Regeringens ekspertgruppe anbefaler færre regler og krav til ledige: ”Helt nye takter”

Jobcentrenes skal nedlægges, og der skal spares 3 milliarder kroner i beskæftigelsessystemet. Sådan har opdraget lydt fra regeringen til den ekspertgruppe, der netop har afleveret sine anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. 

Modsat har det lydt, at jobcentrene godt nok er i krise, men det nytter ikke bare at lukke dem og starte helt forfra.

Mandag præsenterede regeringens ekspertgruppe så sine anbefalinger til det, der kan blive den største beskæftigelsesreform i mange år. Og den ligger op til en helt tredje tilgang, fortæller Magnus Paulsen Hansen, som er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i jobcentre, arbejdsløshed og værdighed.

”Det er jo meget tankevækkende, at vi med ekspertgruppens arbejde har fået syn for sagen for, at vi rent faktisk kan fjerne halvdelen af reglerne i systemet, og droppe 9 ud af 10 sanktionsmuligheder, uden at det har en signifikant effekt på beskæftigelsen,” siger Magnus Paulsen Hansen, som selv har bistået ekspertgruppens arbejde med en tilfredshedsundersøgelse blandt relevante borgeres oplevelse af forløb i jobcenteret.

Giver sanktioner mening?

Ekspertgruppen sætter et stort spørgsmålstegn ved fortællingen om, at det giver mening aktivt at indføre sanktioner, der skal motivere ledige til at finde arbejde.

”Det viser sort på hvidt, at beskæftigelsen i dag ikke er markant større end dengang man kunne gå på dagpenge i plus syv år uden nævneværdige rådighedskrav.”

Magnus Paulsen Hansen understreger, at rigtig meget af det, der foregår i jobcentrene i dag, derfor ikke nødvendigvis har den store effekt på at få ledige borgere i beskæftigelse.

”Det taler for de nye anbefalinger om, at vi i fremtiden kan gå en ny vej med færre regler og mindre sanktionering af ledige. Man vil stadig skulle arbejde beskæftigelsesrettet, måske i et jobcenter, men med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov og problemer. Det er nye takter, der taler om værdighed i mødet med den ledige, som vil kræve både ny faglighed og en helt andet kultur og tilgang til evaluering af indsatsen i kommunerne, end vi ser i dag,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Reform af beskæftigelsessystemet

Der er i anbefalingerne lagt op til besparelser på i alt 3 milliarder kroner årligt, der skal være fuldt indfaset i 2030. Det udgør cirka en fjerdedel af jobcentrenes nuværende udgifter på 11,5 milliarder kroner om året.

Der er også lagt op at sætte beskæftigelsesindsatsen fri. Hver enkelt kommune kan således selv bestemme, om jobcentret skal videreføres eller helt droppes.

Det skønnes, at antallet af samtaler i kommuner og a-kasser kan reduceres med 500.000. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.

”Der er et stort potentiale i at erstatte det nuværende one-size-fits-all-system med en ny tilgang, hvor fokus er på den enkelte borgers behov. Vores rapport indeholder anbefalinger til den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt, uden at det svækker beskæftigelsen,” udtaler Claus Thustrup Kreiner, som er formand for ekspertgruppen.

I arbejdet præsenteres seks hovedanbefalinger. Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne fastholder beskæftigelsen, giver lavere omkostninger, større værdighed og tilfredshed og et mere enkelt og gennemsigtigt system.

Lette sanktioner for visse grupper ledige

Blandt andet anbefaler ekspertgruppen at lette sanktioner mod den gruppe ledige, der rubriceres som ’aktivitetsparate’. Det vil typisk gælde ledige på kanten af arbejdsmarkedet og dem, der har andre og mere personlige udfordringer end blot ledighed.

Derimod anbefales det at videreføre sanktionsregimet mod ledige ’jobparate’, som typisk er dagpengemodtagere. Der lægges for eksempel op til et gebyr på 500 kroner for denne gruppe, hvis de glemmer at aflyse en aftale.

”Det tænker jeg faktisk er ret ærgerligt, fordi vi ved fra forskning, at sanktioner ofte har en masse negative effekter, uden at de bidrager nævneværdigt til at få folk hurtigere i arbejde. Men der har ekspertgruppen nok følt sig presset, fordi regeringen stadig har den meget udtalte ide om ret og pligt i systemet,” siger Magnus Paulsen Hansen.  

Det anbefales heller ikke, at a-kasserne får en større rolle, som dele af fagbevægelsen havde ønsket.

Det skyldes ifølge Magnus Paulsen Hansen, at det har vist sig, a-kasserne i gennemsnit er dårligere til at få dagpengemodtagerne i job end kommunerne. Det viste i hvert fald en evaluering af et stort forsøg, hvor ni udvalgte a-kasser i en årrække fik ansvaret for dagpengemodtagere i de tre første måneders ledighed. 

I den akademiske fagforening DM ærgrer man sig over, at landets a-kasser ikke skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

”A-kasserne kender deres arbejdsmarked, de har stor ekspertise og mange kontakter på arbejdspladserne, så det ville give rigtig god mening,” siger Bjarke Kjehr Lind, cheføkonom i DM.

 Han synes derimod, at det er fornuftigt, at regeringen vil rydde op i det tunge bureaukrati og de mange særregler, som beskæftigelsesindsatsen lider under i dag.

”I sidste ende vil det give en mere fleksibel og billig indsats samtidig med, at der frigives tid til at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. Det er sund fornuft,” siger Bjarke Kjehr Lind.

Der kommer næppe fuld frihed i systemet

Ifølge Magnus Paulsen Hansen har praksis overfor forskellige grupper af borgere i landets 98 kommuner ofte været vidt forskellig, og derfor ser han også ræson i anbefalingerne om, at der prøves noget nyt.

Men der kan også være risici forbundet med at sætte indsatsen helt fri.

”Det giver jo en fare for, at indsatsen i kommunerne stikker i 98 forskellige retninger, hvis der ikke centralt bliver sat en eller anden retning for, hvordan man evaluerer indsatsen fremadrettet, når man går væk fra at måle på proceskrav for i stedet for at evaluere på lidt mere bløde parametre,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Regeringen har jo været meget tydelige med, at danskerne skal arbejde så meget som muligt. Så er der grund til at tro, at beskæftigelsesindsatsen nu sættes helt fri?

”Der er netop blevet indført en strammere aftale om arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et krav om ophold i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år. Det er jo en reform, som på mange måder går i stik modsat retning end det, som ekspertgruppen anbefaler: at kommunerne skal møde borgeren med værdighed. Så jeg er faktisk ikke så optimistisk overfor, hvordan anbefalingerne om at sætte indsatsen helt fri mon bliver modtaget af regeringen,” siger Magnus Paulsen Hansen.