Forsker: ”Professionshøjskolerne kan ikke holde til at rive ned, bygge op, rive ned igen”
Konjunkturafhængige uddannelser arbejder med korte tidshorisonter. Det er alt for sårbart, siger Dion Rüsselbæk, der er uddannelsesforsker ved SDU © Foto: Privat
Uddannelsesøkonomien skal være mindre afhængig af optagelsestallene. Det siger SDU-forsker, efter at professionshøjskolerne igen har bebudet fyringer og uddannelseslukninger oven på katastrofale kvote 2-tal.
Det er ødelæggende for en uddannelsesinstitution, at økonomien står og falder med, hvor mange studerende der bliver optaget. Det mener uddannelsesforsker på SDU Dion Rüsselbæk.
Diskussionen af en helt ny finansieringsmodel er igen aktuel, fordi flere professionshøjskoler har bebudet fyringer og uddannelseslukninger oven på forårets katastrofale kvote 2-tal.
”Når de studerende svigter, og man må skille sig af med dygtige medarbejdere, river man uddannelsesmiljøer ned, som det har taget årtier at bygge op”, siger Rüsselbæk.
Hvis situationen vender om et par år, kan man begynder forfra.
”Men når økonomien hele tiden overtrumfer fagligheden, er det svært at værne om en stærk uddannelseskvalitet og et ordentligt arbejdsmiljø. Det er sårbart, fordi konjunkturafhængige uddannelser arbejder med korte tidshorisonter", siger Dion Rüsselbæk
Bygninger kan man ikke skrue op og ned for. Og elregningen skal også betales, selvom priserne pludselig stikker af.
”De unge kan lugte langt væk, når noget ikke er fedt. Så vælger de noget andet. Medarbejderne bliver også slidt op af at være et sted, hvor man river ned, bygger op og river ned igen. Derfor må grundbevillingerne op”, forklarer SDU-forskeren.
Massefyringer og lukning af uddannelser
På UC SYD skal man spare op til 50 millioner kroner frem mod 2026. Det svarer til 10 procent af økonomien. Alene i 2023 er 23 varslet afskediget i hele organisationen. Derudover har UC Syd nedlagt 23 årsværk gennem blandt andet interne flytninger, nedlagte ubesatte stillinger og frivillige fratrædelser.
Til trods for, at rektor Alexander von Oettingen forventer yderligere nedskæringer, er det ikke en forfaldshistorie uden lyspunkter, siger han.
”Jeg går ikke rundt som komiske Ali og lader som om alt er skønt. Men de tilpasninger, vi laver, sker i en langsom nedadgående bevægelse. Og vi arbejder meget målrettet med at sikre en fortsat trivsel blandt vores studerende og et attraktivt arbejdsmiljø for vores ansatte”, siger Alexander von Oettingen.
Det eneste, der er sikkert lige nu er, at optagetallene kun bliver værre i de næste mange år, påpeger von Oettingen.
”Hvis politikerne tager deres egen udflytningsagenda alvorligt, kræver det, at vi får større basisbevillinger, som gælder, uanset hvor mange vi er i undervisningslokalet”, siger rektor for UC Syd.
Der er hyper konkurrence om de unge i hovedstaden, og søgningen til KP er gået dramatisk ned siden 2010Stefan Hermann, rektor Københavns Professionshøjskole
Også KP står med et scenarie, hvor besparelser på op mod 100 millioner både kan betyde massefyringer og lukning af en række uddannelser. Alle de lavthængende frugter er plukket, og på et møde i juni skal bestyrelsen tage stilling til afskedigelser.
Modsat, hvad mange tror, står København i en sværere situation end dele af udkantsdanmark, når det gælder rekruttering til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver-fagene. Det forklarer rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann.
”Der er hyper konkurrence om de unge i hovedstaden, og søgningen til KP er gået dramatisk ned siden 2010. Samtidig er der mange ting, vi ikke kan røre ved: fx små specialuddannelser, it, drift af Campus Carlsberg og den forsyningspligt, vi har overfor regionen”, siger Stefan Hermann.
Den tilpasning, som kommer, skal ske i tæt samarbejde med medarbejderne, understreger han.
Lave optag bør ikke udløse fyringer
Hos VIA i Midtjylland var der fremgang på hele 10 procent i tilmeldingerne via Kvote 2 i foråret, dog med store geografiske forskelle. Samtidig tømmer lukningen af de internationale business-uddannelser langsomt campus i Horsens for både studerende og medarbejdere.
”Generelt er vi rigtigt tilfredse, især fordi vi holder skansen på både pædagog- og sygeplejerskestudiet. Men strukturelt er vi pressede. Vi kommer ikke til at kunne genplacere alle medarbejdere i Horsens. Samtidig er antallet af studerende kommet for langt ned på flere af vores 10 adresser”, siger prorektor på VIA Gitte Sommer Harrits.
Alle uddannelser skal kunne holde til et lavere optag i en årrække, uden at det skal være ensbetydende med fyringer, påpeger uddannelsesforsker på SDU, Dion Rüsselbæk. Uddannelse er en investering, siger han:
”Men derfor kan vi jo godt gøre det klogt. Fx kan vi lade være med at åbne nye dyre udbud, når der er under 30 km til nærmest campus. Det er hverken fagligt eller sagligt robust, at vi holder hånden under uddannelser med 10 studerende et frafald på 50 procent”.
