Berygtet konsulenthus vil ikke forklare vild påstand: ”Vi har desværre for meget på vores bord lige nu”

Med en opsigtsvækkende ny rapport forsøger Boston Consulting Group (BCG) at give et troværdigt bud på, hvordan kunstig intelligens kan medvirke til at effektivisere den offentlige sektor i Danmark.

Managing director Mette Lindgaard lancerede rapporten i et interview med Berlingske, hvor hun fortæller, at kunstig intelligens kan ”frigøre” 104 milliarder kroner frem mod 2033.

Er analysen rigtig, kan Boston Consulting Group blive en værdifuld medspiller for ministerier og styrelser i arbejdet med nye reformer i den offentlige sektor.

En arbejdsgruppe på tværs af landets ministerier arbejder lige nu med at konkretisere regeringens plan om at frigive 10.000 årsværk ved hjælp af kunstig intelligens. Eksperter har i Akademikerbladet kaldt planen for tvivlsom. Målet er simpelthen for højt sat. 

Boston Consulting Group regner imidlertid med langt, langt større besparelser, end regeringen drømmer om. Og så er rapporten endda udelukkende baseret på potentialet ved generativ kunstig intelligens , hvorimod regeringen kigger mod alle teknologier, herunder også robotter, for at opnå en til sammenligning beskeden produktionsgevinst.

Faktisk er en effektivisering på 104 milliarder kroner på ti år så betydeligt, at den ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, at den moderne danmarkshistorie kun byder på to begivenheder af samme målestok: Traktordriftens gennembrud fra 1945 til 1960 og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 1970’erne.

“Vi har utrolig travlt” 

Akademikerbladet har bedt Boston Consulting Group om et interview om rapporten, men konsulenthuset har afvist at stille op.

”Vi har utroligt meget på vores bord i øjeblikket”, lyder svaret fra BCG.

I Berlingske forklarer Mette Lindegaard, at produktivitetsgevinsten på 104 milliarder kroner er afledt af et ”omfattende analysearbejde”, hvor BCG ved hjælp af ”omfattende data” for den offentlige sektor har gennemgået alle medarbejdergrupper og deres arbejdsopgaver ”fra A til Z”.

Hun medgiver, at 104 milliarder kroner er så højt et beløb, at det kan virke abstrakt.

”Fordi den offentlige sektor er så stor, når man frem til meget store tal, som godt kan virke lidt abstrakte. Men det skal forstås i hele træskolængder”, siger hun til Berlingske.

104 mia. er ikke desto mindre et meget specifikt beløb. Og Mette Lindgaard nævner ikke til Berlingske, at beløbet kun kan findes ét sted, nemlig på det offentlige forbrug. 

Det offentlige forbrug i Danmark lød i 2022 på 617 milliarder kroner, når overførselsindkomster trækkes fra. Heraf gik 384 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik til lønninger, mens resten var udgifter til varer og tjenesteydelser.

Og selvom man kan effektivisere vareindkøb, er der også begrænsninger, påpeger Per Nikolaj Bukh:

”Det er nok ikke sådan, at frugt i børnehaven eller indkøb af mursten kan presses meget ned i pris på grund af generativ kunstig intelligens, så en produktionsgevinst på 104 milliarder kroner skal overvejende findes på lønudgifter."

Hvem er de 200.000 ansatte?

104 milliarder kroner svarer til op imod 27 procent af lønudgifterne i den offentlige sektor. Eller opgjort på en anden måde: Omkring 200.000 af de 759.000 offentlig ansatte i 2022.

Så hvem er disse 200.000 ansatte, hvis opgaver kan AI kan overtage?

BSG oplyser til Akademikerbladet, at Mette Lindbergs udtalelser i Berlingske er baseret på rapporten ”Generative AI for the Public Sector: From Opportunities to Value” fra 30. november 2023.

Men de enkelte poster og mellemregninger bag gevinsten på 104 milliarder kroner - fx hvad omsorgsarbejde eller administration udgør af det samlede estimat - må man lede forgæves efter i rapporten.

I det hele taget indeholder rapporten kun én kildehenvisning, og den fulde metodebeskrivelse lyder som følger: “Vores estimat af generativ AIs indvirkning er baseret på input fra Pearson-Faethm modellering”.

Boston Consulting Group har afvist at fremlægge forudsætningerne bag estimatet.  

”Vi har desværre for meget på vores bord lige nu”, skriver BCGs presseafdeling.

Mellemregningerne er afgørende

Spørgsmålet om mellemregninger - altså hvilke konkrete jobfunktioner, der kan effektiviseres ved hjælp af generativ AI - er ellers uhyre væsentligt.

Det var for eksempel Boston Consulting Group, der i 2005 vurderede, at man kunne undvære 2.313 årsværk eller 27 procent af alle medarbejdere med fusionen af skattevæsenet.

Daværende skatteminister Kristian Jensen har siden fortalt, at han fandt rapporten ”chokerende” og dens forudsætninger ”urealistiske”.

Ikke desto mindre blev den løftestang for en reform, der siden skabte kaotiske tilstande i Skat. Senest er BCG under anklage for at have medvirket til udsultningen af forsvaret.

I dag siger Mette Lindegaard fra BCG, at øget produktivitet ikke bør føre til besparelser. I stedet skal de frigivende ressourcer hjælpe med at løse udfordringen med mangel på personale.

”Både sosu-assistenten, sygeplejersken, politibetjenten og skolelæreren har opgaver, der kan blive nemmere. Forløses det potentiale, vil det frigøre utroligt mange timer til at levere en bedre offentlig service,” forklarer hun.

Det lyder godt, men noget hænger ikke sammen, mener Per Nikolaj Bukh, der som udgangspunkt også tror, at kunstig intelligens har et kæmpe potentiale.

”Det tror jeg, vi alle sammen er enige om. Men 104 milliarder kroner svarer altså til 15-20 procent af de samlede driftsudgifter i hele den offentlige sektor,” siger han.

Beløbet skal lægges oven i de eksisterende produktionsforbedringer på 0,5-1 procent om året, som ikke skyldes generativ kunstig intelligens, pointerer han.

”Selvfølgelig kan vi bruge nogle flere sygeplejere og politibetjente, og det er superpositivt, hvis generativ kunstig intelligens kan gøre en forskel. Men hvis vi ikke skal spare de 104 milliarder kroner, så skal vi som samfund levere 15-20 procent mere på såvel hjemmehjælp som skoler og al anden offentlig drift, ja selv administration,” siger Per Nikolaj Bukh.

”Det er politisk umuligt. Folk vil jo have skattelettelser samt mere frihed, politikerne vil have råderum og kommunerne ville falde ned af stolen af taknemmelighed, hvis de fik bare en halv milliard kroner til hjemmehjælp."

Ikke nok administrative årsværk

Selvom BCG-rapporten ikke deler de 104 milliarder op i formål og forvaltningsområder, så indeholder den hentydninger. På nær ét er samtlige illustrative eksempler på brug af AI i rapporten forbundet med administrative opgaver.

Det giver god mening. Generativ kunstig intelligens som for eksempel ChatGPT eller DALL-E skaber nyt indhold, der ligner de data, den er trænet på. Havde Boston Consulting Groups analyse også omfattet maskinlæring, der analyserer data for at finde mønstre og lave præcise forudsigelser, kunne konsulenthuset også pege på en lang række anvendelsesmuligheder inden for ikke mindst diagnostik og sygdomsforebyggelse.

Drejer BCG-rapportens resultater sig primært om administrative funktioner, er det alligevel et problem for udregningen, for administrativt ansatte udgør langt fra 27 pct. af de offentlige stillinger i Danmark.

I kommuner og regioner udgør de - samt alle akademikere på nær læger - 73.000 årsværk. I staten er der ifølge CEPOS 67.000 ansatte beskæftiget med administration. Lagt sammen når man langt fra op på de ca. 200.000 stillinger, som BCG's anslåede produktionsgevinst svarer til. 

Udregningen kan kontrolleres

Selv om BCG ikke vil udlevere sine beregninger, kan kvaliteten af estimaterne alligevel godt kontrolleres, mener Per Nikolaj Bukh.

Han sammenligner Danmark med USA, der også optræder i rapporten, og hvor BCG vurderer, at produktionsgevinsten er på 519 milliarder dollars.

Det svarer ifølge Danmarks Statistik til 16,8 procent af det offentlige forbrug i USA i 2021. Det er en lidt lavere andel end i Danmark, hvor BCG finder en produktivitetsgevinst på 17,6 procent.

Ifølge Per Nikolaj Bukh burde potentialet være større i USA.

”Jeg kan pege på to forhold, som ikke taler for, at et næsten lige stort potentiale i de to lande. For det første er den offentlige sektor i Danmark en af verdens mest digitaliserede og mest effektive, hvilket slet ikke er tilfældet i USA. Dernæst er der langt flere varme hænder i den offentlige sektor i Danmark, mens de i USA i stor udstrækning befinder sig i den private sektor. Så potentialet burde være større i USA end i Danmark,” siger han.

Sporet ender blindt

Den eneste kilde til tallene i rapporten er ”Faethm by Pearson”, en seks år gammel it-virksomhed i Sydney. Firmaet tilbyder adgang til en cloudbaseret app, der ved hjælp af ”sofistikeret kunstig intelligens” bruger millioner af datapunkter ”til at modellere, hvordan teknologiske og økonomiske forandringer vil påvirke job”.

Faethms AI-moddeleringer har også ført til andre opsigtsvækkende konklusioner.

I 2019 vurderede Faethm for eksempel, at 17 procent af samtlige job i Japan ville blive erstattet af AI inden 2024, fremgår det af en MIT Technology Review-artikel.

I samme artikel lyder det, at Japan inden for sundhed og uddannelse kan undvære 8-9 procent af alle job takket være AI, mens det for den offentlige administration drejer sig om 17 procent.

Så kunne man måske forvente, at Boston Consulting Group tilsvarende ville pege på betydelige produktionsgevinster, når det gælder Japans offentlige sektor. BCG læner sig som bekendt også op af Faethms model.

Men nej. Ifølge Boston Consulting Group er produktionsgevinsten i Japan på beskedne 2,8 procent af det offentlige forbrug, langt mindre end sammenlignelige lande. Det er på trods af, at Japan er blandt de mest udviklede lande i verden, når det gælder digital forvaltning.

Faethm blev opkøbt af forlaget Pearson i 2021, og Pearsons presseafdeling oplyser, at Faethms AI-platform fortsat i drift. 

Noget tyder dog på, at aktiviteterne er aftagende. Den sidste rapport fra virksomheden er fra 2022 og en blog på Faethm.ai var senest aktiv i august 2023.

Der er ingen kontaktoplysninger på Faethms hjemmeside.

Akademikerbladet har spurgt Pearson, om forlaget kan udlevere regnestykkerne bag Boston Consulting Groups estimater. Pearson er ikke vendt tilbage.

Mette Lindgaard har ikke svaret på, om hun selv har set beregningerne bag produktionsgevinsten på 104 milliarder kroner.

Akademikerbladet har i denne artikel taget udgangspunkt i de 104 milliarder kroner, som Mette Lindgaard selv har videregivet i Berlingske, og som også er det beløb, der fremgår af rapporten fra ”30 november” 2023 på Boston Consulting Groups hjemmeside.

Vælger man at downloade rapporten frem for blot at læse den på BCG’s hjemmeside, får man i stedet for en rapport fra ”December 2023”. I den er besparelsespotentialet opgjort til 74,8 milliarder. I lønkroner svarer det rundt regnet til 146.000 årsværk.