Droppede karrieren som forsker: "Er jeg et dårligt menneske, hvis jeg ikke gider meningsløst arbejde?"
Tidligere lektor Nikolaj Kure stoppede på universitetet, fordi han var træt af det, han anså et meningsløst arbejde. Nu står han ansigt til ansigt med en moralsk fordømmelse af folk, der ikke laver lønarbejde. © Foto: Lasse Højsgaard
Det er ingen naturlov at vi skal arbejde 8 timer om dagen – tværtimod, siger den tidligere forsker Nikolaj Kure i en ny debatbog, som han fortæller om i podcasten ’Karriere på hovedet’. Han har selv droppet det faste lønarbejde, og nu vil han gøre op med synet på arbejdet som en moralsk pligt.
Nikolaj Kure arbejder derudaf.
Han passer familien og deres hus, han er træner for et drengehold i fodbold, og så har han skrevet en bog.
Men det er som om, den slags arbejde ikke rigtig respekteres, oplever han.
”Siden jeg stoppede på universitet, har jeg jo ikke lavet andet end arbejde. Jeg knokler hele tiden, men det er bare ikke lønnet arbejde. Og i samfundet har vi den her opfattelse af, at det er kun gennem lønnet arbejde, vi bliver moralske og værdige mennesker,” siger Nikolaj Kure, som tidligere var lektor ved Aarhus Universitet.
Sådan bør det ikke være, mener han.
Det er det gennemgående budskab i hans bog ’Rosenkålsreglementet’, som var den officielle bogudgivelse for historiefestivalen Golden Days 2024.
Titlen refererer til tilberedning af rosenkål. En lækker grøntsag, men koger man den for længe, smager den virkelig dårligt.
Det samme gælder arbejde. Hvis man gør det for meget, bliver det surt og kedeligt.
Nutidens arbejde er unaturligt
I 1930 forudså økonomen John Keynes, at vi i 1980, ville have en arbejdsuge på 15 timer. For han kunne se, hvordan produktionen blev mere og mere automatiseret.
Han fik både ret og uret.
Produktionen fortsatte med at stige, og maskinerne overtog langt det meste af arbejdet. Men arbejdstiden faldt ikke tilsvarende. Folk blev ved med at gå på arbejde og fandt på andre og nye opgaver.
Nikolaj Kure sammenligner udviklingen med den måde, man har arbejdet på i det meste af den tid, mennesket har eksisteret. I jæger- og samlersamfundet løste man de nødvendige opgaver med at skaffe mad, og så nød man frugterne af sit arbejde.
I dag er arbejdet hængt op på, at man skal holde sig beskæftiget i et bestemt antal timer.
”Vi har fået skabt en arbejdslogik, der står i modstrid til en naturlig måde at arbejde på. Og der synes jeg, at vi skal tilbage til en måde, hvor vi arbejder, når det giver mening. Og ellers behøver vi sgu ikke arbejde," siger han.
Statsminister med moralsk pegefinger
Nikolaj Kure har selv arbejdet i tyve år på Aarhus Universitet, men her oplevede han selv, hvordan administrative krav gjorde opgaverne meningsløse. For eksempel kom undervisningen til at handle mere om at få gode evalueringer end at få skabt læring. Og så besluttede han sig for at sige op.
”Min kone og jeg har indrettet vores økonomi, så vi kan leve med en indkomst. Det er et bevidst valg, der handler om at kunne bestemme over vores egen tid. Men det rejser nogle andre spørgsmål. Er man et usolidarisk og umoralsk menneske, hvis man ikke har et arbejde, og bidrager til fælleskassen? Det synspunkt har vi jo eksempelvis set Mette Frederiksen være eksponent for,” siger Nikolaj Kure.
Er man et usolidarisk og umoralsk menneske, hvis man ikke har et arbejde, og bidrager til fælleskassen?
Selv slår han fast, at det ikke handler om at være doven. Han elsker at arbejde.
”Jeg vil bare insistere på, at det, jeg skal bruge min tid på at gøre noget godt. Men at skrive den her bog har faktisk haft en form for selvterapeutisk funktion. For jeg føler ikke mere en forpligtelse til at gå ud og finde et 8-4 job.”
Hør mere om Nikolaj Kure og hans bog i ’Karriere på hovedet’ – blandt andet hvordan han tror, samfundet ville kunne hænge sammen, hvis alle fik en indtægt, uden de behøvede at arbejde.
