engang var kraftigt strømmende vandløb og derfor et unikt habitat for rheofile fisk som laks og ål, der foretrækker strømmende vand.

Men Jarl Gorridsen holder af den natur han ser i dag - det rige fugleliv, vinterbadning og kanosejlads - og han har tiltro til egne indsigter i sagen.

"Der findes formodentlig ingen lokalpolitiker i Danmark, der ved så meget om vandløbsvedligeholdelse som mig,” sagde han i 2016 til Akademikerbladet, da han repræsenterede Venstre i Silkeborg Byråd.

Det skete i forbindelse med, at han kritiserede sit eget embedsværk for at modarbejde beskæring af vandplanter.

Konspirationer og ødelæggelsesplaner

”Vi bilder os selv ind, at embedsværket er neutralt. Det er naivt,” forklarede han dengang i Jyllands-Posten. 

Og Tange sø har i årevis været genstand for ”konspirationer og ødelæggelsesplaner i et omfang, som ingen grænser kender,” som han fortæller i et debatindlæg.

Selv forskningen er bedragerisk, mener Gorridsen. Når vandløbsprofessor fra DTU Aqua interviewes om Tange Sø, er det ”skandaløst” og bliver det på uden videre affærdiget som ”politik” og ”løgne”, fordi DTU Aquas forskning i rekreativt fiskeri via finansloven er delvist finansieret af fisketegnsmidler og altså lystfiskerne i Danmarks Sportsfiskerforbund, påpeger han.

Jarl Gorridsen siger, at han kun svagt erindrer kommentaren, men formålet med den skarpe retorik er at henlede opmærksomheden på de knap så synlige interesser i og omkring søen. Som Jarl Gorridsen har sagt, vil enhver med en sag kæmpe for maksimal indflydelse. Også embedsmænd: ”De er blot mennesker, som vi andre med ambitioner og drømme.” 

Det er Folketinget, der skal afgøre søens skæbne. Strækningen skal opfylde EU’s vandrammedirektiv, og det er ikke tilfældet i dag. 22 ministre har ifølge TV2 Midtvest besøgt søen, og nu er sagen landet hos trepartminister Jeppe Buus (S). 

En dum fagbiolog

For Jarl Gorridsen er det en kamp mellem natur og kultur, mellem sandhed og løgn, og nu kan et nyt våben være bragt ind i krigen, som har skærpet hans retorik.

For med hans egne begreber er det både ’respektløst, et beskidt trick, en trussel og udemokratisk’, når en borger i en kronik i Jyllands-Posten sætter spørgsmålstegn ved fremtiden for Tange Sø.

Borgeren, Anne Margrethe Wegeberg, underskriver sig som biolog, men er som Jarl Gorridsen påpeger i et harmdirrende debatindlæg, reelt ansat som miljømedarbejder i Randers kommune.

”Mærkværdigt, ikke? En fagbiolog, der spiller lidt ”dum” inkognito og prøver at jage os alle en skræk i livet,” skriver sø-tilhængerens formand.

”Skrækken” er, at Anne Margrethe Wegeberg i kronikken gør sig til fortaler for, at man foretager en risikovurdering af, hvad der kan ske, hvis dæmning og vandværk bryder sammen, herunder konsekvenserne for Bjerringbro tre kilometer borte.

I 2013 forårsagede et dæmningsbrud i Skjern Å ved Brande Elværk, at slam og vand skyllede ned til Brede Camping, 2 kilometer fra dæmningen. Anne Margrethe Wegeberg har talt med ejeren, der berettede om døde fisk i træer og buske langs åen og åvand i en halv meters højde på campingpladsen.   

”Brande Elværkssø indeholdt ca. 137.000 kubikmeter vand. Tange Sø med sine 20.000.000 kubikmeter er altså cirka 145 gange så stor,” påpeger hun i kronikken.

Mistanken bekræftes

For andre kan det være uproblematisk, når offentligt ansatte ytrer sig som privatpersoner i den offentlige debat, men for Jarl Gorridsen er der undtagelser. 

Da en Facebook-bruger i juni i år skriver i en gruppe for ”Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø,” får Jarl Gorridsen også mistanke om urent trav.  

I et opslag, der samme dag slettes, kalder personen det for nonsens, når ’Foreningen til bevarelse af Tange Sø’ vil bilægge striden med et såkaldt kort omstryg, der skal tillade fiskevandring, men bevare søen.

Men denne person er også medarbejder i Miljøstyrelsen og har i et notat fra 2021 vurderet, at foreningens laksestryg ikke vil fungere, en konklusion Gorridsen selvsagt betvivler. 

Medarbejderen er efterfølgende – og efter gensidig aftale - blevet flyttet til andre opgaver ”for at undgå eventuelle misforståelser fremover,” har hans chef Peter Kaarup forklaret, selv om der i øvrigt intet er at udsætte på hans opgavevaretagelse, og ligesom han som privatperson må ytre, hvad han vil.

Akademikerbladet har spurgt Peter Kaarup, om forflyttelsen kan skabe mistillid til Miljøstyrelsens uvildighed, men han har ikke yderligere at tilføje.

”Der er ikke problemer med hans opgavevaretagelse, heller ikke nu, hvor han laver andre ting. Han er flyttet væk fra sagen efter gensidig aftale,” siger han.

Forflyttelsen kan ligne en sejr for sø-foreningen, der dog også har lidt nederlag. 

Da foreningen på sin offentlige Facebook-side hænger en medarbejder fra Viborg Kommune ud som ”venstreorienteret” og én af de ”dygtige, snu og udspekulerede” sø-modstandere, viser det sig at vedkommende slet ikke er ansat i den forvaltning, der håndterer søen. Opslaget bliver herefter slettet af Jarl Gorridsen, der beklager. ”Vi slår ikke under bæltestedet,” forklarer han foreningens medlemmer.

Der er ekstra udgange

Men biolog og miljømedarbejder Anne Margrethe Wegeberg er altså både respektløs og "dum" inkognito, da hun 16. oktober udtrykker sine bekymringer i Jyllands-Posten, for i Jarl Gorridsen optik forsøger Anne Margrethe Wegeberg blot at ”jage en skræk i livet på trepartsminister Jeppe Bruus og alle andre - i skikkelse af en neutral og bekymret Langå-borger.”

”Presset fra vandet er udelukkende på selve værkets kraftturbiner, som igennem mere end 100 år har vist, at alt det vand, der kommer, med sikkerhed kan håndteres. Hvis der skulle komme mere vand end nogensinde før, er der endda ekstra ”udgange,” der 100 pct. kan styres og reguleres med regnens omfang og timing,” oplyser Jarl Gorridsen i avisen.

Han siger, at søen er sikker. Men han er mest optaget af, at Anne Margrethe Wegeberg bare udgiver sig for at være biolog.

”Hun glemmer at fortælle læserne, at hun er kommunalt ansat biolog hos Randers Kommune, og at hun er ansat til at levere værdineutral og sagligt input til netop de politikere, der beskæftiger sig med Tange Sø,” skriver han.

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er ikke enig, siger han til Akademikerbladet.

”Man har ikke pligt til at deklarere sin stilling. I virkeligheden er det fint, at hun netop ikke skriver, at hun er offentligt ansat. Hvis hun havde gjort det, så skulle hun udtrykkeligt have skrevet, at hun udtalte sig som privatperson,” siger han.

Men ifølge Jarl Gorridsen viser indlægget, at hun ikke længere kan arbejde med Tange Sø. For hun ”afskyr den.” I et forvaltningsnotat fra efteråret 2023 har hun peget på ”en unik mulighed” for EU-medfinansiering til fjernelse af søen og det slam og mudder, der er ophobet.

”Hvis man vælger at bruge sin ytringsfrihed i en sag, hvor man også har et offentligt embede, så bør man trække sig fra sagsbehandlingen af den sag. Både for ikke at bringe miskredit over sig selv og for ikke at skabe tvivl om, hvorvidt politikerne træffer beslutninger på et skævt grundlag,” siger Jarl Gorridsen til Akademikerbladet.

I Danmark antager vi, at embedsværket er neutralt. Det mener du ikke?

”Jeg har siddet otte år med embedsværket i Silkeborg Kommune, og jeg ved dæleme-dytme, at mange af dem ikke er neutrale, og der er også nogle, der åbent har fortalt mig det. Det er også fint, men så skal de bare ikke behandle sager, de har stærke meninger om, som de har luftet offentligt,” siger han.  

Men Jarl Gorridsens argumentation hænger ikke sammen, vurderer Sten Bønsing.

”Det giver ikke meget mening. Pointen i ytringsfriheden er, at man skal kunne have sine private meninger. Selvfølgelig skal man som embedsfolk kunne holde sig til sin faglighed og udmønte politiske beslutninger uafhængig af sine personlige holdninger. Det er en del af professionalismen”, siger han.

Anne Margrethe Wegeberg har ikke trukket sig fra sine opgaver i Randers Kommune, hvor ingen, heller ikke chefer, har anfægtet hendes kronik. Tværtimod har hun modtaget mange positive tilkendegivelser, oplyser hun. 

Da Akademikerbladet spørger hende, om det påvirker hende at bliver kaldt dum og respektløs, svarer hun i første omgang nej.

”Lige da jeg læste det, var det selvfølgelig ikke rart, men jeg bliver desværre nødt til at sige, at når man arbejder i en kommune, så har man prøvet sådan noget mange gange før.” 

Kort efter interviewet skriver hun så en sms.

”Jeg kom til at tænke på, jeg faktisk finder det ret grænseoverskridende, at Jarl Gorridsen fortæller mig og andre, at jeg hader Tange Sø. Hvordan kan en mand, jeg ikke kender, vide, hvad jeg føler? Jeg tror slet ikke, jeg kan hade en sø.”

”Det er jo ikke sådan, at jeg ryster i bukserne og har angst over, hvad der kan ske med dæmningen. Eller at jeg er bange for at drukne. Men er du i kano på søen eller nedenfor Tangeværket, mærker du, at den holder på en enorm mængde energi. Og den er bygget længe før der var tænkt på klimaforandringer. Det mener jeg bare, man skal tage stilling til, når man træffer en beslutning om spærringen ved Tangeværket,” siger hun og tilføjer:

”Er der en risiko her og nu? Måske ikke, men det vil da være mærkeligt, hvis man ikke tager stilling til det og undersøger mulige risikoscenarier fremover, når man alligevel skal forholde sig til det, der i praksis er et enormt kunstigt vandmagasin med en by lige i nærheden.”