4000 internationale studiepladser forsvandt - nu vil VIA genåbne dem

Hvis Danmark skal leve op til SVM-regeringens ambitioner om at være et digitalt og grønt foregangsland, så skal professionshøjskolerne lige som universiteterne have lov at skrue op for antallet af internationale studerende igen.

Det mener interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler.

Med støtte fra 97 virksomheder og to arbejdsgiverorganisationer foreslår Danske Professionshøjskoler derfor, at VIA i Horsens skal have tilladelse til at genåbne 175 engelsksprogede studiepladser på fire forskellige uddannelser.

”Nye internationale studiepladser gør os bedre i stand til at forsyne danske virksomheder med kvalificeret og efterspurgt arbejdskraft uden for de store byer på områder, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft”, siger Inge Friis Svendsen, der er direktør i Danske Professionshøjskoler.

97 virksomheder står klar

Konkret foreslås det at etablere de internationale studiepladser på følgende fire uddannelser:

• Global Business Engineering
• Value Chain Management
• Software Technology
• Climate and Supply Engineering.

”De fire ligger i Horsens og er blandt professionshøjskolernes mest erhvervsrettede uddannelser. De 97 virksomheder bakker op om, at en genåbning af internationale studiepladser er vigtig, hvis vi skal sikre, at de har den fornødne kvalificerede arbejdskraft i fremtiden”, siger Inge Friis Svendsen.

Støtteerklæringen til genåbningen er blandt andet underskrevet af Arla, COWI, Grundfos, LEGO, Rambøll, Ørsted samt arbejdsgiverorganisationerne DI og Dansk Erhverv. 

Kompetencebehov bliver ikke dækket i dag

Det er under et år siden at et flertal i Folketinget nedlagde knap 4000 internationale studiepladser på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Kun 650 pladser blev dengang undtaget i aftalen, som havde til formål at nedbringe udgifterne til SU. Fritagelsen skete på de uddannelser, der er lykkedes med at uddanne engelsksprogede studerende til beskæftigelse i Danmark. Knap 300 studiepladser blev dengang lukket på de fire uddannelser, som nu foreslås genåbnet.

”Vores forslag beror på en analyse, der viser, at en høj andel af dimittenderne fra de fire uddannelser bliver i Danmark efter endt uddannelse, at langt størstedelen er i job, og at ledigheden blandt dimittenderne er lav," siger Inge Friis Svendsen. ”Det er afgørende for, at det giver mening at genåbne studiepladserne”.

"Derfor vil vi også forpligte os på at gøre en målrettet indsats for at få endnu flere af de internationale studerende til at blive og arbejde i Danmark”, pointerer hun. 

Ønsker mere internationalisering

Ideen om at få genåbnet flere pladser i Horsens blev født, allerede inden regeringen i sidste uge fremlagde sin reform af universiteterne.

Unireformen indeholder blandt andet et mål om at oprette 1100 engelsksprogede uddannelsespladser om året fra 2024-2028 og 2500 nye pladser om året fra 2029 på de lange videregående uddannelser.

Professionshøjskoler og Erhvervsakademier er ikke nævnt i udspillet. Det har direktøren for Danske Professionshøjskoler svært ved at forstå.

”Når regeringen sender et klart signal om, at de vil prioritere at genåbne flere engelsksprogede studiepladser på universiteterne, så bør professionshøjskolerne også være indbefattet i planerne", siger Inge Friis Svendsen. Dimittenderne fra de fire uddannelser er i høj grad efterspurgt af erhvervslivet, påpeger hun.

"Vi vil derfor opfordre politikerne til at prioriteringen af nye engelsksprogede studiepladser også kommer til at gælde de fire professionsuddannelser på VIA i Horsens”.