Overblik: "Den her reform vil gøre Danmark fattigere og dummere"

En række politiske partier har i dag fremlagt en reform af universiteterne, der helt grundlæggende ændrer på den måde, danskere vil blive uddannet på i fremtiden - og som aldrig er set lignende i andre lande.

Aftalen, der kan ses i sin helhed nederst i artiklen, indebærer blandt andet:

• Optaget på bacheloruddannelserne skæres med 8 procent
• 10 procent af kandidatuddannelsernes studiepladser skæres fra to år til ét år og tre måneder - det skal ske i 2028 på kandidatniveau, og det vil sige, at det omhandler optag på bacheloruddannelserne allerede i 2025
• 20 procent af kandidatuddannelserne skal laves om til erhvervskandidater, hvor de studerende arbejder ved siden af studiet - det skal ske fra 2028 til 2032
• Universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år i 2024-2028 og 2.500 studiepladser om året fra 2029
• Den hævede taxametertakst for samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser og humaniora bliver gjort permanent. Partierne har aftalt at se på finansiering af et egentligt løft senere

Ændringen skal træde i kraft fra 2028. Halvdelen af de nye erhvervskandidater skal først oprettes i 2030 og 2032.

Der skal nedsættes et såkaldt kandidatudvalg, der består af "universiteterne selv og de studerende", som skal pege på, hvilke uddannelser der skal lukkes eller forkortes, sagde ministeren på pressemødet. 

"Den her reform vil gøre Danmark fattigere og dummere. Vi får dårligere uddannede eksperter og kommer til at mangle kompetencer, der skal skabe indtægter til Danmark og få os igennem udfordringer som den grønne omstilling og krige", siger DM-forperson Camilla Gregersen. 

Regeringen lagde oprindeligt op til, at op mod 50 procent af kandidatuddannelserne skulle forkortes. Det tal er nu forhandlet ned til 10 procent af de øvrige forligspartier. 

"Reformen er blevet mindre slem, fordi forligspartierne har fået andelen af de forkortede kandidatuddannelser ned. Men jeg er stadig meget bekymret over reformen og de konsekvenser, den kan få for vores samfund og velstand. Det er og bliver en dårlig idé, for ingen efterspørger kortere uddannelser. Der er ikke brug for mere pres på de studerende og underviserne", siger hun.

"En rigtig glad minister"

"Alt for mange peger på, at de føler sig for overladt til sig selv. De føler overgangen fra studieliv til arbejdsliv for svær", sagde Christina Egelund til pressemødet og kaldte sig selv for en "rigtig glad minister". Hun begrundede reformen med det argument, at det er for svært for erhvervslivet at rekruttere de rette universitetskandidater, mens der er for få unge, der uddanner sig inden for velfærdsfag som pædagog og lærer.

20 procent af kandidatuddannelserne skal laves om til erhvervskandidater målrettet personer, der allerede har en uddannelse og er aktive på arbejdsmarkedet. Og det bliver en svær øvelse at lykkes med for universiteterne.

"Vi går gerne ind i arbejdet med at skabe nye erhvervskandidater, men vi skal passe på, at vi ikke tvinger de studerende ind på ordninger, som hverken de eller arbejdsgiverne efterlyser. Det må følges nøje, og både private arbejdsgivere og det offentlige skal forpligte sig på at stille pladser til rådighed. Jeg har mest fidus til, at vi laver uddannelser med indbygget praktik, så de studerende får berøring med deres kommende arbejdsmarked under studiet", siger Camilla Gregersen.

 "Hvis jeg skal pege på noget positivt i reformen, så er det, at der kommer stabil finansiering til humaniora og samfundsfag via en fast taxameterordning, så uddannelsesstederne ikke skal holde vejret hver gang, der forhandles finanslov. Det har vi arbejdet for længe", siger Camilla Gregersen.

Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har trukket sig fra aftalen. 

Det eneste argument imod at uddannelsesreformen gør Danmark dummere er, at #uddpol IKKE KAN BLIVE DUMMERE…. 🤦🏼

— Jan Løhmann Stephensen (@JLoehmannS) June 27, 2023

Reform skaber usikkerhed om fundamentet for dansk vækst og velstand. #Dkbiz mangler #dktech og naturvid. kandidater. Nu risikerer vi at skulle uddanne færre af dem, som efterspørges stort i dag. Også usikkert, om internationale kan tiltrækkes til erhvervskandidat #dkpol #uddpol

— Laura Klitgaard (@KlitgaardLaura) June 27, 2023

Jeg holder stadig fast i troen på, at de der 1-års kandidater ikke bliver noget på sigt. Mellem svær implementering, skiftende FT, og at der er så få pladser at dem der tager dem primært konkurrerer mod bedre uddannede kollegaer, har jeg svært ved at se dem overleve. #uddpol

— Baltazar Dydensborg 🌐 (@baltadydensborg) June 27, 2023