Korte kandidatuddannelser vil koste 1,8 milliarder kroner om året

I disse dage forhandler politikerne på Christiansborg om udmøntningen af kandidatreformen, der blandt andet skal indføre kortere kandidatuddannelser på landets universiteter.

Den politiske plan, der blev lanceret af regeringen i 2023, har fra start været udskældt, ikke mindst fordi den forventes at være usædvanligt dyr for den danske økonomi.

Allerede i 2022 konkluderede Det Økonomiske Råd, at 4-årige universitetsuddannelser kan koste mellem 7 og 14 milliarder om året i tabt BNP.

Nu understreger en analyse fra DM så den økonomiske risiko, som forkortede kandidatuddannelser vil føre med sig.

Ifølge notatet vil det koste statskassen 1,8 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter og øgede udgifter til dagpenge, hvis de forkorterede og accelererede kandidatuddannelser på 75 ECTS-point bliver virkelighed i den form, der er blevet fremlagt indtil nu.

”Det er ærgerligt, at man laver en reform, der svækker de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet, når vi ved, at netop studiejob giver hurtigere arbejde, når man er færdig på universitetet,” siger Camilla Gregersen, der er forperson for DM. 

Hvorfor er det dyrt at forkorte uddannelsen?

Det kan virke selvmodsigende, at kortere uddannelser koster flere penge.

Men argumentationen bag DM’s analyse er egentlig enkel nok:

• Det øger chancen for at komme i job, hvis man har studiejob under kandidatstudiet. Det viser studier fra blandt andet Aalborg Universitet, EVA og Dansk Industri.
• På de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser skal de studerende forvente en ugentlig studietid på 46 timer om ugen, vurderer Danske Studerendes Fællesråd. Det sker, fordi uddannelsen bliver intensiveret for at veje op for den forkortede længde i tid. Et normalt studieår er på 60 ECTS.
• Hvis du bruger 46 timer om ugen på dit studie, har du dårligere mulighed for at tage et relevant studiejob.
• Relevante studiejob øger markant chancen for, at du kommer hurtigt i arbejde efter endt studie. 
• Færre studerende med studiejob betyder altså flere kandidater, der ikke har arbejde. Det giver flere udgifter til dagpenge og færre indtægter i opkrævet skat.

Det er svært at pege på videnskabelige undersøgelser, der siger noget om, præcis hvor mange studerende der vil undlade at tage studiejob, da der ikke er nogen fortilfælde at studere. Men DM antager, at hver anden af de studerende på de korte kandidatuddannelser, ikke har tid til et studiejob.

Helena Skyt Nielsen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har ikke gået regnestykket efter i sømmene, men genkender nogle af de grundlæggende antagelser, der ligger bag.

"Det er svært at forestille sig, at studerende får tid til meget studierelevant arbejde, hvis intensiteten på kandidatstudierne øges betydeligt, samtidig med at 'fjumreåret' afskaffes," siger hun.

Hun er også enig i, at forskningen viser, at studiearbejde ofte smidiggør overgangen fra studie til arbejdsmarked, men vil ikke spå om, hvorvidt det kan ændre sig i fremtiden. 

"Kandidatreformen vil dog ændre arbejdsmarkedet for både studerende og nyuddannede, så det er ikke sikkert situationen er helt den samme bagefter," siger hun.

Tidligere på året udgav Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en rapport, der afdækker "Det første år på arbejdsmarkedet'. Den viser, at relevante studiejob, praktik og netværk er vigtige for at hjælpe dimittenderne i job, fortæller chefkonsulent Bella Marckmann

"Hvis analysens præmis er rigtig, nemlig at halvdelen af de studerende på de nye 75 ECTS-uddannelser ikke kan have job ved siden af uddannelsen, så er det sandsynligt, at det vil gå ud over beskæftigelsen blandt de færdiguddannede," siger Bella Marckmann fra EVA. 

Det gælder især, hvis de nye uddannelser kommer på områder, der i forvejen slås med relativt høj ledighed for dimittender, påpeger hun.

"Studerende på uddannelser på med høj ledighed har i forvejen vanskeligere ved at få relevante studiejobs. Kortere studietid risikerer at ramme de studerende ekstra hårdt i forhold til overgang til arbejdsmarkedet," siger hun.

Hvordan ser den endelige model ud?

Kandidatreformen har i sin konkrete model længe være forsinket. 

For nylig meldte universiteter, arbejdsgivere, studerende og faglige organisationer ud, at det bliver umuligt at få virksomheder og studerende til at vælge en erhvervskandidat med de vilkår, de stilles i udsigt.

Det er en af grundene til, at der fortsat er politiske forhandlinger om reformen her sidst på året. Og det er derfor, mange i universitetsverdenen holder vejret i de her dage. For hvordan kommer den endelige udgave af reformen til at se ud?

”Jeg håber virkelig, at forligspartierne, der forhandler i de her dage, får justeret på reformen, så den stadig kan leve op til det oprindelige formål om at bringe de studerende tættere på arbejdsmarkedet," siger Camilla Gregersen.

”Det sidste, vi har brug for, er en reform, der fjerner midler fra universitetsområdet, og som gør Danmark fattigere. I sin nuværende form vil reformen gøre det sværere for de studerende at komme i arbejde, og det var jo aldrig intentionen. Alle taber desværre på den reform."