Skats hemmelige kontrol kolliderer med EU-rettigheder, siger eksperter

”Næh, det skal ministeren slet ikke tage stilling til. Prøv at henvende jer i Skattestyrelsen."

Da Akademikerbladet i marts spurgte skatteminister Jeppe Bruus (S), hvad han mente om Skattestyrelsens hemmeligholdelse af en række AI-systemer, der bruges til massekontrol, var hans presseafdeling afvisende.

Skatteministeren skulle ikke forholde sig til Dataetisk Råds og Institut for Menneskerettigheders dybe bekymringer over retssikkerheden i skatteforvaltningen. Det var ikke et anliggende for ministeren.

Men Jeppe Bruus kom senere på andre tanker.

For straks som chefredaktør Mads Brügger 18 dage senere på X delte historien med en opfordring til Jeppe Bruus om at tilegne et afsnit af ministerens podcast 'Et glas med Bruus' til masseovervågning, var ministeren fyr og flamme.

Afsnittet, foreslog Bruus, kunne fokusere på ’brugen af AI inden for klare rammer for retssikkerheden’, og ministeren lod også forstå, at han ville invitere Skatteudvalget til en gennemgang af anvendelsen af AI i Skattestyrelsen.

Dataetisk Råd er delvist beroliget

Og ikke nok med det. Nu vil Jeppe Bruus også invitere skatteudvalget til en gennemgang af loven fra 2021, der giver Skatteforvaltningen hjemmel til overvågningen, og han vil årligt komme med en fortrolig redegørelse til Folketinget.

”Jeg har kun én interesse, det er virkelig at prøve at åbne døren op, altså at prøve at få afmystificeret noget af det, der kunne være. For jeg synes faktisk, at vi har en god historie,” siger ministeren i et interview med Politiken.

Dataetisk Råd føler sig delvist beroliget af skatteministerens udmeldinger, men rådets formand, jurist Johan Busse, hæfter sig ved, at 2021-loven fortsat giver skattevæsenet meget vide rammer til at indhente og behandle data for eksempel fra kilder som Facebook og andre sociale medier, også selvom ministeren i interviewet med Politiken siger, at det indtil videre ikke er sket.

Johan Busse hæfter sig samtidig ved, at ministeriet i første omgang slet ikke ville forholde sig til Akademikerbladets spørgsmål.

Jurister peger på en række problemer med loven

Andre jurister er slet ikke beroliget og peger på en række problemer med lovgivningen.

Nogle eksempler:

• Allerede i 2021 gjorde Skatteministeriet det klart, at man ikke vil oplyse borgerne om overvågningen, selvom det er et krav ifølge de almindelige persondataregler. Her henviser ministeriet til en undtagelse i loven, der tilsidesætter underretningspligten, hvis det vil kræve en uforholdsmæssig stor eller ”umulig” indsats at underrette samtlige registrerede.
  
  
• 2021-loven er i strid med privatlivsbeskyttelsen i den europæiske menneskerettighedskonvention og i EU's charter om individers grundlæggende rettigheder, vurderer Tænketanken Justitia. Ifølge Justitia er loven alt for bred og overholder dermed ikke kravet om en klar, afgrænset og forudsigelig lovhjemmel.
  
  
• Både Justitia og Dataetisk råd vurderer, at loven formentlig ikke overholder EU-chartrets proportionalitetskrav. Skattevæsenets AI-overvågning omfatter sandsynligvis millioner af borgere, men et indgreb i borgernes ret til privatliv kun kan ske, når det er ”strengt nødvendigt”.

Alt det er Jeppe Bruus bekendt med, for kritikken blev fremlagt af Justitia på en åben høring i skatteudvalget i 2022.

Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet, kalder det ”dybt bekymrende”, at Skattestyrelsen nu nægter at give offentligheden indsigt i en række af AI-systemerne,

Hun peger blandt andet på, at Skattevæsenets praksis adskiller sig fra den tilgang, som flere andre europæiske lande har fulgt i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.

”Selvom den ikke betyder noget i Danmark, er den hollandske såkaldte SyRi-sag interessant. Her afgjorde en domstol, at en AI-løsning, der skulle opsnuse socialt bedrageri, var ulovlig efter konventionen og GDPR. Selvom formålet var legitimt, opfyldte systemet ikke kravene om formålsbegrænsning, dataminimering og navnlig gennemsigtighed,” siger hun.

Selvom den hollandske dom har ikke har nogen betydning for dansk retspraksis, viser den ifølge Hanne Marie Motzfeldt, at behovet for systemtransparens ikke er gennemtænkt i den danske lovgivning.

”Det er muligt, at de danske myndigheder vil undgå, at offentligheden får viden om de AI-systemer, men det kolliderer med europæisk lovgivning om transparens, der skal sikre borgernes tillid og mediernes kontrol med algoritmerne - både når det gælder, hvilke data der bliver brugt og hvordan systemerne fungerer,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

AI udfordrer offentlighedsloven

I den aktuelle sag har Skattestyrelsen nægtet at give først Akademikerbladet og siden andre medier aktindsigt i formålet med en række AI-systemer. Det sker med henvisning til, at dokumenter kan undtages fra aktindsigt, hvis en udlevering kan skade myndighedens kontrol.

Kunstig intelligens er langt mere udbredt i forvaltningen, end offentligheden er informeret om. Derfor rejser hemmeligholdelsen af en række AI-systemer spørgsmål om, hvorvidt offentlighedsloven er egnet til at give indblik i brugen. Det mener advokat og ekstern lektor i informationsret ved Københavns Universitet, Vibeke Borberg.

”Det er ingen tvivl om, at de kan bruge den undtagelse, de henviser til, og ombudsmanden har også fastslået, at det kan de. Problemet er bare, at det betyder, at vi som borgere ikke har særlig meget indsigt i, hvordan kunstig intelligens bruges i forvaltningen,” siger Vibeke Borberg.

Loven blev vedtaget stort set uden nogen debat, da alle partier i Folketinget i 2021 gav Skattevæsenet beføjelser til at indsamle alle nødvendige data til AI-skattekontrol.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, der i dag er i Danmarksdemokraterne, udtrykte dog betydelig bekymring for konsekvenserne for retssikkerheden.

”Selvfølgelig skal vi fange dem, der snyder, men hvad vi gav Skatteforvaltningen lov til at indsamle, var ikke særlig klart. Jeg tror også, at det kom bag på partierne, hvad det var, de havde sagt ja til. Og når nu Skattestyrelsen holder ting hemmeligt, så er vi nødt til at tage det op med ministeren igen,” siger Dennis Flydtkjær.  

Ifølge Vibeke Borberg handler problemet i sidste ende om andet end lovgivning.

”Kunstig intelligens er meget mere indgribende end noget, vi har set før, og vi kan endnu ikke overskue konsekvenserne. Det synes jeg taler for, at offentlige myndigheder er nødt til at informere borgerne, hvordan de bruger det, og hvad de bruger det til. Vi har simpelthen brug for at bevare tilliden til, at systemet ikke bliver en magtfaktor i sig selv, men at der ligger forvaltningsretlige, proportionale beslutninger bag,” siger hun.

”I sidste ende kommer det til at handle om, om vi har tillid til de offentlige myndigheder, og det har de selv en kæmpe interesse i, at vi har. Den er høj, tilliden, men den risikerer de at sætte over styr ved at være lukkede om brugen af AI,” siger Vibeke Borberg.