Tidligere ansatte på idrætsuddannelse fortæller om psykisk pres fra direktøren: “Grotesk måde at behandle sine ansatte på”

Manipulerende ledelse, ubegrundede fyringer, konstant udskiftning af medarbejdere og psykisk hårdt arbejdspres.

Det har i årevis været virkeligheden for flere af de ansatte på Paul Petersens Idrætsinstitut, der er en privat videregående uddannelse med lokaler i DGI-byen i København.

Akademikerbladet har været i kontakt med 12 tidligere og en enkelt nuværende ansat, der fortæller om dårligt arbejdsmiljø under direktøren for uddannelsen, Carl Emmanuel Larsen.

En af dem er Lea Blom, der er uddannet kandidat i idræt fra Københavns Universitet. Hun var ansat som underviser og senere leder af idrætslinjen på instituttet fra 2019 til 2022.

“Emmanuel er ekstremt styrende. I dag kan jeg tydeligt se, hvilket manipulerende spil jeg har været en del af, og hvilket psykisk hårdt arbejdspres jeg har været igennem”, siger hun.

En anden tidligere ansat, der ønsker at være anonym af hensyn til fremtidige arbejdsforhold, fortæller, at personen blev sygemeldt med stress på grund af arbejdsmiljøet.

“Det er et vildt arbejdsmiljø derinde og en grotesk måde at behandle sine ansatte på”, siger personen.

Paul Petersens Idrætsinstitut er en privat uddannelse, der varer ti måneder. De studerende uddanner sig til idrætslærere, og uddannelsen koster omkring 100.000 kr. at tage. Den er SU-godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelsen kalder sig for Danmarks ældste eksisterende idrætsuddannelse. Carl Emmanuel Larsen har været direktør for instituttet siden 2012.

Akademikerbladet har bedt om et interview med Carl Emmanuel Larsen, men han ønsker ikke at stille op og skriver i en mail:

“Jeg har læst din mail og har som presseansvarlig i samtale med den øvrige ledelse besluttet, at vi ikke ønsker at deltage i en debat i pressen om Instituttet”.

Mangel på respekt for privatliv

Flere af de ansatte, som Akademikerbladet har talt med, fortæller om direktørens manipulerende ledelse, der begynder med rosende ord og stor anerkendelse i starten af ansættelserne, men som senere kan vende sig til en kold skulder.

Det oplevede blandt andre Lea Blom.

I begyndelsen så hun Carl Emmanuel Larsen som en leder, der var nærværende, lyttede til hende, spurgte ind til privatlivet og fandt bløde punkter, de havde tilfælles.

Da hun efter et års ansættelse blev forfremmet til leder af idrætslinjen, fik hun daglig kontakt med direktøren, og der begyndte hans adfærd at ændre sig over for hende.

Hun oplevede, hvordan han ville tage samtlige beslutninger omkring undervisningsplanlægningen selv og kalder det mikromanagement på et niveau, hun aldrig før har set. Samtidig skulle hun være til rådighed alle døgnets timer.

“Han kunne ringe til mig kl. 23 om aftenen, og hvis jeg ikke tog telefonen, sendte han beskeder om, at jeg skulle ringe tilbage. Jeg endte ofte med at tage den, fordi jeg ikke turde andet”, siger hun.

“Han kunne også ringe til mig kl. 8 om morgenen, og hvis jeg ventede med at ringe tilbage til en time senere - for eksempel fordi jeg havde undervisning - var han helt kold. “Du skal tage telefonen med det samme, når jeg ringer Lea”, kunne han finde på at sige. Hans forventninger til, at jeg skulle være til rådighed alle timer i døgnet var psykisk drænende”.

Den oplevelse står hun ikke alene med. Flere af de tidligere ansatte fortæller om opkald på skæve tidspunkter af døgnet og mangel på respekt for privatlivet.

“Under corona skulle vi lægge det hele om, og der indførte han møder på en til halvanden time næsten hver dag efter arbejdstid. Det gav mening i starten, fordi der skulle være styr på det hele, men det kammede fuldstændig over. Som mikromanager havde han enormt behov for at vide alt, hvad der foregik, og at kontrollere alt. Det blev ikke accepteret, at man ikke mødte op til møderne. Der var ingen respekt for, at man havde et liv uden for arbejdspladsen”, siger en tidligere medarbejder, der selv sagde op på grund af arbejdsmiljøet.

Kritik kan føre til fyring

Flere af de tidligere ansatte fortæller også om konstant udskiftning af medarbejdere. Enten forlader medarbejderne selv stedet på grund af arbejdsmiljøet, eller også bliver de fyret, lyder det.

“Jeg oplevede en fælles forståelse af, at hvis man gik på tværs af planerne eller blev for kritisk, risikerede man at blive fyret. Jeg har oplevet flere begrundelser for fyringer, der ikke stemmer overens med de fyrede medarbejderes egne forklaringer”, siger en tidligere ansat.

En anden tidligere ansat siger:

“Jeg sagde ham engang imod på et møde, og der fik jeg et opkald efterfølgende fra ham med en reprimande. Man måtte ikke modsætte sig ham eller udfordre ham. Jeg talte med flere af mine kollegaer om, at det nemmeste var at lyve og lade som om, at alt var godt”.

Lea Blom fortæller, at det var et helt nyt underviserteam på hendes andet ansættelsesår, og at stort set alle medarbejdere igen blev skiftet ud sidste år, da hun selv sagde op.

Fyringerne forklares oftest med økonomi, lyder det fra flere.

“Hver gang det hænder, at en ansat på instituttet står over for en fyring eller fritstilling, er økonomi ofte begrundelsen, selvom alle godt ved, at det ikke omhandler økonomi. Det er en juridisk finte, han ofte benytter sig af, da dette er den eneste legale måde at komme af med medarbejdere på for at undgå at få en fagforening på nakken”, siger en af de tidligere ansatte.

“Derudover benytter han sig også af årskontrakter, så han har mulighed for ikke at forlænge kontrakterne, hvis nogen bliver for besværlige eller kritiske. De udløber i juni måned, så hvis han har brug for arbejdskraft i juli, arbejder de fleste uden kontrakt, da enhver ny kontrakt starter i august”, lyder det videre fra personen.

DM har i årene 2018 og 2021 haft to sager om afskedigelser på korttidskontrakter på Paul Petersens Idrætsinstitut.

Brud på tavshedspligt og fyret under sygemelding

Akademikerbladet har talt med flere tidligere ansatte, der er blevet fyret med økonomi som begrundelse. En af dem er Mikael Brandbyge Ernstsen, der kort før sommerferien fik at vide, at hans kontrakt ikke blev forlænget, selvom han stod til at overtage en lederstilling på idrætslinjen året efter.

I et andet tilfælde bad Carl Emmanuel Larsen en medarbejder om at tale med en tilknyttet erhvervspsykolog om det kollegiale samarbejde på arbejdspladsen. Efter mødet med psykologen fandt personen ud af, at psykologen havde videregivet nogle af informationerne fra mødet til en af vedkommendes kolleger.

“Jeg havde fortalt om nogle personlige ting, fordi jeg var overbevist om, at det var en fortrolig samtale. Psykologen havde jo tavshedspligt. Men den var blevet brudt over for min kollega”, siger personen.

“Min fornemmelse var, at psykologen også havde fortalt om informationerne til Emmanuel. Hans adfærd ændrede sig nemlig meget over for mig lige efter mødet”.

Personen var vant til, at direktøren ringede hver dag og var imødekommende med en masse ros, men efter mødet hørte personen ingenting fra ham.

Det var en betydelig del af grunden til, at personen endte med at sygemelde sig.

Kort tid inde i sygemeldingen landede der en besked i personens mail om, at pågældendes stilling var blevet nedlagt på grund af økonomi. Det var på trods af, at personen omkring en måned forinden havde været til et møde med direktøren og havde fået lønforhøjelse, fortæller personen.

“Jeg havde en klar mavefornemmelse af, at det ikke handlede om økonomi, fordi direktørens adfærd havde ændret sig så meget over for mig i tiden op til sygemeldingen. Jeg ved stadigvæk ikke, hvorfor han ikke ville have mig ansat mere”, siger personen.

Flere af de tidligere ansatte har nævnt erhvervspsykologen som problematisk. En fortæller, at personen med vilje forsøgte at undgå møder med psykologen, fordi vedkommende havde en klar fornemmelse af, at alt blev videregivet til direktøren.

Akademikerbladet har set det skriftlige dokument fra instituttets direktør på personens opsigelse, hvor det fremgår, at opsigelsen sker på grund af økonomi.

Akademikerbladet har også været i kontakt med erhvervspsykologen, der ikke ønsker at udtale sig og henviser til Carl Emmanuel Larsen.

Bagtalte medarbejdere

Bagtaleri af medarbejdere var også en del af hverdagen, fortæller flere af de tidligere ansatte.

“Han udleverer medarbejdere over for hinanden og skaber et meget giftigt sladdermiljø. Han prædiker om, at vi medarbejdere altid skal behandle hinanden pænt og med respekt og tale pænt om hinanden. Det er betydningsfulde værdier for ham og den kultur, han ønsker på instituttet”, siger en tidligere ansat og fortsætter:

“Jeg oplevede dog adskillige samtaler med ham, hvor han brugte skældsord om de andre ansatte bag deres rygge og dertil udleverede andre medarbejdere”.

En anden tidligere ansat siger:

“Jeg kan huske, at jeg fik fortalt noget meget personligt om en af mine kollegaer, som jeg ikke måtte sige videre. Jeg sad bare og tænkte, hvad han mon ikke sagde videre om mig. Han kendte nemlig rigtig godt til mit privatliv”.

Lea Blom oplevede også, hvordan han “spillede medarbejderne op mod hinanden”.

Hun fortæller, hvordan hun fik historier at vide om særligt tidligere ansatte, der handlede om personlige ting som for eksempel kæresteforhold og alkoholproblemer.

“Jeg har en klar fornemmelse af, at det var for at sørge for, at min loyalitet lå hos ham”, siger hun.

Hvorfor sagde du ikke noget til ham om hans ledelsesstil?

“Vi var faktisk nogle medarbejdere, der på et tidspunkt prøvede at sige til ham, at det ville fungere bedre, hvis han trak sig tilbage fra selve underviserdelen og i stedet kun stod for strategien og samarbejdspartnerne, som han var rigtig dygtig til. Men det ændrede ikke på noget”, siger Lea Blom.

“I dag ville jeg ønske, at jeg havde konfronteret ham. Det var som om, at alle vidste, hvad der foregik, men ingen talte om det”.

Lea Blom endte med at sige op efter et møde med Carl Emmanuel Larsen sidste år, hvor hun blandt andet fik at vide, at han aldrig havde haft en medarbejder, der var så kritisk over for ham og måden at drive instituttet på, og at hun var for svær at komme i kontakt med, fortæller hun.

“Jeg sagde selv op, men jeg følte mig presset til det”, siger Lea Blom.

Flere af de tidligere ansatte ønsker at fortælle om deres oplevelser for at advare kommende ansatte om arbejdspladsen.

En af dem fortæller, at personen selv blev advaret om direktørens opførsel af tidligere ansatte, inden personen sagde ja til jobbet.

“Det skal frem i lyset, hvordan det er at være ansat på Paul Petersens Idrætsinstitut. Jeg blev selv advaret, men lyttede ikke. Nu vil jeg advare andre, der overvejer at tage et job der”, siger personen.

Den nuværende ansatte, som Akademikerbladet har talt med, bakker op om de tidligere ansattes oplevelser og ønsker at bidrage til artiklen i håbet om, at der kan ske ændringer på instituttet i fremtiden.