Topøkonomer afliver regeringens løfte om lønstigninger

Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) underskriftindsamling for at bevare store bededag har torsdag morgen fået opbakning fra 414.000 danskere, men vender man blikket mod Christiansborg, aftager udsigten til, at menigmand får indflydelse på store bededags fremtid.

Efter de seneste uges opblødning fra regeringen om finansieringen af det kommende forsvarsforlig, er det efterhånden kun Enhedslisten, der fortsat taler højlydt om en folkeafstemning.

Den voldsomme polemik om store bededag udvikler sig time for time, og Akademikerbladet bringer her en række nedslag i de vigtigste historier fra de seneste dage om helligdagen, og vi starter ved en barsk kritik, der ikke retter sig mod regeringen, men mod Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

1. ”Pinligste højdepunkt i fagbevægelsens historie”

For som bekendt har FH – der anført af formand Lizette Risgaard - hovedorganisationen for fagforeninger som FOA, 3F og HK – foruden at iværksætte en underskriftsindsamling også krævet, at spørgsmålet ultimativt skal sendes til folkeafstemning, og det bakker ikke alle i fagbevægelsen op om.

”At FH – i stedet for at søge indflydelse gennem forhandling og kontakter – kaster sig ud i at lave en underskriftsindsamling og foreslår at lave en folkeafstemning. Aldrig nogensinde har fagbevægelsen lavet noget så pinligt”, lyder den kradse kommentar fra Ove Hygum til TV2.

Han har en lang karriere i fagbevægelsen bag sig - blandt andet som forbundssektorformand i HK/STAT fra 1985-98, men også med en fortid på Christiansborg som blandt andet socialdemokratisk arbejdsminister i SR-regeringen fra 1998-2001.

I samme artikel kalder tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger det et ”fuldstændig vanvittigt forslag”.  

2. Folkeafstemning splitter fagbevægelsen

Og det er ikke kun tidligere fagbosser, der tager afstand fra en folkeafstemning. Hovedorganisationen Akademikerne lægger nu også luft til FH’s krav, som ifølge akademikerformand Lisbeth Lintz ligesom regeringens indgreb vil være et brud på den danske model.

"Det at opfordre til en folkeafstemning, mener vi, præcis på samme vis skubber til den balance, der er mellem, hvad regering og Folketing laver, i forhold til hvad vi som aftaleparter går ind på”, siger hun til A4 Overenskomst, hvor hun samtidig understreger sin modstand mod regeringens forslag.

3. Kun Moderaternes vælgere bakker op

Er fagforeningerne kritiske, kan Lars Løkke Rasmussen i disse dage tillade sig at være fornøjet.

En ny Megafon-måling viser nemlig, at kun Moderaterne kan mønstre et flertal af vælgere, der bakker op om at sløjfe store bededag.

Omvendt er 56 procent af Socialdemokratiers vælgere imod regeringens forslag. Blandt samtlige vælgere uanset parti mener 60 procent, at regeringens planer er en dårlig ide.

4. DA med uld i mund

Trods den udbredte modstand i befolkningen vakler regeringen ikke. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremsatte lovforslaget til hastebehandling tirsdag, efter at de sidste høringssvar indløb i fredag, herunder Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), der har været ventet med spænding.

DA har hidtil udtalt sig meget forsigtigt i sagen, og det samme er tilfældet i høringssvaret med formuleringer som ”den type regulering (regeringens, red.) er altid betænkelig”.

Mediet A4 har efterfølgende spurgt DA’s formand Jacob Holbraad, om ikke DA burde være mere kritisk, hvilket blandt andet HK Handel har efterlyst.

Men Jacob Holbraad skyder den anden vej og peger på, at regeringen også vil afsætte tre milliarder kroner til at forbedre løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte.

”Og den del har jeg ikke hørt fagbevægelsen være kritisk over”, lyder det blandt andet fra Jacob Holbraad.

5. En ny fridag i stedet for den gamle?

Folketinget skal førstebehandle lovforslaget 2. februar, og medmindre guddommelige kræfter blander sig, vil regeringens mandatflertal sikre en vedtagelse.

Men sideløbende er der forhandlinger om en ny overenskomst på industriens område, og her er der – siger rygterne – faktisk et modtræk på spil, lyder det i endnu en artikel fra A4.    

Flere ”højtstående kilder” fortæller til A4, at en ny fridag faktisk indgår i forhandlingerne.

Det kunne fx ske ved at udvidelse af fritvalgsordningen, der giver lønmodtagere ret til at vælge mellem løn eller ekstra frihed.

6. Topøkonomer afliver løfte om lønstigninger

Overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard anfægtede tidligere på måneden regeringens opgørelse af, at afskaffelsen af store bededag vil føre til en varig effekt på arbejdsudbuddet.

For danskerne elsker at holde fri, og at man fjerner en fridag, fjerner hverken tilskyndelsen eller lysten til at holde fri, som regeringen ellers hævder.

Samtidig lyder det nu fra flere økonomiske eksperter, at regeringens løfte om, at danskerne vil få mere i løn for den ekstra arbejdstid, ikke har hold i virkeligheden. Det til trods for, at det sort på hvidt står i lovforslaget, at lønnen hæves med 0,45 procent.

Men ifølge eksperter, som Berlingske har talt med, kan man ikke adskille de 0,45 procent fra den samlede lønpose.

For selvom regeringen godt nok dikterer et tillæg, kan den resterende del af lønnen udvikle sig tilsvarende lavere eller på anden vis blive korrigeret, lyder det fra tidligere vismand Michael Svarer og Krakas cheføkonom Ulrik Beck i avisen.

”Det ville undre mig meget, hvis regeringens forslag ændrer, hvor meget der så er i den samlede lønpulje. På sigt mener jeg ikke, at der er nogen effekt af forslaget”, siger Ulrik Beck til avisen.

I øvrigt forklarer Ulrik Beck og Michael Svarer sammen med en anden tidliger overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, i en kronik i Altinget, hvorfor afskaffelsen af store bededag slet ikke er nødvendig.

7. ”Besynderlig politisk shitstorm”

Vi slutter med en bededags-undren fra Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen.

”Det er en af de mest besynderlige shitstorms i dansk politik, jeg har set,” siger han til Kommunikationsform.

Shitstorm eller ej så vurderer Poul Madsen – ligesom en række politiske kommentatorer – at regeringen kun kan gå én vej. For det er ikke kun store bededag men også regeringens fremtid, der er på spil.

”De bliver nødt til at lukke sagen ned. Regeringen er på nærmest Anders Samuelskens maner kravlet så højt op i træet, som statsministeren gjorde i sin nytårstale, at den ikke kan vise svaghed nu. Så risikerer den at være færdig”, skriver Poul Madsen.