3 grunde til at danske kvinders karrieremuligheder er de dårligste i Norden

Det er bedre for kvinder at finde arbejde i fx Litauen, Bulgarien eller Estland end i Danmark.

Det er konklusionen i en ny opgørelse lavet af analysebureauet Reboot, som har anvendt data indsamlet fra blandt andet Det Europæiske Institut for Ligestilling og Global Gender Gap Report 2022 til at udregne en pointscore for, hvor godt det er for kvinder at arbejde i forskellige europæiske lande.

Ud af de 30 europæiske lande, som er undersøgt, indtager Danmark blot en placering lige i midten som nummer 15.

Danmark opnår således kun en score på 148,3 point ud af maksimalt 300 point, hvilket er 93,1 færre point end Sverige, som indtager førstepladsen i opgørelsen med i alt 241,4 point.

På anden- og tredjepladsen ligger Finland og Norge, som scorer henholdsvis 277,6 point og 213,8 point. Også Island er med sine 189,6 point som nummer 9 på listen langt bedre placeret end Danmark.

Den konklusion overrasker ikke erhvervsantropolog Naja Lind. 

”Det tal, vi tit bruger i 'Karrierekvinder', er Global Gender Gap, og der ligger Danmark 32 blandt omkring 147 lande i den seneste opgørelse, mens de andre nordiske lande alle ligger helt i top. Det er altså det samme mønster, der tegner sig her” siger Naja Lind, der er specialiseret i innovation, organisation og arbejdsantropologi og står blandt andet bag podcasten 'Karrierekvinder', der udforsker kvinder og karriere. Derudover er hun også medforfatter til bogen 'Den utålmodige feminist', der stiller kritiske og tankevækkende spørgsmål til nutidens manglende ligestilling i Danmark.

Ifølge Reboots opgørelse går Danmark dog en smule frem i 2023. Sidste år scorede vi således 136,70 point, hvilket rakte til en placering som nummer 18.

Men på hvilke felter er det så Danmark især halter bagefter, når det gælder kvinders muligheder på arbejdsmarkedet? Her er de tre punkter:

1. Løngabet fylder 

Hvad angår de økonomiske muligheder, halter Danmark efter sine nabolande. Her får Danmark en score på 0,72 ud af 1, hvor fx Sverige får en score på 0,812 ud af 1, som dermed også placerer vores naboer som det land med de bedste økonomiske mulighed for kvinder i Europa.

Det billede genkender Naja Lind.

”I forhold til sundhed og uddannelse er kvinder ret godt med i Danmark. Men når det handler om økonomisk ligestilling er der stadig en kløft herhjemme. Det er dog særligt ved repræsentation af kvinder på topposter, vi sakker bagud. Der ligger vi enormt bagefter de andre nordiske lande. Vi har også et enormt kønsopdelt arbejdsmarked, hvor mange kvinder er ansat i omsorgssektoren og får en lavere løn end mænd der typisk er ansat i den private sektor og tjener mere”, siger Naja Lind.

2. Danske mænd tager alt for lidt barsel

For nogen måske ganske overraskende, halter Danmark ifølge Reboots opgørelse desuden efter lande som Estland, Bulgarien og Letland, når det gælder betalt barsel til kvinder.

Danmark tilbyder samlet set en betalt barsel på 26 uger, hvilket efterlader os med en score på 41,4 ud af 100 for denne kategori. Dermed er Danmark langt efter fx Finland og Norge, som har en betalt barsel på 39,9 uger svarende til en ranglistescore på 55,2 ud af 100 point.

”Danmark halter stadig langt efter de andre nordiske lande på barselsområdet. Nu blev der indført øremærket barsel i Danmark pga. et EU-direktiv, men hidtil har danske mænd kun taget 9 procent af barslen. I de andre nordiske lande tager mænd op mod 30 procent”, siger Naja Lind.

3. Kvinder mangler på bestyrelsesposter

Når det gælder karrieremuligheder, opgjort via antallet af kvinder i leder- og chefstillinger, indtager Danmark med 60 point bare en 13. plads. Og langt efter førerlandet Storbritannien med hele 317 point og Frankrig og Sverige på de næste pladser med henholdsvis 237 point og 164 point.

”I de 1000 største virksomheder i Danmark er der kun 8 procent kvinder på de øverste poster, og det tal har været uforandret de sidste 20 år. Jeg tror der kan ske en forandring, men det er vigtigt vi selv gør noget for at det sker. Det kræver en indsats ligesom på alle andre områder”, siger Naja Lind.

Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, så sidder mænd på 8 ud af 10 bestyrelsesposter ud af de 193.000 bestyrelsesposter, som var registreret i 2021. Samtidig har mænd og kvinders repræsentation i bestyrelser har været uforandret i perioden 2014-2021.

”I dag bliver 90 procent af bestyrelsesposter i de største virksomheder besat via netværk, og her er kvinder meget lidt repræsenteret. Det handler meget om, hvad man plejer at gøre. Der er kvalificerede kvinder til posterne, men de får dem ikke, og der ved vi fra andre lande, at kvoter rykker på udviklingen”, siger Naja Lind.

Hun understreger, at der i de andre nordiske lande har været et helt andet fokus på at få kvinder ind i bestyrelser via kvoter og i det hele taget på at få kvinder bedre repræsenteret forskellige steder i samfundet. ”I fx Sverige taler man langt mere åbent om køn og institutioner, og hvordan man kan kønsneutralisere i opdragelsen med fokus på ikke at opdrage drenge og piger i bestemte lege og aktiviteter. Der er mere med fokus på individet end på kønnet”, siger Naja Lind.

Der skal sættes tidligt ind

For at Danmark kan forbedre den samlede score og komme højere op på ranglisten næste år, bør der i særlig grad være flere ledige stillinger til kvinder i ledelsen, pointerer Vanessa Lima, som er kommunikationsansvarlig for Reboot og påpeger:

”Dette ville give kvinder en fair chance for at være i en lederstilling lige så meget som mænd”. 

Naja Lind er forsigtig optimist. Hun er sikker på, at den øremærkede barsel vil rykke til udviklingen for ligestilling i Danmark. Men der skal ifølge hende ske langt mere end det, hvis kvinders muligheder på det danske arbejdsmarked skal bedres. Der er ifølge erhvervsantropologen brug for at kigge på det kønsskæve arbejdsmarked og tage et opgør med fastgroede kønsroller.

”Vi skal huske, at der også er mange mænd, som fx gerne vil tage mere barsel, men ikke kan det på grund af strukturer på arbejdet eller i familien. Flere undersøgelser viser desuden, at danske piger har lav selvtillid, når det gælder fx synet på egne evner i matematik. Også mere end piger i andre lande. De tror ikke, de er gode til det. Så der skal arbejdes med disse strukturer - allerede fra barnsben i hjemmet og i institutionerne”.