Hun kæmper for, at det skal være trygt at gå på arbejde: ”Samtalen er under pres”

Med et overvældende flertal på over 94 procent har medlemmerne af Forbundet Kultur og Information (KI) stemt ja til at fusionere med DM.

Fusionen blev gennemført den 1. november i år.

Hvad er den gode grund til sådan en fusion? Og hvad er det for nogle kampe, der skal kæmpes for de nye medlemmer? Vi har ringet til KI’s formand Tine Segel for at høre mere.

Forbundet Kultur og Information (KI) stemte torsdag ja til at fusionere med DM med mere end 94 procents opbakning i urafstemningen. Hvilken betydning får fusionen for KI og KI’s medlemmer?

Helt konkret betyder det, at Forbundet Kultur og Information opløses som organisation og bliver fusioneret ind i DM i et nyt og større fællesskab, med ambitionen om, at DM skal udvikles på det faglige område og fortsat arbejde for gode løn- og arbejdsvilkår ude på arbejdspladserne. Det betyder også, at KI’s medlemmer fremover får adgang til DM’s brede tilbud af arrangementer, kurser og netværk og til rådgivning. Til hele DM’s palette.

Ude på arbejdspladserne får man et større fagligt fællesskab og man kan indgå i en og samme klub. Vi har oplevet, at det med vores omkring 4000 medlemmer kan være sårbart, eksempelvis når det gælder, hvor mange der møder op til arrangementer. Med fusionen styrker vi den fagpolitiske interessevaretagelse, og vi bliver stærkere på både kulturområdet og indenfor data og digitalisering efter fusionen.

Flere tillidsrepræsentanter har fortalt mig, hvordan deres arbejdspladser er under forandring. Nu kan de få et større og stærkere fagligt fællesskab med DM’ere, som er ansat de steder, hvor KI’s medlemmer også er. Det ser jeg som en stor styrke. Vi skal have fagligheden i centrum for at vise, hvilken forskel medlemmerne gør i samfundet.

Hvad bliver din egen rolle i DM?

I DM’s sektor for Kultur og Medier har vi aftalt, at bestyrelsen udvides med tre medlemmer. Jeg er udpeget som næstformand i sektoren og vil sammen med formand, Anders Dalsager og den nuværende næstformand, samt resten af bestyrelsen arbejde for at skabe fokus på kulturområdet.

Efter fusionen laver vi i DM en ny faglig søjle rettet mod nuværende og potentielle medlemmer, som arbejder med data og digitalisering. Den vil indeholde fagpolitik, profilering, arrangementer og fagkommunikation. Og den søjle bliver jeg formand for. Derudover skal jeg sidde i DM’s hovedbestyrelse.

Jeg har desuden allerede en bred ekstern repræsentation i bibliotekssektoren, samt i bestyrelser, advisory boards og råd. Det eksterne arbejde fortsætter jeg med. I det hele taget ser jeg rigtig meget frem til samarbejdet med både Camilla Gregersen og Anders Dalsager samt alle de dygtige og engagerede politisk valgte i DM.

Efter fusionen bliver DM den største fagforening for kultur- og biblioteksansatte. Hvilke udfordringer ser du især kultur- og biblioteksansatte stå overfor i den nærmeste fremtid?

Lige foran os står jo overenskomstforhandlinger for 2024. Det er meget konkret og nært. Der er en række udfordringer, vi skal have kigget på, som omhandler fx arbejdstid, fleksibilitet og forudsigelighed i arbejdet.

Mere overordnet har vi på biblioteksområdet oplevet besparelser gennem nu mange år, og det præger sektoren. Parallelt med det har der været løbende forandringer.

Blandt andet ser vi, at bibliotekerne og kulturområdet også påvirkes af digitaliseringen og især borgernes ændrede medievaner, som både kan give nye muligheder omkring formidling, men også udfordringer, hvor man i bibliotekerne arbejder meget med at øge børns læselyst og give dem plads og tid til fordybelse. Bibliotekerne udvikler sig i det hele taget i takt med samfundet, og der er det vigtigt med et stærkt fællesskab på tværs af kultur- og bibliotekssektoren, som kan skabe formidling til brugerne og borgerne.

Ambitionen må være, at fagligheden skal inddrages i den udvikling. Det har vi haft fokus på, og det vil vi fortsat have.

Den seneste tid har der i pressen været en del omtale af bibliotekernes rolle i samfundet. Det gælder fx det regnbuenetværk, der vil gøre op med den manglende inklusion af fx queer-litteratur med regnbuehylder. Og der har været omtale om projektet dragqueens i børnehøjde på Frederiksberg Bibliotek. Du har jo selv en faglig baggrund på bibliotekerne. Hvilke tanker gør du dig om den debat, disse projekter har medført?

Det, som står tilbage nu og her, er, at bibliotekerne som institution har en berettigelse og skaber en værdi ved at være en demokratisk spiller for debat og samtale. Det bliver udfordret af nogle grupper fra tid til anden. Men det må ikke medføre selvcensur på bibliotekerne, og det har vi også haft en god dialog med medlemmerne om.

Det biblioteksfaglige handler ikke om at tage stilling for eller imod nogle synspunkter, men derimod om at sørge for, at biblioteket står for alsidighed og aktualitet. Det er værdier, som kommer under pres, når vi ser, hvordan arrangementer kan føre til den grad af konflikt.

Bibliotekerne skal være med til at fremme den kulturelle diversitet og de mange forskellige synspunkter i samfundet. Det må ikke betyde, at visse biblioteker ikke tager bestemte temaer op. Der skal være en sikker adgang for borgerne til at bruge bibliotekerne, for de skal være der for alle og afspejle alle i samfundet.

Der har jo ligefrem været demonstrationer mod visse projekter på bibliotekerne. Hvad tænker du om den skarpe modtagelse på dine medlemmers vegne?

Jeg er meget opmærksom på, at det skal være sikkert og trygt for vores medlemmer at gå på arbejde. Ligesom det også skal være sikkert og trygt, for dem der skal optræde der. Når jeg taler på en interesseorganisations vegne, som KI også er, så handler det om, at vi vil fremme adgangen til kultur og viden. Og når jeg ser de eksempler blive udfordret, som vi senest har set det på Frederiksberg, så er jeg nødt til at understrege, hvor vigtigt det er, at vi skaber denne adgang.

Det er fint nok, at nogen demonstrerer for eller imod noget. Vi blander os ikke i, hvem der har ret eller ikke har ret. Men samtalen er under pres, og det ser ud til, at der er forbedringspotentiale for evnen til at være enig om at være uenig.

Det er ledelsens ansvar at sørge for, at det er sikkert at gå på arbejde. Og mit indtryk er også, at det har været håndteret lokalt på arbejdspladserne, og det er det vigtige. Her står vi som faglig organisation selvfølgelig til rådighed og bakker op.

Mere og mere af vores samfund bliver digitaliseret. Tænker du, at bibliotekernes rolle og de ansattes vilkår på den baggrund er udfordret?

Det er klart, at når man ser det offentlige Danmark bliver digitaliseret, så skal bibliotekerne være til stede for borgerne til at give råd og vejledning. Hvis algoritmerne styrer os, havner vi nemt i ekkokamre, som individer. Der har vi som biblioteker en vigtig rolle i at bryde dette og vise bredde og til at give viden om det, man mangler indsigt i. Vi ser i både offentlige virksomheder, men også i mange private virksomheder, hvordan mængden af data er så eksplosiv, at det ikke nødvendigvis er datakvaliteten og håndteringen af den, der er i top.

Der kan vi som organisation og vores medlemmer med en relevant faglighed være med til at hæve kvaliteten ved at bygge og konstruere brugbare systemer. Der ser jeg meget frem til, at DM’s nye faglige søjle for data og digitalisering netop kan styrke den faglige aktivitet og faglige netværk, så vi kan vise omverden, at vi har kompetencer, der er med til at sikre en høj datakvalitet og udviklingen af digitale løsninger.