Midt i mediestormen bakker tillidsfolk op: Forskere skal kunne udtrykke sig frit

Mellemøstforskeren Sune Haugbølle er den seneste uge kommet under hård kritik fra blandt andre Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen.

Hun har i en leder opfordret hans arbejdsgiver, Roskilde Universitet, til at ”reagere”, da det kom frem, at han i 2021 i Politiken underskrev en støtteerklæring til det palæstinensiske folk.

Jyllands-Posten har nu indført en regel om, at Sune Haugbølle altid skal betegnes som Israel-kritisk, hvis han udtaler sig i avisen.

Avisens udmelding, der er blevet gentaget af Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl, er blevet klart afvist af rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth.

”Jeg ved ikke, hvad vi skal reagere på. Vi giver som institution ikke vores forskere mundkurv på,” har hun sagt til fagbladet Journalisten.

Nu viser en spørgeundersøgelse fra DM, at der også blandt universiteternes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er bred opbakning til, at forskere og undervisere frit kan udtale sig i offentligheden.

”Ansatte på universitetet bør være frie til at ytre holdninger i deres officielle stilling, også selvom studerende, ledelse eller kollegaer er uenige”, lyder det fra 87 procent af 150 adspurgte tillidsvalgte på danske universiteter.

Kun 6 procent svarer, at de ”bør være forpligtede til at være neutrale”, når de udtaler sig.

Forskere er presset på ytringsfriheden

Det er vigtigt med den opbakning, fordi forskere oplever et stigende pres på deres ytringsfrihed, mener Brian Arly Jacobsen, der er formand for DM Universitet, der repræsenterer medlemmerne på universiteterne.

“De ansatte føler sig presset på deres ytringsfrihed. Både fra institutionens side, men også fra omverdenens side. Det kan være studerende, det kan være ledelsen, eller det kan være på baggrund af en offentlig diskussion om et emne, hvor man som forsker kommer i centrum, fordi man ytrer en forskningsbaseret udtalelse,” siger han.

Nogle forskere er mere udsatte for angreb i den offentlige sfære, pointerer Brian Arly Jacobsen. Særligt de humanistiske og samfundsfaglige fagområder skaber kontroverser, oplever han.

“Det kan være klima, det kan være køn, det kan være spørgsmål om Israel-Palæstina eller nogle helt fjerde. Det er emner, hvor andre har stærke holdninger til, hvordan tingene bør være – og så skaber det hurtigt kontroverser,” siger han.