Kendt kunstkritiker smidt ud af a-kassen: Du er for gammel

”Vi bliver punket til at arbejde, så længe som muligt. Derfor synes jeg også, at man politisk i det mindste burde forsætte med at give seniorer de rettigheder og privilegier, de havde, før de nåede folkepensionsalderen, hvis de forsætter med at arbejde”.

Bente Scavenius er 78 år gammel, men har bestemt ikke skruet ned for arbejdstempoet. Hun er kendt fra tv-programmer som Danmarks Bedste Portrætmaler og Verdensdamerne. Og så skriver hun kunsthistoriske bøger, holder foredrag og sidder i tre bestyrelser.

Faktisk arbejder den anerkendte kunstkritiker lige så meget - og tjener omtrent det samme - som hun gjorde for 20 år siden.

Alligevel mistede Bente Scavenius retten til dagpenge, da hun nåede pensionsalderen. Det skete efter 40 års medlemskab i Magistrenes A-kasse.

”Jeg var meget indigneret over at blive smidt ud, efter at have betalt til min a-kasse i 40 år. Det føltes som om, at jeg pludselig ikke havde en værdi længere, selvom jeg stadig arbejdede", siger hun.

"Jeg har mange gange undret mig over de regler, og det er utroligt, de ikke er lavet om endnu, når man buldrer mod, at seniorerne skal fortsætte med at arbejde så længe som muligt”.

Som loven er i dag, mister seniorer mister retten til dagpenge efter pensionsalderen. De bliver i stedet tilbud et seniormedlemsskab uden nævneværdige rettigheder i a-kassen – uanset om de er erhvervsaktive eller ej. Havde hun haft muligheden for at være almindeligt medlem af en a-kasse, ville Bente Scavenius stadig være det, pointerer hun.

”Jeg føler, at man bør være medlem, når man er aktiv på arbejdsmarkedet. Medlemskabet gav mig en sikkerhed, selvom jeg aldrig gjort brug af muligheden for at få dagpenge i hele mit liv – på nær lige efter jeg var færdig med min uddannelse”, siger Bente Scavenius.

Problemet er velkendt

Det er ikke nyt, at seniorer mister retten til dagpenge, når de rammer folkepensionsalderen. Det har været en politisk varm kartoffel i en årrække, som få politikere dog har haft lyst til at røre ved.

Allerede i 2016 påpegede Enhedslisten overfor Akademikerbladet, at også seniorer bør være forsikret mod arbejdsløshed, når de runder folkepensionsalderen.

Men intet er sket.

Det er på trods af, at virksomhederne skriger efter arbejdskraft, og selv om der på 10 år er kommet 125.000 flere personer over 60 år i arbejde.

Men rettighederne til seniorerne? Ja, de er altså ikke fulgt med.

Og det kritiserer DM’s forperson Camilla Gregersen.

”De danske virksomheder mangler hænder. Derfor ser politikerne på Christiansborg gerne, at seniorerne fortsætter med at arbejde, selvom de har nået folkepensionsalderen. Men når seniorer når folkepensionsalderen, så mister de automatisk retten til dagpenge. I stedet bliver de på grund af loven tilbudt et utilstrækkeligt seniormedlemsskab uden nævneværdige rettigheder i a-kassen. Og det bør ændres”, siger hun.

Seniorer mangler anerkendelse

Bente Scavenius synes ikke, at seniorernes arbejdsindsats i tilstrækkelig grad bliver anerkendt.

”Nej, det gør jeg ikke. Jeg betaler meget i skat og har været med til at betale for at opretholde det danske samfund i et helt arbejdsliv. Det gør jeg stadig. Influenza eksisterer ikke i mit liv. Hvis jeg lægger mig syg, forsvinder mine indtægter, som er honorarbetingede. Det er de vilkår, jeg altid har levet under og har accepteret”.

Da Bente Scavenius blev 75 år, begyndte hun at få sin folkepension ved siden af sine honorarer, men det betød samtidig, at hendes mand fik mindre udbetalt i pension. De regler er dog ophørt nu.

”Men det undrer mig, at jeg og andre seniorer ikke kan få et sikkerhedsnet, når vi fortsætter med at arbejde. Folkepension vil opveje det i mit tilfælde. Og det er nok også folkepensionen, der bliver brugt som undskyldning for ikke at gøre noget ved det”.

Bente Scavenius forsætter dog med at arbejde, selvom hun er smidt ud af a-kassen og generelt savner anerkendelse af seniorernes indsats fra politikerne. Hun har muligheden, fordi hendes arbejdsfelt ikke er begrænset af alder. Og så vil hun gerne bibeholde sin identitet og være en del af aktivt arbejdsliv.

”Så længe min hjerne fungerer, og andre kan bruge og betale min viden, så ønsker jeg da at bidrage. Hvad skulle jeg ellers lave? Holde ferie og gå i biografen?”.