Politikerne vil give universiteterne flere penge i år 2075: ”Hvordan kan man seriøst kalkulere med det?”
Malthe Bækbo Vestergaard (tv.) kalder reformen for en spareøvelse. Brian Arly Jacobsen (th.) undrer sig over, at man forsøger at planlægge konkrete investeringer 52 år frem i tiden.
Det var et lille jubilæum, da en række politiske partier i går præsenterede deres seneste påfund. Det er nemlig den 30. reform af universiteterne på bare 20 år.
Der har været mange spændende reformer i de seneste 20 år (de fleste husker nok den udskældte og nu afskaffede fremdriftsreform). Men den seneste adskiller sig fra de andre på flere markante måder.
Først og fremmest fordi man vil lave grundlæggende om på 30 procent af kandidatuddannelserne og helt fjerne 8 procent af bachelorpladserne. Sådan en øvelse er aldrig forsøgt før, hverken herhjemme eller i udlandet.
Men politikerne har også valgt at tage de helt lange briller på for at få den økonomiske plan til at hænge sammen. I aftalens punkt 52 fremgår det nemlig, at partierne er blevet enige om at investere cirka 750 mio. kr. om året til at hæve kvaliteten på uddannelserne. Altså i det herrens år 2075.
Det er 52 år fra nu, hvilket svarer til cirka 78 universitetsreformer, såfremt Folketinget kan holde den nuværende reformkadence.
Regnemetoden undrer Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Københavns Universitet og formand for DM Universitet, Forskning & Uddannelse.
”Hvilke andre reformer har den tidshorisont? Hvordan kan man overhovedet seriøst kalkulere så langt frem i tiden? Det betyder, at universiteternes udgifter til reformen her og nu, som bliver store, først indfris fuldt om 52 år, det vil sige om 1,5 generation”, siger Brian Arly Jacobsen.
Aftalen indebærer blandt andet, at 10 procent af kandidatuddannelserne skal forkortes, mens 20 procent skal omlægges til erhvervskandidater. Dog med den indbyggede brændende platform, at de også skal forkortes, hvis der som mange forventer ikke er nok efterspørgsel på dem. Derudover skal der optages otte procent færre studerende på bacheloruddannelser fra 2025.
En reform, som ingen bad om, som ikke løser nogen problemer for videnssamfundet, og som fremover vil begrænse unges uddannelsesvalgBrian Arly Jacobsen, formand for DM Universitet
”På trods af forligspartiernes forsøg på at trække regeringen væk fra den absolutte katastrofe i form af det oprindelige udspil, ændrer det ikke på, at det er et omfattende eksperiment. En reform, som ingen bad om, som ikke løser nogen problemer for videnssamfundet, og som fremover vil begrænse unges uddannelsesvalg til skade for danske virksomheder og dansk økonomi, kommer til at stå som en skamstøtte over Folketingets mislykkede uddannelsespolitik”, siger Brian Arly Jacobsen.
Han tror ikke på planen om, at hver femte kandidatstuderende i fremtiden går på en erhvervskandidat, hvor man studerer og arbejder på samme tid.
”Det virker urealistisk, hvis man forholder sig til, hvor mange der vælger denne mulighed i dag. Hvor er evidensen for, at erhvervskandidater virker fremmende for viden, uddannelse, beskæftigelse eller forskning?”, pointerer han.
Studerende: Det er en spareøvelse
Aftalen medfører en årlig besparelse for universiteterne på 870 mio. kr. om året, bemærker Malthe Bækbo Vestergaard, der er forperson for de cirka 20.000 studerende i DM.
”Lige meget hvad de påstår, så er det her en spareøvelse! Kortere tid på universitetet er lig med færre SU-udbetalinger. Det er mærkeligt, når vi gang på gang finder ud af, at staten ikke mangler penge. Der er faktisk råd til at investere mere i både erhvervsuddannelserne, velfærdsuddannelserne, universiteterne og alt derimellem”, siger Malthe Bækbo Vestergaard.
Selv om den politiske aftale ikke detaljeret beskriver, hvordan de nye kandidatuddannelser skal gøres kortere, så er det oplagt, at særligt specialet, praktikforløb og andre virksomhedsrettede aktiviteter vil stå for skud, når der skal vælges indhold fra på studierne. Den prioritering undrer Malthe Bækbo Vestergaard.
”Hvordan kan man argumentere for, at kortere uddannelse er vejen frem i en verden, der kun bliver mere kompliceret?”, siger han.
Hvordan kan man argumentere for, at kortere uddannelse er vejen frem i en verden, der kun bliver mere kompliceret?Malthe Bækbo Vestergaard, forperson for DM Studerende
Reformen ser også ud til at gøre op med det såkaldte tre-årige retskrav, noterer Malthe Bækbo Vestergaard sig.
Retskravet betyder, at studerende har ret til at fortsætte på den tilhørende kandidatuddannelse, når de er færdige med deres bachelor. Men hvilken uddannelse får man ret til at gå videre på, hvis der både findes lange kandidatuddannelser, korte kandidatuddannelser og erhvervskvandidater, spørger Malthe Bækbo Vestergaard, der forventer, at reformen de facto nødvendigvis må medføre en afskaffelse af retskravet.
Retskravet er vigtigt, fordi det fungerer som et tiltrængt pusterum for mange, mener han.
”Det tre-årige retskrav er noget af det bedste, vi har på universiteterne – og nu skal vi af med det igen. Det vil gå ud over trivslen, at man ikke længere har tid og ro til at vælge den rigtige kandidatuddannelse,” siger han.
Her kan du læse hele reformen:
