Spring menu over
Dansk Magisterforening

8000 arbejdspladser blev flyttet til provinsen - var det en god ide?

Det var en af tidens største politiske reformer. Udflytningen af statslige arbejdspladser påvirkede tusindvis af mennesker. Men hvad skete der egentlig? Blev det en succes? Det er uvist, for det er ikke ordentligt undersøgt.

"Lort."

Sådan lød det pludselig fra et åbent vindue i Haraldsgade i København en vinterkold januardag i 2018.

Her havde Miljøstyrelsen sine kontorer, og i følge TV2 Fyn kom råbet fra en medarbejder, der netop havde set et pressemøde, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen slog fast, at en lang række statslige arbejdspladser skulle flyttes ud af København – herunder Miljøstyrelsen, som skulle til Odense.

Reformen blev kaldt ’Bedre Balance’. Første hug skete i 2015, hvor 3.900 statslige arbejdspladser blev flyttet ud af hovedstaden. Og i 2018 kom så anden del, hvor yderligere 4.000 arbejdspladser – herunder Miljøstyrelsen – røg ud af byen.

Udflytningen af de statslige arbejdspladser er en historie, der peger i mange retninger, og som aldrig rigtig har fået en slutning. For der mangler ligesom en slags opsamling og en konklusion, der fortæller, hvilke konsekvenser udflytningen har fået. Om det faktisk var en god ide eller bare et signalpolitisk stunt, som nogen dengang mente.

Akademikerbladet har forsøgt at finde nogle svar på de spørgsmål, og det har ikke været særlig nemt.

For de ansatte, hvis arbejdspladser flyttede, startede det med chok og frustrationer. Men i Miljøstyrelsen er det faktisk landet meget godt.

Det fortæller Ejgil Andersen, der er tillidsrepræsentant i Miljøstyrelsen i Odense og – med egne ord – blandt de sidste dinosaurer tilbage fra det gamle Miljøstyrelsen, da det lå i København.

"Nogle gange er det produktivt at starte på en frisk. Folk er glade for at være her," siger han.

Efter de første to år havde alle jurister i min enhed været ramt af stress

Ejgil Andersen, tillidsrepræsentant i Miljøstyrelsen

Vejen til en god udflytning for Miljøstyrelsen har været alt andet end nem. Miljøstyrelsen mistede omkring 75 procent af medarbejderne, og sagsbehandlingstiderne var i en periode meget lange. Fordi næsten alle erfarne jurister blev i København, blev arbejdspladsen endda meldt til Arbejdstilsynet, fordi arbejdsmiljøet blev for stressende for juristerne.

"Vejen herhen havde store bump og var fyldt med stress. Efter de første to år havde alle jurister i min enhed været ramt af stress, og flere havde sagt op," fortæller Ejgil Andersen.

I første omgang kom det bag på både ledelsen og medarbejderne, at arbejdsmiljøet blev så stressende. I dag ved de, at der skete et for stort tab af erfaring, fordi de rutinerede medarbejdere sagde op.

"Medarbejderne kørte sig selv ud over skrænten uden at opdage det. Man vidste godt, at nye medarbejdere arbejder langsommere, så vi ansatte flere i en periode. Men det kunne stadig ikke kompensere for tabet af erfaring, og derfor blev folk stressede," siger Ejgil Andersen.

Bedre balance I og II

Med Bedre Balance I blev 3.900 statslige arbejdspladser i oktober 2015 flyttet til 38 byer udenfor hovedstaden.

I januar 2018 kom så Bedre Balance II, hvor yderligere 4.000 statslige arbejdspladser, sammen med op mod 1.000 uddannelsespladser, blev etableret i 49 byer uden for København.

Indenrigsministeriet opgjorde i 2022, at det har kostet 1,46 milliarder kroner at flytte og etablere i alt 7.927 statslige arbejdspladser fordelt på 89 statslige institutioner.

Én ting er, hvordan udflytningen gik for lige præcis Miljøstyrelsen. Hvad med de resterende 88 arbejdspladser, der også var en del af den ’historisk store udflytning’ af statslige arbejdspladser, som Lars Løkke Rasmussen kaldte det? For de ansatte og deres arbejdspladser? For lokalsamfundene?

Vi har forsøgt at følge op på en af de største politiske reformer i nyere tid, som daværende statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for.

Vi har spurgt regeringen, flere ministerier, landets universiteter og en række politiske organisationer om erfaringerne med reformerne. Det skulle vise sig særdeles svært at få svar på, hvad der egentlig er kommet ud af de tusindvis af udflytninger.

Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for udflytningerne. © Illustration: Stinne Varming.

En lang rejse

Vi begyndte på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der meldte pas. I Aarhus var man dog bekendt med, at forskere på Syddansk Universitet i sin tid udarbejdede en evalueringsrapport. Den viste sig dog at dreje sig om to helt andre udflytninger i Sikkerhedsstyrelsen og Skattestyrelsen tilbage i 2005 og 2007.

"Hverken jeg eller andre på Center for Landdistriktsforskning har udarbejdet rapporter om eller fulgt med i, hvilken effekt udflytningsrunderne i 2015 og 2018 indtil videre har haft. Jeg kender heller ikke til andre, der har denne indsigt," skriver lektor på Syddansk Universitet Jens Fyhn Lykke Sørensen, som var medforfatter på evalueringsrapporterne om udflytning af Sikkerhedsstyrelsen og Skattestyrelsen i 2005-2007, i en mail til Akademikerbladet.

Hvad så med nogle af de uafhængige forskningsinstitutioner eller konsulentvirksomheder, der ofte gennemfører den slags analyser?

Hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var der intet at komme efter.
Men Rambøll gennemførte i 2017 for DM, Djøf og IDA en analyse af de første udflytninger på baggrund af fire institutioner. Den viste på kort sigt lavere produktivitet, større
arbejdsbyrde og dårligere service.

Så forsøgte vi på Slotsholmen, hvor landets centrale
ministerier ligger. Her herskede der forvirring om, hvem der egentlig har ansvaret.

Vi prøvede først i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet, der varetager statens arbejdsgiverfunktioner.
Styrelsen sendte os videre til Indenrigsministeriet, som ikke var noget dårligt bud. Indenrigsministeriet gennemførte i 2022 en foreløbig analyse af, hvor meget udflytningerne endte med at koste (1,46 milliarder kroner). Men der var ikke mere at komme efter, og vi blev sendt videre til By-, Land- og Kirkeministeriet. Her har man dog først overtaget ansvaret for området med regeringsdannelsen i 2023, og derfor foreslog man os at kontakte Finansministeriet.

Pionerånd og ny kultur

Tilbage til Miljøstyrelsen i Odense. Her pendler medarbejderne fra blandt andet Lemvig, Viborg, Ærø, Langeland og København. Det har ikke afskrækket nye medarbejdere.

"Vi har et stort fokus på fleksibilitet, så vi bedre kan rekruttere bredt," siger Ejgil Andersen.

Det gør ikke noget at skulle pendle til Odense, når man gerne må arbejde i toget frem og tilbage, fortæller han.

To af ugens dage kan man tilbringe på hjemmekontoret.

Ejgil Andersen vurderer, at balancen mellem arbejdsliv og fritid er blevet bedre siden udflytningen.

"Det skyldes, at vi har haft en pionerånd og haft fokus på at skabe en ny kultur," siger Ejgil Andersen.

Han tror, at historien om Miljøstyrelsens brede rekruttering ville være en helt anden, hvis den foregik i en mindre by.

"Vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere, fordi transporten ikke er et problem. Du skal bare senest ud ad døren klokken 14, og så er du hjemme klokken 16. Og så er det en vildt vigtig pointe i vores succeshistorie, at vi ligger fem minutters gang fra Odense Station," siger Ejgil Andersen.

Tillidsrepræsentanter har blandede oplevelser

Via et kort spørgeskema rækker vi ud til DM-tillidsrepræsentanter på udflyttede arbejdspladser og ender med at få svar fra 10. Deres oplevelserne er meget blandede.

Halvdelen er uenige i, at det var en god idé at flytte deres
arbejdsplads ud af hovedstaden. Omvendt synes fire af
tillidsrepræsentanterne, at det faktisk var en god idé.

"Udflytningen af min arbejdsplads til en fjerntliggende
provinsby har været problematisk, da byen og egnen ikke kan levere relevant uddannet arbejdskraft. De fleste af de ansatte bor 60 til 230 kilometer væk, så heldigvis kan vi arbejde hjemmefra en del af ugen," svarer en.

"Det er især synergien mellem styrelser, departement og øvrige ministerier, som er blevet ramt. Førhen lå vi side om side, og medarbejderne kunne nemt skifte imellem forskellige arbejdsgivere og få en masse erfaring. I dag skifter folk til det private eller kommuner og forsvinder således ud af staten," siger en anden.

Seks af de ti tillidsrepræsentanter synes, at udflytningen gik godt, og tre ud af ti mener, at samarbejdet med kolleger er blevet bedre, og lige så mange at det er blevet dårligere. Der er dog en overvægt af positive oplevelser med arbejdets kvalitet, som er blevet bedre. Men tiden til at løse opgaverne er stort set uforandret for de fleste.

Typisk dansk at gætte på effekterne

Der er altså ingen entydige konklusioner endnu. Derfor føles det som et lykketræf, da vi finder et notat fra Rigsrevisionen, der leverer en ‘Beretning om udflytningen af statslige arbejdspladser’ fra 2021. Det er en institution, der plejer at levere klare svar.

Notatet omhandler fire af de udflyttede institutioner: Geodatastyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Nævnenes Hus og Statens Administration.

Ifølge Rigsrevisionen havde udflytningen af de fire statslige arbejdspladser først negative konsekvenser for institutionernes produktion, hvilket også påvirkede borgere og virksomheder.

Men ved udgangen af 2020 – cirka fire år efter udflytningen – er produktiviteten og kvaliteten i de fire udvalgte institutioner tilbage på samme niveau eller over niveauet fra før udflytningen. Det viser institutionernes egne indrapporteringer til Finansministeriet. Udgifterne til de ledige lejemål i de tidligere lokaler er desuden reduceret fra 8,1 million kroner i 2017 til 1,9 millioner kroner i 2020 med et yderligere fald på vej. Udviklingen er ’tilfredsstillende, og sagen kan afsluttes’, lyder Rigsrevisionens konklusion.

Så langt så godt. Men hvad med de resterende 85 statslige arbejdspladser, der blev udflyttet? Har man sparet de penge, man lovede? Er kvaliteten fulgt med? Og har medarbejderne et ordentligt arbejdsmiljø?

Det får vi nok aldrig et dækkende svar på. Og det er sådan set ganske forventeligt. Det fortæller Roger Buch, der er kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

"Sandheden er, at vi gætter på effekterne, fordi vi ikke har en evaluering eller grundige undersøgelser af, hvad der skete med hele denne opgave," forklarer han i røret.

"Det er meget typisk dansk. Når vi laver store reformer, evaluerer vi dem stort set aldrig. Det betyder, at vi ikke ved, hvad vi fik ud af det, og at vi ikke har et grundlag for kritisk at diskutere det, næste gang vi ønsker at gøre noget lignende," siger Roger Buch.

Udflytningen lykkedes. Vi overlevede, og det er blevet en god arbejdsplads

Ejgil Andersen, tillidsrepræsentant i Miljøstyrelsen

Kommunalforskeren hiver kommunalreformen fra 2007 frem som eksempel.

"Det er den største reform i Danmarkshistorien, men den er ikke evalueret i andet end overfladiske rapporter, som på ingen måder går i dybden. I Danmark evaluerer vi ikke, når vi laver reformer, i modsætning til Sverige og især Norge."

Der er luftet ud i Miljøstyrelsen

I Miljøstyrelsen i Odense fortæller Ejgil Andersen, at det har ændret kulturen hos styrelsen at blive flyttet, og det har været godt.
"Man kan mærke, at den gennemgående foryngelse har luftet ud på arbejdspladsen. Gamle stridigheder mellem forskellige faggrupper er skyllet ud og glemt," siger Ejgil Andersen.

Udflytningen er en succeshistorie for ham, når han ser på, hvor de er nu, selvom starten var rigtig hård.

"Miljøstyrelsen er en vigtig arbejdsplads på Fyn. Udflytningen lykkedes, vi har overlevet, og det er blevet en god arbejdsplads. Men havde du spurgt mig for tre år siden, havde jeg svaret helt anderledes, end jeg gør i dag," siger Ejgil Andersen.