Ny måling: Danskerne er imod regeringens uddannelsesreform

Drop planerne om at skære en række kandidatuddannelser ned til et år.

Sådan lød beskeden onsdag i et åbent brev fra otte oppositionspartier til uddannelsesminister Christina Egelund (M), og nu siger et klart flertal af danskerne også nej tak til regeringens udspil til en uddannelsesreform.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Kantar Public (tidl. Gallup) har lavet for Akademikerbladet.

56 procent af 1.042 adspurgte danskere svarer, at de er uenige i at gøre universiteternes uddannelser et år kortere. Kun 26 procent bakker op om kortere uddannelser, mens 18 procent svarer ved ikke.

”Det her er et vink med en vognstang om, at forslaget ikke har befolkningens opbakning. Det håber jeg bestemt, man vil lytte til i det politiske system”, siger Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet. 

Hun peger på, at det kun er 15-16 procent af befolkningen, der selv har en universitetsuddannelse.

DM: De unge kan ikke lære det hele på den halve tid

I forvejen er regeringens forslag blevet mødt med voldsom kritik på universiteter, blandt studerende og i dele af erhvervslivet.

Regeringens ønske er, at forslaget skal give kandidatstuderende "mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning". Men det skal ske samtidig ved at forkorte op imod halvdelen af uddannelserne fra to til lidt over ét år.

Det overrasker ikke Camilla Gregersen, formand for DM, at flertallet af danskerne siger nej tak til reformen.

”Deres svar viser, at de har fulgt godt med i den offentlige debat, hvor det vel stort set kun er regeringen selv, der har talt for en halvering af kandidatuddannelserne”, siger Camilla Gregersen.

”De unge kan ikke lære det hele på den halve tid. En halvering af kandidatuddannelsen vil gøre Danmark fattigere på viden”, tilføjer hun.

77 procent af danskerne mener ifølge Gallup-målingen, at "et højt uddannelsesniveau i befolkningen er vigtigt for at skabe vækst og velstand i Danmark". Omtrent lige så mange peger på, at et højt uddannelsesniveau betyder, at landet bedre kan løse fremtidens udfordringer.

”Det er jo faktisk et udtryk for en stor tillid til universiteterne, og det, vi leverer. Men det tyder også på, at det ikke kun er os, der arbejder i sektoren, der mener, at regeringen lægger an til et risikabelt eksperiment med de lange videregående uddannelser”, siger Hanne Leth Andersen.