Eva har arbejdet 40 år i kulturbranchen: ”Jon Stephensen er symptom på en langt større ledelseskrise”

Nå. Nu igen!

Sådan tænkte Eva Trein, da hun i bl.a. TV2 så de første møgsager dukke op om Jon Stephensen, tidligere teaterdirektør og nuværende kulturordfører for partiet Moderaterne.

Historierne om grænseoverskridende og kolerisk adfærd hos en teaterchef kom langt fra som en overraskelse for Trein, der siden 70'erne blandt andet har arbejdet som historisk konsulent på en lang række produktioner i film- og teaterverdenen.

”Jeg har gennem årene set en del magtliderlige banditter på chefposterne i kunstens og kulturens verden”, siger Eva Trein.

Det værste er, at grobunden for det, hun selv har oplevet som en små-psykopatisk adfærd, kun er vokset med årene, påpeger hun:

”Og det gør mig så gal i skralden”.

Eva Trein har i mange år både været vidne til og aktør på forskellige kulturinstitutioner. Ud over sine freelanceopgaver på tv og teater har hun arbejdet som arkivar i Det Franske Kulturinstitut.

Eksemplerne på samme slags nedbrydende ledelsesadfærd, som TV2 og Berlingske har beskrevet om Jon Stephensen, er talrige, og årsagerne er mange, forklarer hun:

”For det første lader det til, at der er færre kontrolmekanismer, når det gælder chefer på teatre og museer. De bestyrelser, der ansætter kulturchefer, falder pladask for typer, der er grænseoverskridende store i slaget. De tror, det er sådan, det skal være, og så må arbejdsmiljøet blive derefter”, siger Eva Trein.

Den type chefer forstår altid at sige det rigtige til deres overordnede, har hun erfaret.

"De kan være de rene Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Arbejdsmiljøet bliver derefter”, fastslår hun.

Chefen kan smadre din karriere

Eksemplerne på nedbrydende ledelsesadfærd bliver også mere talrige i takt med, at proletariseringen af kulturbranchen forværres:

”En chef kan rent faktisk smadre ens karriere og altid henvise til, at der er en masse andre, der gerne vil have jobbene”, siger Eva Trein.

Da hun selv begyndte som konsulent, kunne hun godt opleve at få både respekt og løn for sin indsats.

"Men vilkårene for de unge, der vil ind i den verden i dag, er langt mere usikre og opslidende. Mange forventes at arbejde gratis, og det er svært at sige fra, hvis du har investeret så meget i dit drømmefag”, uddyber Eva Trein.

Endelig ligger der noget andet og kradser under overfladen, mener hun.

”Unge med humanistiske uddannelser føler nærmest skam over at få lov til at arbejde i kulturinstitutionerne. De har svært ved at betragte sig selv som rigtige eksperter, der fortjener en løn, de kan leve af”, lyder Eva Treins vurdering.

En falliterklæring hvis offeret må gå

Foruden fortsat at være beskæftiget som freelancekonsulent har Eva Trein i mange år været politisk aktiv i DM, først i sektoren DM Privat og nu i DM Kultur og Medier.

Fra starten har hun haft sin opmærksomhed rettet mod de brodne kar på chefgangene.

”I DM har vi tidligere sagt, at kom du i kløerne på en så dårlig leder, så skulle du tage dit gode tøj og gå. Men selv om det kan være den eneste måde, du kan beskytte dig selv på, så er det jo samtidig en falliterklæring, hver gang det er offeret, der skal forlade arbejdspladsen”, påpeger hun.

De unge tror fejlagtigt, at de grænseoverskridende chefer og prekære forhold bare er en overgang:

"Det har de troet lige så længe, jeg har været på arbejdsmarkedet", fastslår hun.

DM har været med til at øge de unge akademikeres bevidsthed om, hvad de skal finde sig i og hvornår nok er nok, mener Eva Trein: 

”Derud over kan jeg kun opfordre til, at unge i de prekære brancher holder sammen, danner netværk og tænker politisk. Vi har trods alt en del eksempler på, at det kan lykkes at komme af med typer, der hærger og hvis adfærd koster mange år af andre folks liv, når vi sætter fokus på forholdene og danner fælles front”, slutter hun.