Kortslutning i systemet blev dødsstødet for Energimuseets åbningstider

”Skal vi have høreværn på,” spørger en far i blå windbreaker, der holder sin lille søn i hånden.

Et par fingre i ørene er rigeligt, forsikrer museumsguiden – en lav, rødskægget mand i 40’erne.

Lyset slukkes. En skarp, knitrende lyd med enkelte knald og meterlange lyn flyver ud af toppen af en kobberfarvet cylinder.

Det er efterårsferie, og Niels Bohr-tårnet, som denne del af Energimuseet hedder, er pakket til bristepunktet med børnefamilier i to etager. De bliver oplyst af det blålige lys fra den såkaldte teslaspole.

”Ja, vi forbinder nok navnet med elektriske biler i dag,” forklarer guiden, da fremvisningen er færdig og lyset atter er tændt.

”Men navnet stammer fra Nikola Tesla. En meget klog mand, der opfandt den her maskine og meget andet,” fortæller han og fortsætter med at forklare om alt fra vekselstrøm til trådløs opladning.

Den lille dreng i hånd med sin far har taget fingrene ud af ørene prøver at finde et hul mellem menneskemængden, hvor han bedre kan se.

Et par minutter senere er showet forbi. Nu starter en tætpakket dans mellem publikum på vej ud ad døren – små forsigtige skridt, mens albuer og skuldre snor ind og ud, hvor pladsen tillader det. Pludselig er der lyst på græsset ude foran, hvor den næste kø af mennesker står klar.

Energimuseet har haft rekordmange besøgende, 30 procent flere end sidste år.

Alligevel blev museet lukket for offentligheden mandagen efter efterårsferien, hvor flere af medarbejderne pakkede køkkenet, billetkontoret og dele af udstillingen ned som en af deres sidste opgaver.

12 ud af 18 ansatte er blevet fyret, og museet holder i dag kun åbent for planlagte skolearrangementer.

Forklaringen skal findes et bureaukratisk tovtrækkeri langt fra Gudenåen i Midtjylland. For en kamp med energiselskaber og skiftende ministre betyder, at der i dag mangler 6 millioner kroner i budgettet.

Tegn på krise

For museumsinspektør Jytte Thorndahl er der midt i efterårsferiens publikumssucces tegn på krise.

Det første skrivebord på hendes storrumskontor er blevet ryddet af en kollega, der har fundet job som grafiker andetsteds. De resterende 11 opsagte kollegaer snakker indbyrdes om deres jobjagt, mens de endnu er her i deres opsigelsesperiode.

Få måneder tidligere var stemningen helt anderledes, husker Jytte Thorndahl.

Det var omkring et bord i mødelokalet ved siden af, at der spredte sig smil, da ledelsen kunne afsløre, at de første 30 millioner til en udbygning for 300 millioner var blevet sikret. Den stigende publikumstilgang betød, at der var kamp om faciliteterne og et ønske om at formidle endnu mere– og nu havde Tangeværket, der er nabo til museet, lovet de første 30.

”Der var jo decideret jubel. Det var jo helt fantastisk,” fortæller Jytte Thorndahl.

Få måneder tidligere var stemningen helt anderledes, husker Jytte Thorndahl.

Det var omkring et bord i mødelokalet ved siden af, at der spredte sig smil, da ledelsen kunne afsløre, at de første 30 millioner til en udbygning for 300 millioner var blevet sikret. Den stigende publikumstilgang betød, at der var kamp om faciliteterne og et ønske om at formidle endnu mere– og nu havde Tangeværket, der er nabo til museet, lovet de første 30.

”Der var jo decideret jubel. Det var jo helt fantastisk,” fortæller Jytte Thorndahl.

Det var dengang, de troede at deres nylige finansiering fra Klimaministeriet var så godt som sikker.

I 20 år havde Energimuseet fået et årligt milliontilskud via Energinet, men i 2022 fik museet besked om, at tilskuddet blev dømt ulovligt af Forsyningstilsynet, fordi de danske forbrugere indirekte har støttet museet gennem tarifferne. I år gav den forhenværende energiminister Dan Jørgensen (S) så museet en økonomisk håndsrækning på 6 millioner fra Energiministeriets egen ramme for at redde museet og lovede samtidigt, at ministeriet ville arbejde på en varig løsning.

”Han lovede jo, at han ville sikre os, og at vi også fik nogle penge på sigt,” siger Jytte Thorndahl.

Stemningen vendt

En tirsdag morgen først i september vendte stemningen.

Der var indkaldt til et morgenmøde på museet, og Jytte Thorndahl husker, at hun greb sig selv i at tænke, at det nok var chefen, der havde fundet et nyt job. Men så fortalte han, at de ikke fik de millioner fra ministeriet, de havde regnet med.

”Der bliver dyb tavshed. Og så kan man ligesom kigge rundt om det her bord, hvor vi sidder og tænker: Nå, hvem af os skal så fyres nu?

Jytte får tårer i øjnene, når hun tænker tilbage på det.

”Det hjælper heldigvis på det, at der er så mange mennesker nu, der siger, at de kan da ikke forstå, at vi skal lukke. Der er da ikke noget mere relevant museum, end det her, som virkelig handler om energi og den grønne omstilling, siger de. Og vi tænker jo det samme.”

Men siden Dan Jørgensen gav museet håb om overlevelse er der kommet valg og en regeringsrokade. I midten af august fik Energimuseet så besked fra den nuværende Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) om, at ministeriet ikke længere vil hjælpe museet.

En beslutning som Jytte Thorndahl har svært ved at forstå. Hun peger på, at Lars Aagaard kommer fra en stilling som administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi.

”Men han har vist aldrig været herude ved Gudenåen og forstår måske heller ikke den betydning, museet har for den her dagsorden,” siger hun.

Der er en kontrast mellem det lavpraktiske museumsarbejde ved Gudenåen, hvor børn får håndgribelige oplevelser om energiens verden og et kompliceret politisk spil i København, mener hun.

Dansk Energi er i dag slået sammen i Wind Power Denmark sammen med vindmøllesektoren og solcellebranchen, og på den tilsvarende post som Lars Aagaard havde inden regeringsdannelsen sidder i dag tidligere udenrigsminister Christian Jensen, der kæmper imod beslutningen.

”Som medarbejder føles det godt nok som noget, der foregår meget langt væk fra os – men som har enorm påvirkning,” konstaterer hun.

Nu har brancheorganisationen Green Power Danmark lavet et forslag med 33 punkter, som de mener skal på finansloven. Og et af punkterne er, at man skal bevare Energimuseet – et lillebitte punkt på 6 millioner i det store politiske spil som energibranchen kæmper. Samtidig forsøger museet at finde de manglende millioner hos elselskaber og fonde.

Varig skade

Millionerne er endnu ikke fundet – og museet er derfor i dag lukket for offentligheden. Kun skoleklasser og lignende grupper kan efter aftale komme forbi museet.

Tilbage er finansieringen fra Kulturministeriet, elselskaber og Viborg Kommune.

Men selv med de nye fyringer og nedlukningen for offentligheden mangler der 1 million kroner i budgettet, hvis Energimuseet skal fastholde sin status som statsanerkendt museum, lyder meldingen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

”Selv den lavblusplan, vi kører med, mens vi håber at blive reddet, er altså ikke holdbar i længden,” forklarer Jytte Thorndahl.

Nu krydser hun fingre for, at Energimuseet kommer på finansloven, der forventes at lande i november eller december.

”Vi håber, at vi en dag vil kunne åbne igen for offentligheden. Men hvis man pludseligt finder penge, er det ikke sådan, at alt er lykkeligt igen. Den her proces har gjort skade. Folk skal ansættes igen – og de fleste har forhåbentligt fundet et anden job inden da.”

Ude foran museet går livet videre i efterårsferien. Det er blevet sidst på eftermiddagen, og børnefamilierne er på vej hjem.

”Ved du, hvorfor der var lyn, Agnes?” spørger en brilleklædt far sin datter i flyverdragt, mens de bevæger sig ned mod parkeringspladsen.

”Det er, fordi strømmen bevæger sig gennem luften,” svarer hun.