Forsvarsministeriet har fået 298 flere langtidssygemeldte på tre år

I starten af februar sygemeldte forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen sig på ubestemt tid efter en usædvanlig travl periode. Nu viser det sig, at arbejdspresset måske er værd at gå efter i sømmene i hele Ellemann-Jensens ministerium.

Antallet af langtidssygemeldte medarbejdere i Forsvarsministeriet er i hvert fald steget voldsomt – fra 928 personer i 2019 til 1226 i 2022. Det er en stigning på 32 procent.

Hvis man tager med i ligningen, at der i samme periode er kommet mange nye ansatte på ministeriets område, som dækker en række styrelser og departementer, så svarer det til 15 procent flere langtidssygemeldte på tre år. 5,4 procent af alle ansatte i Forsvarsministeriet var langtidssygemeldt sidste år.

Det viser tal, som Akademikerbladet har indhentet fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø er en typisk årsag til stigende langtidssygefravær, forklarer Ann Dyreborg Larsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”I Danmark har vi ikke oplysninger om diagnoser på sygefravær. Men studier fra Finland viser, at det lange sygefravær typisk skyldes stress, depression eller muskelskeletalt besvær. Det tager typisk lang tid at komme ovenpå igen efter sådanne sygdomsforløb. Danske studier har vist, at der blandt andet er sammenhæng mellem psykosocialt arbejdsmiljø og langtidssygefravær”, siger Ann Dyreborg Larsen, som forsker i blandt andet arbejdstid og psykosocialt arbejdsmiljø.

Forsvarsministeriet: Vi ved ikke hvorfor

Forsvarsministeriets Personalestyrelse skriver til Akademikerbladet, at man har ”fokus på et godt arbejdsmiljø på hele ministerområdet og herigennem også på at nedbringe langtidssygefraværet”.

Men eftersom antallet af sygemeldte varierer fra styrelse til styrelse, kan man ikke sige noget generelt om årsagerne til stigningen.

”Vi kan ikke sige noget om, hvor mange der langtidssygemelder sig på grund af arbejdspres, stress og lignende, da det ikke er noget, vi må registrere”.

I forordet til Forsvarsministeriets arbejdsmiljøstrategi 2021-2025 understreges det, at "et godt arbejdsmiljø bidrager til, at vi kan fastholde og rekruttere de rigtige medarbejdere". Men netop det psykiske arbejdsmiljø i Forsvaret viser tegn på udfordringer med for højt arbejdstempo, uklare arbejdsgange og dårligt samarbejde mellem ansatte og ledelse. 

Det fremgår af en arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø for Forsvarskommandoen og dets underafdelinger fra 2021, som Akademikerbladet har fået aktindsigt i. Over 9000 medarbejdere har besvaret APV’en, der blandet andet viser:

• 24 procent oplever, at ledelsen kun delvist eller i lav/meget lav grad prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt.
• 32 procent angiver, at deres leder delvist eller lav/meget lav grad er god til at kommunikere klare mål for arbejdet.
• 38 procent mener, at deres leder delvist eller i lav/meget lav grad er god til at motivere medarbejderne.
• 15 procent oplever, at de i meget høj eller høj grad bruger tid på arbejdsopgaver, som de har svært ved at se formålet med.
• Hver 10. har de seneste 12 måneder hele tiden eller ofte følt sig langvarigt stresset. Det har yderligere 17 procent angivet sommetider til.

Ann Dyreborg Larsen understreger, at forskning har påvist en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og sygefravær.

”Arbejdspladser med høje kvantitative og følelsesmæssige krav kan opleve højere grad af langtidssygefravær på grund af arbejdsmiljøet”, siger NFA-forskeren.

Ansatte flygter fra forsvaret

Noget tyder på, at mange ansatte i Forsvaret har fået nok. For i halen på de dokumenterede stigninger i langtidssygemeldinger og problemer i APV’en med arbejdsmiljøet i dele af Forsvaret, så har Forsvaret i 2022 oplevet et rekordstort antal opsigelser.

Sidste år forlod 1.943 personer Forsvaret, viser nye tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Det er det højeste antal siden 2010, hvor man begyndte at føre statistik på området. Det beskrev DR i slutningen af februar.

”Det er et spørgsmål om, at organisationen ikke hænger sammen. Der er ingen, der bestemmer, og derfor sejler hele lortet. Jeg er ikke overrasket over, at folk skrider. Selvfølgelig gør de det. Ingen har jo lyst til at blive i en organisation, der ikke fungerer”, sagde den pensionerede oberst Lars Reinhardt Møller om sagen til Politiken.

Ann Dyreborg Larsen understreger, at hun ikke kan udtale sig om de konkrete forhold i Forsvaret.

”Men vi ved fra forskningen, at der er sammenhæng mellem ledelseskvalitet og sygefravær, og at det også gælder for kvantitative krav – som fx hvor meget, der skal laves og hvornår. Det viser en række studier”, siger Ann Dyreborg Larsen og forklarer:

”Der kan dog være grund til at tro, at en høj personalemæssig omsætning og højt sygefravær på en arbejdsplads giver travlhed blandt det resterende personale, men det er ikke noget, vi har forsket i”.

Hverken Forsvarsministeriets departement eller den vikarierende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er vendt tilbage på Akademikerbladets henvendelser.