Efter kritik af Randers Kommune: ”Forløbet havde været det samme i staten”

To millioner ton forurenet jord på virksomheden Nordic Waste er lige nu ved at bevæge sig mod Alling Å nær Randers efter et voldsomt jordskred.  

En af de alvorligste trusler mod lokalmiljøet lige nu, har miljøministeren slået fast om situationen, der risikerer at forurene åsystemet, Grund Fjord, Randers Fjord og potentielt Kattegat.  

Randers Kommunes byrådspolitikere har ellers gentagne gange spurgt til miljørisici ved Nordic Waste, og forvaltningen har konsekvent afvist betydelige risici for jordskred og forurening. 

Det har fået præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening til at opfordre regeringen til at kigge på, om ”de store miljøsager” helt skal flyttes fra kommuner til staten.  

”Det her understreger, at der ikke er gode nok kompetencer i denne her kommune. Og givetvis også i andre kommuner i forhold til at vurdere så store og svære miljøsager,” udtalte Maria Reumert Gjerding onsdag i P1 Morgen. 

Men Danmarks Naturfredningsforening skyder helt forbi skiven, når de påstår, at kommunerne ikke har kompetencerne til at håndtere komplekse miljøgodkendelser, mener Sune Bach, der udover at være næstformand i DM og formand for DM Offentlig til dagligt er miljømedarbejder i Holbæk Kommune.  

”Kompetencerne til at løse de sager er fuldt til stede i kommunerne, i lige så høj grad som de er i staten. Man har endda typisk også det gode lokalkendskab i kommunerne. I det her tilfælde både noget om åen, men også om oplandet og de potentielle spredningsveje, man ikke nødvendigvis vil kunne se på et kort.”

Forkerte vurderinger 

Byrådspolitikere i Randers Kommune spurgte første gang til miljøsituationen ved Nordic Waste i februar 2023, hvor forvaltningen vurderede, at der ikke var risiko for jordskred, som kunne påvirke omgivelserne. 

I marts spurgte de, hvad et skybrud ville betyde for jorden, og her svarede forvaltningen, at der ikke ville være risiko for, at vandet kunne skylle jorden væk i et væsentligt omfang. 

I april spurgte politikerne så til det begyndende jordskred, som Randers Kommune bekræftede ved et tilsyn, men konklusionen lød, at der ”ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med jordskredet.” 

Men det er ifølge Maria Reumert Gjerding spørgsmål, der skal besvares af en bred og dyb faglighed, som ikke nødvendigvis findes i kommunerne. 

”Så det er vores håb, at hvis man rykker det ind til staten, hvor der er mange flere mennesker og fagligheder i spil, så kan vi få nogle dygtigere og bedre risikovurderinger.” 

En ekstraordinær sag 

Sune Bach mener ikke, at den selvsamme sag var blevet opdaget, hvis den var blevet behandlet i Miljøstyrelsen, der i dag har ansvaret for de cirka 400 mest forurenende virksomheder.  

”Forløbet kunne have været det samme, uanset hvem, der havde lavet miljøgodkendelsen, fordi man ikke medtager geologiske forhold i lovgivningen på nuværende tidspunkt. Jeg synes så, at vi skal ændre retningslinjerne, så der kommer fokus på det. Men når det er gjort, bør resultatet være det samme, om det bliver vurderet i kommunen eller i staten.” 

Selv hvis man udvidede Miljøstyrelsens ansvar til de 2.000 mest forurenende virksomheder, så ville de ikke nødvendigvis have haft den konkrete sag fra Randers, mener han. 

”Så hvordan er det lige, at man skal lave en opdeling, hvor sådan en sag kommer derhen?” 

For ham at se er Maria Reumert Gjerdings fokus på kompetencer i kommunen i den konkrete sag derfor helt forfejlet.  

“Miljøsagen fra Randers er en helt ekstraordinær situation. Så i stedet for at lange ud efter kompetencerne i de kommunale miljøforvaltninger, bør vi rette blikket mod retningslinjerne.” 

Akademikerbladet har rakt ud til Danmarks Naturfredningsforening, der oplyser, at Maria Reumert Gjerding ikke har mulighed for at stille op til interview om kritikken.