Underviser frygter ny reform: "Kan være fatalt for vores fag"

Det seneste halve år har været nervepirrende for mange undervisere på landets universiteter, siden regeringen bebudede en historisk reform af landets kandidatuddannelser.

I dag landede aftalen så, og 30 procent af kandidatuddannelserne i dag skal lægges om. 10 procent skal forkortes til 1¼ år, mens 20 procent skal laves om til erhvervskandidater målrettet personer på arbejdsmarkedet.

Det er mindre end de 50 procent, som regeringen først lagde op til. Men bekymringen lever videre på universiteternes fakulteter, fortæller Laila Kjærbæk, der er lektor på Syddansk Universitet.

Hun forsker og underviser i audiologopædi, et af de universitets små fag.

”Det er meget, meget bekymrende. Vi ved stadig ikke, hvilke uddannelser der bliver ramt, og vi har hørt, op til reformen, at man ønsker at ramme særligt humaniora og samfundsvidenskab. Det er forskningsområder, der har været ramt i årevis og er blevet bombet tilbage til stenalderen med den ene beskæring efter den anden. Alle sprogfag er i dag så små, at vi ikke kan blive mindre uden helt at forsvinde”, siger Laila Kjærbæk.

Der skal laves et kandidatudvalg med repræsentanter fra universiteter og studerende, der skal udpege de uddannelser, som skal forkortes. Betrygger det dig, at det er dem og ikke politikerne, der skal vælge de konkrete uddannelser?

”Puh, det ved jeg faktisk ikke. Selvfølgelig er det bedre, at det er universiteterne end politikerne. Men jeg kan bare sige, at inden for hele sprogområdet giver det absolut ikke mening at skære. Og jeg kan godt være bekymret for, at der kan komme et hundeslagsmål internt på universiteterne”.

"Det kan være fatalt"

Audiologopæder udreder og behandler personer med forskellige sprogvanskeligheder. De lærer dem simpelthen at tale, høre eller læse bedre. Det er dem, der hjælper mennesker, der mister sproget efter en hjerneblødning, og som har brug for intensiv træning for at lære det igen – eller børn med sprogforstyrrelser. Det er altså en meget specialiseret uddannelse til en opgave, som kun få mennesker i landet kan udføre.

”En uddannelse som audiologopædi indeholder en masse forskellige elementer af sundhedsfaglighed, psykologi og sprogvidenskab. Derfor bruger vi bacheloruddannelsen til at lære de studerende det grundlæggende, mens de på kandidatuddannelsen får den specialisering, som der er brug for på arbejdspladserne efterfølgende. Det kan man ikke bare forkorte, uden at det vil føre til et massivt videns- og kompetencetab”, siger Laila Kjærbæk.

Der har været mange politiske diskussioner om at fjerne specialet på de forkortede kandidatuddannelser. Det ville være en katastrofe for et fag som audiologopædi, mener hun.

”De studerende lærer vanvittigt meget af specialet, og det klæder dem på til at løse de opgaver, de står med på arbejdsmarkedet. Når man arbejder med mennesker, er der ikke to sager, der er ens, så hver eneste sag er en undersøgelse i sig selv – og det er noget af det, man lærer gennem specialet”.

Samtidig bringer specialerne ny og vigtig viden til for eksempel hospitaler, høreklinikker og kommune, som de ofte skrives i samarbejde med. Dansk er et så lille sprog, at der er mange faglige værktøjer, der findes på for eksempel engelsk, som ikke eksisterer herhjemme. Derfor oversatte en gruppe studerende for nyligt en ordforrådstest fra et andet sprog som sit speciale, og snart vil det kunne bruges i praksis til at udrede flersprogede børn med sproglige udfordringer.

20 procent af kandidatuddannelserne skal laves om til en erhvervskandidat, som man kan tage sideløbende med sit arbejde. Kan du se det fungere på dit fag?

”Jeg har svært ved at se, at kommunerne hvor audiologopæderne ofte arbejder, har råd til at sende deres medarbejdere på sådan en uddannelse. Måske giver det mening på andre område, men inden for audiologopædagogi giver det ingen mening overhovedet. Det ville være fatalt”.