Presset stiger: Regeringens kandidatreform kan gå i vasken

Forhandlingerne om en kandidatreform går ikke efter planen for regeringen.

Allerede før det seneste forhandlingsmøde forrige tirsdag hos uddannelsesminister Christina Egelund (M) var regeringens konkrete oplæg til et kompromis lækket til pressen.

Og efter forhandlingerne blev det i Børsen pure afvist af alliancen SF-K-LA.

”Fuldstændig hul i hovedet” og en ”katastrofal omlægning” lød dommen fra den konservative ordfører, Lise Bertelsen. SF’s ordfører, Sofie Lippert, havde ”stadig til gode at se, at regeringen reelt er villig til at forhandle om omfanget af det her”.

Der er en bemærkelsesværdig hård afvisning af et kompromis, der skulle lande midt imellem regeringens udgangspunkt og SF-K-LA’s modforslag.

Regeringen ønskede oprindeligt, at ”op imod” 50 procent af alle kandidatstudiepladser skulle være 1-årige, men det ville SF-K-LA i et fælles udspil begrænse til en langt mindre forsøgsordning på 5 procent. Det nu afviste kompromis fra regeringen lød, at 36 procent af alle uddannelser enten skulle være 1-årige eller erhvervskandidater.

Magtbalancen er ændret

At SF-K-LA resolut afviser et forholdsvist midtsøgende kompromis, viser tydeligt, at magtbalancen mellem regering og opposition har ændret sig drastisk, mener Niels Thulesen Dahl, der er politisk kommentator for Jyllands-Posten.

Som han skriver i en analyse torsdag, betyder vælgerflugten og den manglende opbakning til reformdagsordnen, at regeringen ikke længere kan true med at bruge sit flertal til at presse sin politik igennem. Og det er oppositionen begyndt at udnytte.

”Regeringen har ikke har den samme selvtillid som tidligere, og oppositionen ikke den samme underdanighed. Det viser sig nu i forhandlingerne om kandidatuddannelserne, hvor SF-K-LA ikke har travlt med at indgå i et bredt forlig”, siger Niels Thulesen Dahl.

Med andre ord er SF-K-LA nu i en position, hvor regeringen kan presses tættere på de tre partiers modforslag om en forsøgsordning.

Det forstærker oppositionens kampgejst, at regeringens kriseretorik ikke ikke har stor kraft efter en opjustering af den strukturelle beskæftigelse og det finanspolitiske råderum.

Endelig spiller det ifølge Niels Thulesen Dahl ind, at Mette Frederiksens mulige kandidatur til Nato-chef og Lars Løkke Rasmussens mange udlandsrejser skygger for regeringens politiske projekter. Det kan være med til at forklare, hvorfor det seneste udspil fra Christina Egelund ikke synes at matche modpartens forhandlingsposition.

For regeringen har travlt, hvis den fortsat satser på en aftale inden sommerferien.

”Når regeringen har været så optaget af andre ting - krig, Nato-kandidatur og et gryende formandsopgør - er det klart, at det bliver sværere at klappe eventuelle indrømmelser i forhandlingerne af med hinanden”, siger han.

Forhandlingerne ændrer overskrift

Selvom regeringen er presset i defensiven, er det værd at hæfte sig ved, at såvel SF som Konservative allerede i foråret gik med på, at reformen i sidste ende skal resultere i et øget arbejdsudbud på knap 6.000 personer.

Og ifølge politisk kommentator Erik Holstein er det ligeledes bemærkelsesværdigt, at først SF-K-LA og siden også regeringen har åbnet op for en model, hvor man frem for at forkorte længden på uddannelser, skærer uddannelsespladser væk allerede ved indgangen til universiteterne – også kaldet dimensionering.

SF foreslår 5 procent, Konservative 10 procent, og regeringen forslår nu 5,5-10 procent. Dimensionering var ellers oprindeligt ikke en del af reformen.

Ifølge Erik Holstein kan dimensionering vise sig at blive vejen ud af en ”rigtig mudrede forhandlinger”, og dermed kan reformen ende med at få et helt andet indhold end først bebudet. 

”Det er nok ikke overraskende, hvis regeringen bøjer lidt af i forhold til omlægningen af kandidatuddannelser. Det, der er interessant, er, om man i stedet for kommer til at lave en kraftig dimensionering”, siger han.

Det vil ikke være overraskende, hvis reformen ender med at ændre overskrift, mener Erik Holstein.

”Regeringen vil gerne styrke velfærdsuddannelserne på bekostning af universiteterne, mens det for Moderaterne er et spørgsmål om at få et større arbejdsudbud. Så indholdet er ikke groet i Moderaternes baghave, selvom de med Christina Egelund har ministeriet. Og halveringen af uddannelserne er i sig selv heller ikke vigtig for Socialdemokratiet”, siger han.

Truslen fra Danmarksdemokraterne

Ifølge Erik Holstein er det fortsat væsentligt, at Danmarksdemokraterne uden store forbehold erklærede sig enig i det første udspil.

”SF-K-LA vil nok gerne lave et kompromis, for de vil gerne vise, at de kan indgå aftale med regeringen. Og det sker så i konkurrence med Danmarksdemokraterne. Især SF skal så passe på, for de har en del studerende blandt deres vælgere, der kan blive ramt af en halvering. Så for SF er det en sårbar situation, fordi de kan ende med kritik fra Radikale og Enhedslisten”, siger Erik Holstein.  

Og mens regeringen måske nok vakler, vurderer Erik Holstein ikke, at Socialdemokratiet isoleret set er bange for et smalt forlig.

”Socialdemokratiet vil gerne lave en omkalfatring af universitetsområdet, og udspillet havde nok også være anderledes, hvis det alene kom fra S. Jeg tror også godt, S er parat til et smalt forlig, hvis det bare nogenlunde holder efter næste valg, og det vil det trods alt nok være tilfældet med SVM og Støjbergs mandater”.