DM Professionshøjskoler vender tomlen ned: ”Det er lovligt smart at sige, at vores uddannelser bliver tilgodeset”
"Min bekymring er, at 200 millioner, der tilmed skal smøres tyndt ud på fire store uddannelser, ikke får en mærkbar effekt”, siger Tommy Dalegaard Madsen. © Foto: Jesper Voldgaard
Der er ingen glæde at spore over ny uddannelsesreform hos Tommy Dalegaard Madsen, der er formand for underviserne på professionshøjskolerne.
Det er lige lovligt smart, når der ved fremlæggelsen af den nye uddannelsesreform bliver lagt vægt på, at lærer,- pædagog,- sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne får en økonomisk vitaminindsprøjtning med virkning fra 2025.
Sådan lyder meldingen fra formanden for professionshøjskoleunderviserne i DM, Tommy Dalegaard Madsen, efter at en række politiske partier indgik en ny "Reform af universitetsuddannelserne i Danmark".
Ifølge aftalen vil de store professionsuddannelser få tilført 200 millioner kr. ekstra fra 2025 stigende til 300 millioner om året fra 2030.
”Men pædagoguddannelsen alene kan for eksempel se frem til, at et treårigt løft på sammenlagt 127,5 millioner udløber allerede i år. Så min bekymring er, at 200 millioner, der skal smøres tyndt ud på fire store uddannelser og endda først fra 2025, ikke får en mærkbar effekt”, siger Tommy Dalegaard Madsen.
Det er imidlertid langt fra kun pengene, der gør, at undervisernes formand stiller sig yderst kritisk overfor reformen.
”Vi taber alle på den kannibalisering, som ligger i aftalen. Når 10 procent af kandidatuddannelserne skal beskæres med ét år, rammer det jo potentielt fødekæden ind i vores sektor. Nedskæringen vil også påvirke optaget på de uddannelser, vi rekrutterer undervisere fra”, påpeger han.
Højst et signal om den gode vilje
Heller ikke Stina Vrang Elias, der er adm. direktør for tænketanken DEA, føler sig overbevist om, at 200-300 millioner ekstra om året til professionshøjskolesektoren fra 2025 kommer til at flytte noget.
”Det er højst et signal om, at den gode vilje er til stede. Hvis vi virkelig skal gøre professionsuddannelserne attraktive for de skrumpende ungdomsårgange, er det helt andre knapper, der skal skrues på”, siger Stina Vrang Elias.
Hun minder om, at professionsuddannelserne både kæmper med et lavt taxameter og med et øget antal studerende, der kommer med svagere forudsætninger.
”Det har hverken hjulpet på rekrutteringen til lærer- eller pædagogfaget, at jeg og andre har forsøgt at ’tale til hjertet’, eller at humaniora er blevet ned-dimensioneret i håb om, at de unge selv finder vej til professionshøjskolerne. Det sker heller ikke, fordi vi nu øger bevillingerne med få hundrede millioner”, siger Stina Vrang Elias.
Opgør med stive definitioner
Selv om det kom med i absolut sidste øjeblik, er DEAS adm. direktør glad for, at der med aftalen kommer et kompetencepanel med deltagelse fra uddannelsesinstitutionerne.
Panelet skal levere mere grundlæggende analyser af, hvordan uddannelsesplanlægningen bør foregå fremadrettet.
”De unge kan se frem til at arbejde til de fylder 70 år. De er optaget af at uddanne sig til noget, de både kan leve af og holde til i mange år. Mange unge opfatter det som et meget definitivt valg at søge ind på fx lærer- eller pædagoguddannelsen. Det kan være svært at se, hvilke uddannelses- og specialiseringsmuligheder der er, så man kan holde til et langt arbejdsliv. Det skal vi blandt andet have fundet løsninger på”, siger Stina Vrang Elias.
