Særligt én ting kan få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet
Der er én ting, der er mere værd end penge, hvis danske lønmodtagere skal udsætte deres pension et år eller to. Det har NFA kortlagt i ny rapport © Unsplash
Antallet af beskæftigede over 67 år er støt stigende. Nu er det blevet kortlagt, hvilke knapper der skal skrues på hos lønmodtagere, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Seniorer har nogle særlige krav til deres arbejdsgiver, hvis de skal udsætte pensionen med et år eller to.
Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som kortlægger, hvad der er vigtigt for seniorer, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet end ellers planlagt.
Rapporten bygger på forskningsprojektet SeniorArbejdsliv med svar fra godt 14.000 lønmodtagere over 50 år, og særligt ét ønske går igen.
”Næsten halvdelen svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at en øget fleksibilitet i arbejdslivet vil være helt afgørende. De ønsker en større frihed, både i forhold til hvorfra de arbejder og hvornår på døgnet og ugen, de gør det. Specielt for akademikere er endnu mere fleksibilitet det allermest afgørende, også selv om de har den i forvejen,” siger professor på NFA, Lars L. Andersen, der står for undersøgelsen.
Der er behov for mere specifikke samtaler om seniorvilkår, eksempelvis faciliteret af HRLars L. Andersen, professor ved NFA
Fleksibiliteten kan eksempelvis bestå af længere ferier, reduceret arbejdstid, flere seniordage og mulighed for mere hjemmearbejde.
”Cirka halvdelen svarer, at de vil arbejde på halv tid, cirka 20 timer om ugen, når de i gennemsnit nærmer sig de 65 år. Det samme mønster ser vi på tværs af jobtyper. Samtidig skal der også være en økonomisk gevinst forbundet med at udsætte pensionen. I gennemsnit svarer seniorerne, at de skal have cirka 3.700 kroner mere ind på kontoen hver måned efter skat, hvis det skal være attraktivt,” siger Lars Andersen.
Produktion, mennesker, kontor
NFA har inddelt seniorerne i spørgeskemaundersøgelsen i tre grupper:
- Lønmodtagere i produktionsarbejde
- Lønmodtagere, der arbejder med mennesker
- Lønmodtagere, der primært sidder på kontor
Akademikerne, der optræder i de to sidste grupper, forventer at arbejde til en lidt højere alder end gennemsnitsdanskeren, forklarer NFA-professoren.
”Som oftest er de ikke fysisk nedslidte. Hvis de samtidig arbejder med noget, der er meningsfyldt og er ansat på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab, så er mange af akademikerne motiverede for en senere tilbagetrækning,” siger Lars L. Andersen.
Tal om det
Hvis en arbejdsplads skal lykkes med at holde lidt længere på seniorerne, er det helt afgørende, at chefer og medarbejdere indleder en dialog om vilkårene i god tid.
”En tidligere undersøgelse af de statslige arbejdspladser viste, at der er behov for mere specifikke samtaler om både kompetenceudvikling og seniorvilkår. Det kunne eksempelvis faciliteres af HR-afdelingen, så en aftale ikke er betinget af, at chefen og den enkelte medarbejder selv skal tage initiativet,” siger Lars L. Andersen.
NFA-professoren kalder analysen for et tankeeksperiment, fordi deltagerne kun kan give deres bedste bud på, hvordan de vil have det omkring pensionstidspunktet. Og hvor stor en eventuel økonomisk gulerod skal være, er et politisk anliggende:
”Rent politisk er der allerede taget initiativ til økonomiske incitamenter til at arbejde længere, blandt andet fjernelse af modregning i folkepensionen og den snarlige øgning af den skattefri seniorpræmie”, siger Lars L. Andersen.
