Pensionsdirektør: Vi kan ikke bare investere i jagerfly – for så støtter vi også atomvåben

Danske pensionskasser er ofte blevet kritiseret for at have investeret i virksomheder, der producerer våben. Men efter Ruslands invasion af Ukraine har debatten fået nyt liv med omvendt fortegn.

Statsminister Mette Frederiksen kom endda med en direkte opfordring til pensionskasserne, da hun på et pressemøde midt i marts fortalte, at regeringen nu tilfører Forsvaret 40,5 milliarder kroner.

"I mange år har banker, investorer og pensionskasser været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien [..] Det er vores klare opfordring fra regeringens side, at det kommer til at ændre sig. For selvom vi fremrykker statslige investeringer i Forsvaret, kan offentlige midler ikke gøre det alene," sagde hun.

Den seneste måned har både AP Pension og ATP åbnet op for at øge investeringer i våbenindustrien, ligesom brancheorganisationen Forsikring & Pension har kaldt det "oplagt", at branchen bidrager.

Den udvikling har man også bemærket hos AkademikerPension, fortæller direktør Jens Munch Holst.

"Der er ingen tvivl om, at diskussionen har fået nogle nuancer. Hvor det før var et spørgsmål om, hvorvidt vi overhovedet skulle være i våben, har der nu også været en diskussion af, om vi skal lempe vores tilgang til, hvem vi investerer i."

Nej til kampfly

Men på trods af diskussioner ved sidste generalforsamling, er tilgangen fortsat den samme efter krigen.

I dag har pensionskassen kun 148 millioner kroner – én promille af de samlede investeringer – i selskaber, der enten er i forsvarsindustrien eller er eksponerede mod den. Og disse investeringer bliver grundigt overvåget, så pengene ikke lander hos virksomheder, der producerer kontroversielle våben som landminer, klyngebomber og kemiske våben, siger Jens Munch Holst.

Det betyder, at AkademikerPension ikke investerer i virksomheder som Lockheed Martin, der fremstiller Danmarks nye kampfly, F-35, og de F-16 kampfly, som Danmark har doneret til Ukraine.

"Det er jo et dilemma, for der er ingen tvivl om, at det er med til at beskytte Danmark og demokratiet i verden. Men der er også den afgørende forskel mellem os og den danske stat, at staten kan købe et enkeltprodukt, der ikke nødvendigvis er kontroversielt. Men som aktionær køber du en andel af hele selskabet – inklusiv den del, der for eksempel har med atomvåben at gøre,” siger Jens Munch Holst.

Omvendt er de stadig investerede i Saab, der blandt andet producerer panserværnsvåben.

Rene hænder

Til AkademikerPensions generalforsamling sidste år diskuterede medlemmerne et forslag om at lempe tilgangen, så man også kunne investere i virksomheder, der i forvejen leverer materiale til det danske forsvar. Selvom forslaget blev stemt ned, anerkender Jens Munch Holst, at det er et svært spørgsmål. 

”Det kan godt være, at der er et sted, hvor man må sige, at man er nødt til at bidrage til noget virksomheder, der også gør noget dårligt, fordi det gode, de gør, opvejer det. Men i dag vil vi hellere være med, hvor virksomheden opfører sig ordentligt i forhold til menneskerettigheder med videre.”

Han argumenterer samtidig for, at våbenvirksomheder generelt ikke mangler penge.

”Nationer står jo nærmest og tigger og beder dem om at tage pengene og producere til dem. På den måde tror jeg sådan set, at de har rige muligheder for at udvide deres kapacitet.”

Men AkademikerPension kan vel ikke lægge sin moralske linje på en måde, der afhænger af, at andre investerer i de virksomheder? 

”Nej, det er klart, og det gør vi heller ikke. Det er mere for at fremhæve, at forsvarsindustrien i hvert fald ikke mangler penge, bare fordi vi ikke investerer i alle virksomhederne,” siger Jens Munch Holst.

Han peger på, at AkademikerPension løbende holder øje med våbenvirksomhederne, og at udviklingen med større efterspørgsel kan forandre dem ”til det bedre”. Når nu der er så stor efterspørgsel fra Vesten, kan det for eksempel godt være, at virksomhederne ikke behøver at levere våben til diktaturstater, lyder argumentet.

”Tingene ændrer sig, så virksomheder kan godt komme på banen igen, selvom vi har ekskluderet dem på et tidspunkt,” siger Jens Munch Holst.

Et ansvarligt afkast

I AkademikerPension diskuterer de en balance mellem at sikre et godt afkast til medlemmerne og samtidig opretholde ansvarlige investeringer, forklarer direktøren. Men den nuværende tilgang har ikke haft den store betydning for afkastet, mener Jens Munch Holst.

”Vi har lavet ét indeks med våbenindustrien og ét uden, hvilket giver en indikation. Og der ligger vi stadig på den positive side i forhold til afkast, omend det kun er med små 0,1 procent. Men det er klart, at hvis våbenindustrien i fremtiden bliver en guldrandet forretning, så kan det godt være, at vi bliver ramt, fordi vi ikke har investeret hele vejen rundt,” siger han.