"Den danske ’don’t worry be happy’-tilgang i arbejdet er man ikke glad for hernede"

Det at flytte til udlandet, hvor man ikke er vokset op med sproget og kulturen, er en udfordring, der sikkert holder mange tilbage fra at prøve lykken som udlandsdansker.

Men Marianne Danling, der bor i Berlin, har vendt det til sin styrke, at hun er tilflytter.

Det er faktisk det, hun lever af.

”Det at tage ud klædte mig på til at tage næste spring i mit eget arbejdsliv, for det gjorde, at jeg forstod hvad kulturelle forskelligheder betyder, og hvad det gør ved os,” fortæller hun i et nyt afsnit af Akademikerbladets podcast ’Karriere på hovedet’.

Som selvstændig konsulent hjælper hun virksomheder med at forstå og begå sig i forhold til den tyske kultur. Det kan være for eksempel være udenlandske virksomheder, der vil etablere sig i Tyskland, eller tyske virksomheder med mange medarbejdere fra udlandet.

Ikke vant til frihed under ansvar

For danskere og danske virksomheder handler det især om at vænne sig til tyskernes lidt mere formelle stil og tankegang. Den klassiske ’ordnung muss sein’-mentalitet gør sig stadig gældende.

”Den der danske ’don’t worry be happy’-tilgang i arbejdet er man ikke glad for hernede. Hvis man har aftalt at få leveret et parti lyserøde bluser i april, og danske Lars kommer i maj med en sæk blå bluser – rigtig frejdigt, for i den danske kultur er han vant til, at den går. Det gør den ikke her,” siger hun.

Tyskerne er også mere vant til hierarkier og topstyring. Så når en dansk virksomhed gerne vil praktisere frihed under ansvar blandt tyske medarbejdere, kan det godt gå skævt. Det oplevede Marianne Danling for eksempel, da hun på et tidspunkt arbejdede for den danske tøj-koncern Bestseller. Virksomheden praktiserede en kultur, hvor hver enkelt butiksleder selv havde det primære ansvar for driften.

”Det blev fuldstændig misforstået. I flere af de her forretninger i Tyskland, gik butikslederen simpelthen hjem ved frokosttid, for det var jo hendes butik. Sådan noget er vi danskere jo opdraget til at forstå – vi har haft gruppearbejder siden vi er små.”

Har det svært ved dansk homogenitet

Men selv om Marianne Danling kan pege på mange ting, der fungerer bedre i Danmark, kommer hun ikke hjem. Hun er mere EU-borger end dansker, og hun elsker metropolen Berlin, hvor hun oplever, at der er højere til loftet og større kulturel diversitet.

”Berlin har den der heterogenitet, der gør, at du kan have blåt hår uden at forvente, at nogen kigger efter dig, eller gå i sexklub hver lørdag. Der er simpelthen plads til noget mere, og det kan jeg virkelig godt lide. I Danmark oplever jeg en homogenitet, jeg har svært ved at håndtere. Alle skal ligne noget fra Alt for Damerne. Og selv skævheden er homogen – dem der bor på Vesterbro og går i anderledes tøj, de er også ens.”

Da hun flyttede til Berlin som 27-årig i 1994, var det næsten lidt tilfældigt. Hendes mand fik tilbudt et job i byen, og det eventyr skulle da prøves af, tænkte de dengang. Det skulle blive en livsafgørende beslutning, og for Marianne Danling blev det også definerende for hendes karriere. Og det at bo og arbejde i udlandet er en oplevelse, hun anbefaler til alle, også bare for en kortere periode.

”Jeg forstår godt, hvis man umiddelbart ikke tør tage det spring, men jeg tror bare, man skal sparke sig selv ud i det. Også bare for at få nye øjne på vores eget system. Når går herhjemme, kan det være svært at reflektere over sin kulturelle bagage. Men når man er ude, ser man tydeligere, hvilket liliput-land, vi lever i, hvor alt bare er luksus.”

Marianne Danling medvirker i 8. afsnit af Akademikerbladets podcast 'Karriere på hovedet'. Du kan se de øvrige afsnit på Akademikerbladet.dk/podcast eller finde og tilmelde dig podcasten på din podcast-app.