Efter kritik: Museumsformand i bakgear

”Dybt godnat”, ”helt vanvittigt” og lavet af folk, der ikke har forstand på økonomistyring.

Knapt har en arbejdsgruppe nedsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) leveret anbefalinger til en reform af museernes opgaver og tilskud, før de bliver hældt ned af brættet af en professor i økonomistyring.

”Det er nogle superdygtige mennesker, som har forstand på museer, men – for at sige det, som det er – så tror jeg ikke, at de har forstand på udvikling af økonomistyringsmodeller,” siger Per Nikolaj Bukh til Kulturmonitor om gruppens længe ventede anbefalinger til nye regler for statslige tilskud.

Ifølge arbejdsgruppen skal tilskuddene fremover gives efter en såkaldt trappemodel med tre parametre: indtægter, antal besøgende og publicerede forskningsartikler.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh er incitamenterne i modellerne ”dybt problematiske”, idet de ikke blot vil resultere i store budgetusikkerheder, men også i betydeligt omfang dreje museernes aktiviteter hen på de tre parametre.

Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne, formand for Danske Museer og medlem af arbejdsgruppen bag anbefalingerne, giver dog ikke meget for Per Nikolaj Bukhs kritik.

”Han har nok misforstået, hvad rapporten går ud på. Hovedsigtet er ikke at finde modeller, der skal styre museernes adfærd,” siger han.

Kan føre til at museer betaler for sine gæster

Trappemodellens trin betyder for eksempel, at et museum med 40.000 besøgende eller mere kan hive 5 millioner kroner hjem i statsligt tilskud, mens et museum med færre end 40.000 gæster må nøjes med grundtilskuddet på 1,5 millioner kroner.

Men det kan betyde, at museer med 39.000 besøgende i realiteten kan ”betale brugere for at dukke op” for at nå grænsen, der udløser fem millioner kroner, påpeger Per Nikolaj Bukh i Kulturmonitor. Det vil tendere fup, men at pynte på besøgstallet er ikke en ukendt disciplin på museerne.

Tilsvarende langer Per Nikolaj Bukh ud efter, at de samme fem millioner kroner kræver, at museerne i løbet af tre år udgiver to forskningspublikationer, mens kun én udgivet publikation er utilstrækkeligt til at udløse tilskuddet.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er det en ”helt vanvittig” ide, at et museum, der får udgivet én ekstra forskningsartikel skal have 6,5 millioner kroner i statsligt tilskud frem for kun grundtilskuddet på 1,5 millioner kroner.

Frem for en trappemodel bør tilskuddene øges gradvist efter en lineær model, mener Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Claus Kjeld Jensen er hovedpointen med modellerne er at lave gennemsigtige rammer for fordelingen af tilskud. Men samtidig siger han nu, at modellerne ikke bliver til noget.

”Han kan have en pointe med, at trappetrinene er meget høje, og at det var bedre enten med en lineær sammenhæng mellem de målte variabler og tilskuddene eller i det mindste langt fladere trin. Men det skal man lade være med at hæfte sig ved, og man skal lade være med at tro, at én af de tre modeller bliver til virkelighed," siger Claus Kjeld Jensen.

555 pct. højere tilskud til eget museum

Claus Kjeld Jensens eget museum tjener som et godt eksempel på den betydelige økonomiske forskel mellem trappetrinnene.

Vardemuseerne, der har haft enorm succes med det Bjarke Ingels-tegnede udstillingssted Tirpitz, havner på de øverste trin og står ifølge rapportens billig til en tilskudsforøgelse på mellem 244 og 555 procent.

Claus Kjeld Jensen ønsker ikke at forklare, hvordan Vardemuseerne havner på tilskudstrappens øverste trin, og han gentager, at man skal være varsom med at tro, at modellerne kan indføres én til én.

Samme synspunkt har kulturminister Jacob Engel Schmidt givet udtryk for i Altinget, hvor han også har fastslået, at ingen af de foreslåede modeller vil blive implementeret direkte, men at der dog er tale om ”et skelet”, som en politisk reform skal bygge på.

”Det betyder ikke, at modellerne er politisk fintunede. Det er heller ikke sådan, at man kan forestille sig, at nogen af modellerne bare kan blive implementeret. Men det danner et godt grundlag for den politiske proces, der nu begynder i regeringen," har Jacob Engel Schmidt sagt til Altinget, hvor han også uddyber, hvorfor arbejdsgruppens arbejde ikke er politisk fintunet:

"Det er en række objektive kriterier, der udelukkende på baggrund af data udlægger modeller for, hvordan man kan fordele pengene. Det er netop ikke i politisk kontekst. Det er udelukkende en objektiv, matematisk øvelse, man har lavet."

Museer kan miste statsanerkendelse

En anden væsentlig anbefaling fra arbejdsgruppen om, hvilke museer, der fremover skal opnå statsanerkendelse, kalder ministeren til gengæld ”helt naturlig”.

Hvilke museer der opnår statsanerkendelser, følger i dag af en politisk beslutning, men eftersom der på finansloven længe ikke er blevet afsat nye penge til statsanerkendelser, er den seneste statsanerkendelse Dansk Jødisk Museum i 2011 og eksempelvis fik Forstadsmuseet trods et enigt bedømmelsesudvalg og positiv indstilling fra Slots- og Kulturstyrelsen afslag på sin ansøgning om statsanerkendelse i 2016.

Daværende kulturminister Bertel Haarder (V), der stod bag afslaget, har åbent erkendt, at årsagen var fraværet af nye midler.

Arbejdsgruppen forslår derfor, at afgørelsen om statsanerkendelse henligges til et ”armslængdeorgan”, og at museerne – i overensstemmelse med kommissoriet - både kan tildeles og fratages statsanerkendelse, som udløser grundtilskud.

Foruden at leve op til en række allerede eksisterende krav foreslår arbejdsgruppen, at et museum som minimum skal udgive én forskningspublikation i løbet af tre år og som minimum have 10.000 besøgende gæster årligt. Omvendt står man til at miste statsanerkendelsen, hvis man ikke lever op til disse krav.

Det bringer umiddelbart en række museer med færre besøgende i fare, herunder det føromtalte jødiske museum, der i 2022 havde i alt 6.636 besøgende.    

Udvalget lægger dog ikke op til, at de nye krav indføres her og nu.

”Der vil være nogle museer, der skal gøre mere end tidligere, for at leve op til kravene, men der vil komme en treårig periode, hvor man har mulighed for at flytte sig. Men det kan føre til, at nogle museer mister deres statsanerkendelse”, siger Claus Kjeld Jensen.