Sådan bliver du hørt på arbejdet

Det er vigtigt, at vi får talt om det, vi lærer sammen på jobbet. Der er nemlig mange positive ting at hente, når arbejdspladser får gjort plads til, at alle kommer til orde og får lov at bidrage til fællesskabet.

Det mener Louise Flyvholm, der er konsulent i virksomheden Mannaz, der arbejder med ledelse og læring – herunder inklusion og diversitet i organisationer.

Vi har spurgt hende, hvordan man nemmest skaber det rum på den enkelte arbejdsplads.

Hvorfor er det som medarbejder vigtigt at blive hørt på sin arbejdsplads?

”Der er flere ben i det spørgsmål, men det ene handler om din egen følelse af at bidrage på arbejdspladsen. Om du er værdig nok til at blive hørt, og om det, du siger, bliver taget alvorligt. Det er bundlinjen. 

Så handler det også om at få skabt diversitet i samtalen med de nærmeste på arbejdspladsen. At forskellige stemmer kommer til orde i diskussionen, og at sørge for at alle stemmer faktisk bliver hørt. Det fremmer samtalen og øger effekten for, at det vi laver sammen, bliver bedre.” 

Hvordan kan du som enkeltperson gøre dit for, at din stemme bliver hørt?

”Du skal starte med at have fokus på det, du selv har kontrol over og indflydelse på. Det er for eksempel dit kropssprog. Hvordan du bærer dig selv, når du træder ind i rummet. Tænk over, hvordan du står eller sidder, når du taler, hvilken stemmeføring du bruger, og at du har øjenkontakt.

Så er der hele den del, der handler om at forberede sig. Og det er uagtet, om du for eksempel skal holde et oplæg, give en præsentation eller til jobsamtale. Det er vigtigt, du har forberedt dig og har gjort dig nogle tanker om, hvad er det du gerne vil sige, så du ikke bliver unødigt nervøs eller overrasket, når du skal prøve at formulere ordene. 

Hvis det er et møde, du går ind til, så er der mange, der tænker, at jeg ikke rigtig kan forberede mig, for jeg ved jo ikke, hvilken retning mødet går i. Men tjek dagsordenen, og se, hvem der kommer med til mødet. 

Hvis jeg skal have en holdning til det her, hvad skal det så være? Og hvordan kunne jeg godt tænke mig at sige det på en ordentlig måde?”

Hvordan kan man styrke sin selvtillid og skabe gode forudsætninger for sig selv og sin performance på arbejdspladsen?

”Det handler blandt andet om måden, du kommunikerer på. Det kan for eksempel være ’assertiv kommunikation’. Det handler om, at man står fast ved det man siger, og mener det, man siger, uden at sige det på en måde, som kan være enten nedværdigende eller sårende over for andre. 
Det er at finde balancen i kommunikationen, som gør, at du kan stå på din egen holdning, men at der også er plads til, at andre har deres egen holdning. Det lyder jo relativt simpelt, men det er sværere sagt end gjort.

Der er assertiv kommunikation et meget konkret redskab, man kan bruge selv for at være med til at skabe en kultur af, at du kan godt. Sig hvad du mener, uden at det nødvendigvis skal udgøre, hvad andre mener. Det er erkendelsen af, at vores forskellige holdninger oftest godt kan sameksistere, så vi kan tale om dem på en ordentlig måde, for det handler i højere grad om, at der bliver plads til diversiteten. ”

Hvordan opstiller man rammer for, hvor meget man kan gøre for at alle bliver hørt – både som individ og arbejdsplads?

”Man kan være med til at påvirke møderammerne på ens arbejdsplads og arbejde imod en mere inkluderende kultur. Her kan man tale ind i inkluderende facilitering og inkluderende møderammer. 
Der vil være forskellige præferencer i mødesituationer, og det handler om at skabe mest mulig grobund for, at alle kan bidrage på deres måde. Kan man eksempelvis bedst lide, at der bliver talt i munden på hinanden eller at få minutter til at tænke sig om, inden der skal svares på et spørgsmål?

Det er virkelig et område, man som enkeltperson og som organisation kan styrke måden, man holder møder på. Kigger vi på inkluderende facilitering, så sidder der helt sikkert nogle, der er introverte, og nogle der er ekstroverte. Nogle, der har mange holdninger til emnet, mens andre ingen holdninger har. 

Vi skal skabe nogle rammer, som gør, at alle har mulighed for at sige noget, hvis de vil. Men det er jo også vigtigt at sige, at man ikke skal sige noget. 

Det samme gælder faciliteringen af diskussioner. At der bliver tænkt over: Hvilke pointer bliver hørt og anerkendt? Har vi en anerkendelseskultur, så det ikke kun er de højlydte, vi hører? 

Man kunne fx sige, vi ikke kommenterer på hinandens forslag, men giver plads til fri leg. Et andet forslag er at give allokeret taletid i møder, så alle får mulighed for at få ordet lige længe.”