Før var Louise som en sekretær på steroider. Nu er hun eneste humanist på en maskinstation i Roskilde

“Jeg ved sgu’da ik’ noget om, hvordan man reparerer et sporskifte, men jeg kan da godt samle noget information om det alligevel,” siger Louise Lykke Lorentzen.  

Med sit platinblonde hår, guldfarvede øjenskygge og høje hæle er hun svær at overse på maskinværkstedet. Hendes arme er dækket af detaljerede tatoveringer, og hun er iført en nederdel, som en kollega har syet af gamle sikkerhedsveste – og så har hun en universitetsgrad i engelsk og filosofi.  

Hendes kolleger er maskinmestre, smede og ingeniører. Så hvad laver en akademisk generalist egentlig på Banedanmarks maskinværksted i Roskilde?  

Louise Lykke Lorentzen er ansat som ledelsessupporter og beskriver sig selv som en akademisk generalist. Hun beskæftiger sig til daglig med alt fra EU-lovgivning til at skrive notater om Banedanmarks Beredskab. 

“Cirka halvdelen af mit arbejde består af, at vi har noget EU-lovgivning, vi skal efterleve, for at vi kan køre værkstedet. Hvis vi ikke efterlever den, kan vi ikke have den certificering, der gør, at vi må vi lave det vedligehold, vi gør,” fortæller hun. 

Fra spørgeskema til forandringsledelse

Resten af Louises arbejde er der, hvor begrebet generalist træder i kraft. Den ene dag skal hun tage stilling til brugerinddragelse i kvalitetsstyring eller designe et spørgeskema. Den næste dag er hun en del af arbejdet med forandringsledelse ved organisationsændringer.  
Hun betegner selv jobbet som et, hvor hun håndterer “ledelsens lyse ideer”, der kræver, at hun er meget fleksibel i sin opgaveløsning. Det kan være udfordrende – og det er hun glad for.

“Jeg har haft en tendens i mit arbejdsliv til at sidde i stillinger, hvor jeg uddannelsesmæssigt var overkvalificeret - hvor mine arbejdsopgaver ikke har været superkomplekse, men hvor jeg har haft ret mange af dem. Jeg har siddet og været sådan en slags sekretær på steroider,” siger hun. 

I stedet for at blive fagligt udfordret, blev hun snarere udfordret på at skulle løse ekstra mange lavpraktiske opgaver på samme tid. Sådan oplever hun det ikke i sin nuværende stilling.

Hun fortæller derfor, at hun trives godt på sit arbejde, da hun kan bruge sine forskellige kompetencer til de varierede opgaver, der både er udfordrende og uforudsigelige, og som passer hende bedre i forhold til det faglige niveau.

“Jeg opdagede, at der findes den her type af stilling, der hedder akademisk generalist, da jeg læste stillingsopslaget på at være ledelsessupporter. Det blev beskrevet, at man skal kunne alt muligt og arbejde med nogle komplekse ting. Og så tænkte jeg, at dét der, det er lige noget for mig.”

Selv om hun er den eneste, der har en kandidatgrad indenfor humaniora på maskinstationen, oplever Louise ikke, at hun stikker ud på værkstedet. 

“Folk ser det ofte som to adskilte verdener – værkstedet og administrationen – men i virkeligheden arbejder vi alle mod det samme mål. Vi har flere ligheder end forskelle, og folk er dygtige og dedikerede uanset, hvor de arbejder i organisationen,” siger hun.

Alle har det til fælles, at de er nørdede på hver deres måde, mener hun.

“Vi er mere ens, end man tror,” fortæller Louise, som det sidste om hende og sine kollegaer.